Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15033Visninger
AA

2. Prolog

Choi Minho smilte stort, i det han stod foran de mange kameraer. Det var langt fra den første reklamefilm han var med i, så han vidste præcis hvad han skulle gøre.

”Cut! Fem minutters pause,” råbte direktøren, og Minhos smil forsvandt med det samme. Så gik han over mod hjørnet af rummet, hvor Ae-cha, hans manager, stod og ventede på ham. Hun rakte ham en vandflaske, og han lænede sig op ad væggen, mens han skruede låget af.

”Du klarede det rigtig godt, Min,” sagde Ae-cha med et stort smil.

”Hvorfor skal jeg lave de små jobs? Jeg er allerede berømt, jeg behøver ikke at spilde min tid på dette her,” svarede Minho bare tvært.

”Minho, det her har vi snakket om,” sukkede Ae-cha.

”Jeg gider ikke være med i dumme reklamer,” svarede Minho skumlende. Hvorfor skulle hun altid sætte ham til at gøre latterlige ting som dette?

”Men det bliver du altså nødt til, arasso? Hvis du stopper med at lave alt, hvad du ikke lige synes om, så kommer din karriere ikke til at fortsætte ret lang tid,” sagde hun, denne gang med en lidt skarpere stemme. Minho vidste, at hun som regel havde god tålmodighed.

”Jeg kan sagtens klare mig med at synge. Alle elsker mig,” sagde han stolt. For det var rigtigt. Han havde fanpiger, ja selv fandrenge, over hele verden. Han var for fantastisk til nogensinde at blive glemt.

”Ved du hvad? Jeg er træt af din opførsel! Jeg snakkede med entertainmentet for et par dage siden, og hvis du ikke tager dig sammen, vil du blive smidt ud,” mumlede hun hårdt, med et vredt udtryk. Minho så chokeret på hende.

”Me-” Minho nåede ikke længere, da Ae-cha med det samme afbrød ham for at snakke videre.

”Du skal ikke afbryde mig! Jeg har snakket med dine forældre, og vi er blevet enige om en løsning. Du skal starte på en offentlig High School, som en ganske normal elev. Ingen særbehandling.”

”Det kan I ikke gøre! Jeg vil ikke!” svarede Minho hurtigt igen. Siden han blev berømt, var han blevet undervist hjemme. På grund af det, havde han ikke rigtig haft kontakt til andre børn på sin alder siden. Kun gennem sit arbejde. Minho havde slet ikke lyst til at skulle starte nu.

”Du har ikke noget at sige i sagen, Minho. Valget står mellem det eller at blive smidt ud,” sagde hun. Minho var sikker på, at han aldrig havde set hende så bestemt og alvorlig.

”Men det kan I ikke! Jeg vil ikke kunne komme ind andre steder.” Det plejede at virke når han ikke ville noget, men denne gang sendte hun ham bare et strengt blik. Okay, dårlig argument. Det betød ikke noget for dem om han kunne komme ind andre steder.

”I kan ikke undvære mig,” forsatte han så. Han ville gøre alt for at slippe for High School. Bare tanken af det, fik ham til at rynke på næsen.

”Det er den endelige beslutning,” svarede hun. Minho hadede hende i det øjeblik. Hvorfor skulle det her ske for ham? Det hele gik jo fint, så hvorfor skulle han nu udsættes for det her? Det fortjente han ikke.

”Er der slet ikke noget at gøre?” spurgte han med et bedende blik. Hvis alt andet fejlede, måtte han tigge.

”Nej, du bliver nødt til det,” svarede hun, halvt vredt, halvt beklagende. Minho kunne mærke irritationen og mismodet vælde op i sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...