Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15363Visninger
AA

48. 46. kapitel

Klokken var kvart i fem, da det pludselig bankede på døren. Taemin snurrede rundt, og Minho kunne med det samme se hvor panisk han så ud.

”Allerede?” mumlede han spørgende for sig selv, og løb så over til Minho. Han greb hans hånd og hev i den. Minho rejste sig op, forvirret over hvad der skete.

Taemin trak ham ind i et lille rum, hvor han gav slip på ham.

”Du bliver her, indtil jeg henter dig. Sæt dig derover og lav ikke en eneste lyd. Er du med?” hvæsede Taemin hurtigt, og Minho nåede knap nok at nikke forvirret, før Taemin var ude af døren, som blev lukket fast efter ham.

På trods af hvad Taemin havde sagt, stillede Minho sig nysgerrigt hen ved døren, for at lytte efter hvad der foregik på den anden side.

”Du er tidligt hjemme, appa,” hørte han svagt Taemins stemme efter hoveddøren var blevet åbnet.

”Hvad har jeg sagt om at lade mig vente?” svarede en stemme, som Minho ikke genkendte. Det måtte være Taemins far. Minho rynkede på brynene over den barske tone.

”Undskyld appa. Jeg var ved at tilberede din middag,” svarede Taemin ydmygt, og Minho bed tænderne sammen. Hvorfor lød han så lille og svag?

Han hørte et svagt bump, og trykkede sit øre endnu tættere mod døren. Hvad var det der foregik?

”Ap-appa, maden er varm. Skal du ikke spise..?” Taemin blev hurtigt afbrudt af den anden.

”Det har været en dårlig dag, Taemin. Jeg vil ikke vente til jeg har spist,” blev der sagt, og et klynk efterfulgte det.

Minho knyttede næverne, og var lige ved at gå derud. Hvad var det lige, der skete?

”Vil du ikke nok, appa?” tiggede Taemin i en desperat tone, og et stik jog gennem Minhos hjerte. Hvad kunne få Taemin til at lyde sådan?

”Du skal ikke sige mig imod,” svarede stemmen skarpt, og en rivende lyd hørtes. Dette her var ikke rigtigt. Slet ikke rigtigt. Minho kunne ikke stoppe sig selv, i det han lydløst åbnede døren, og han følte sig med det samme syg ved synet der mødte ham.

Taemin var fanget mod væggen af en stor mand. Hans bluse var revet i stykker – den rivende lyd – og mandens læber var på Taemins hals. Var dette virkelig Taemins far?

Det hele burde have sat en masse i gang hos Minho, men i stedet lod det til, at hans hjerne gik fuldstændig ned. Han stod bare og stirrede i chok. Han vidste ikke hvad han skulle tænke eller tro.

Et gisp forlod Taemins læber, da han åbnede de ellers sammenknebne øjne og fik øje på Minho. Tårer var der med det samme, og Minho tog et skridt tilbage. En stemme skreg i ham, at han skulle gøre noget – hvad som helst – men han kunne ikke. I stedet tog han endnu et skridt tilbage mod hoveddøren. Manden så ikke engang ud til at have lagt mærke til Minho, i det han gled hånden op ad drengens lår.  

Taemins øjne udstrålede sorg og smerte, men han sagde ikke noget. Han sagde ikke et ord. Han lod det bare ske. Minho ønskede virkelig at gøre noget, men alle muskler i hans krop var frosset, og hans hjerne virkede ikke som den skulle.

Med et sidste bedende blik fra Taemins smukke, tårefyldte øjne, flygtede Minho. Han skulle bare væk. Han anede ikke, hvordan han kunne være så fej at flygte, men han kunne bare ikke være der et sekund mere. Verden var stoppet for ham, og det eneste han kunne mærke var tomheden.

Han burde føle sig vred, forarget, ked af det eller endda forrådt, men han følte intet. I det han i blinde løb af sted, væk fra det sted, ville billedet ikke forsvinde fra hans indre blik. Det lyste så klart, og han kunne mærke kvalmen vælde op.

Hvordan kunne sådan noget overhovedet ske? Hvordan kunne nogen gøre det mod sit barn? Og hvorfor sagde Taemin ikke noget mod det? Det hele var så forfærdende og forvirrende.

Han stoppede brat op og lod sig selv synke ned i vejkanten. Det hele snurrede rundt for ham, og han kunne stadig ikke tænke klart. Han prøvede fortvivlet at skubbe tanker og billeder om hvad der kunne foregå lige nu - i det hus han lige havde forladt - væk, men de blev bare ved med at komme tilbage, klarere og klarere.

Han var ikke klar over, hvor længe han havde siddet der, da han endelig tog sig nok sammen til at rejse sig op og forsætte hjem. Han følte sig stadig syg.

Da han trådte ind ad døren, var der heldigvis ret stille i hele huset. Det betød, at hans mor ikke var hjemme, så han ikke behøvede at stille en facade op over for hende, hvilket han virkelig heller ikke troede, han kunne klare lige nu.

Han gik op på sit mørke værelse, og smed sig på sengen uden så meget som at tænde lyset først. Han lod det hele løbe igennem sin hjerne en gang mere. Alle de minder han havde med Taemin. Alle de gange hvor drengen havde skiftet emne, fordi han ikke ville svare, og Minho bare havde ignoreret det.

Minho vidste ikke hvad han skulle gøre over for Taemin mere. Han elskede ham virkelig, men dette her var så langt fra alt, hvad han havde forestillet sig. Han havde det dårligt over bare at være flygtet på den måde, men han havde været skæmt.

Der var ikke engang nogen ide i at benægte, at det skræmte ham fra vid og sans. Han havde vokset op i noget nært et perfekt liv. Selvfølgelig havde han skulle arbejde hårdt for at blive kendt, men alligevel havde det altid været det, der kunne kaldes et perfekt liv.

Det han lige havde set, var så langt væk fra den perfekte verden hans mor havde fået ham til at tro på. Det var et helt nyt og usikkert plan, som han aldrig havde vidst, han skulle i berøring med.

Før alt dette her, ville han aldrig have kunne forestille sig en som Taemin. En der aldrig snakkede, en der blev behandlet sådan af sin egen far af kød og blod.. En engel, hvis vinger var så ødelagte, at det næsten ville være umuligt at få den til at flyve igen.

Før havde det hele været en leg, men nu blev det alvorligt. Hvad hvis nu han ikke kunne se på Taemin samme måde mere? Hvad hvis han hver gang han så drengen, nu ville få det billede ind i hovedet?

Før hemmelighederne begyndte at komme frem, var det største problem at komme ud som bøsse over for alle andre. Nu var det blevet meget mere kompliceret.

Resten af aftenen blev han liggende i sengen med de mange tanker, som han ikke anede hvordan han skulle få væk. Han endte med at drive ind i en urolig søvn.

~*~

Så er alt kommet frem i lyset.

Hvad vil Minho gøre nu? Og hvad kommer der til at ske med Taemin?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...