Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14937Visninger
AA

46. 44. kapitel

Taemin lagde sine arme om sig selv og trak sig væk fra Minho med store øjne. Minho fløj fremad og greb fat i Taemins ene arm, for derefter at hive den til sig. Han vendte den om og så et øjeblik på den. Lange, lige sår løb tværs over den. Nogen af dem var allerede hvide, næsten usynlige ar, mens andre så helt nye og friske ud.

”Du..” Minho prøvede at afslutte sin sætning, det gjorde han virkelig, men ordene sad fast i hans pludselig meget tørre hals. Hans hjerne var gået ned, og han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han havde jo vidst, at der var noget galt, men var det virkelig så slemt, at Taemin tyede til noget som dette?

Et hulk kom fra Taemin, og drengen prøvede forgæves at trække armen til sig. Minho holdt fast og rømmede sig.

”Hvorfor gør du dette her, Taemin?” spurgte han så hårdt, og drengen krympede sig sammen.

”J-jeg kan ikke..” græd drengen, og Minho følte sig magtesløs. Efter et øjebliks overvejelse, trak han Taemin ind til sig. Taemin strittede i mod, og denne gang holdte han ikke op, som han plejede at gøre.

”Du bliver nødt til at fortælle mig det! Jeg vil hjælpe dig, men det kan jeg ikke, før du fortæller mig det hele,” sagde han, og Taemin hulkede endnu mere.

”Slip mig, Minho!” sagde drengen med en hysterisk undertone, og Minho så chokeret på ham. Han havde aldrig reageret sådan, og Minho var i tvivl om, hvordan han skulle tackle det. Han holdt bare den anden tættere ind til sig, og Taemin rykkede endnu mere rundt.

”Du.. Du må ikk-ikke. Sl-slip mig. S-stop. J-jeg ska-al nok gøre som du si-siger, hvis du ik-ikke slår,” gispede Taemin så, denne gang helt i panik, og Minho kom i chok til at slippe ham. Han ville aldrig slå Taemin, så hvorfor kom denne reaktion? Inden han nåede at gøre noget, var Taemin væk.

Minho prøvede at løbe efter ham, men han var allerede langt ude af syne. Han overvejede at tage over til Taemins hus, men det ville nok ikke være en god ide.

Han gik tilbage til sit hus, og op på sit værelse. Teksterne efter filmen kørte på skærmen og på natbordene stod kopperne med den nu kolde te.

Minho sank ned på sengen og begravede hovedet i hænderne. Hvad kunne have drevet Taemin til at skære i sig selv? Hvordan kunne en så sød og fantastisk dreng overhovedet komme så langt ud, at det var nødvendigt? Og hvorfor havde han reageret så stærkt?

 Det der lige var sket, havde bare gjort Minho endnu mere opsat på at finde ud af sandheden og bekymret. Han vidste slet ikke hvad han skulle gøre nu. Forvirrede tanker fløj bare rundt i hans hoved, og det var næsten som om der ikke var plads til dem alle sammen.

Han rejste sig op og slukkede for fjernsynet. Efter det, gik han bare rastløst rundt på sit værelse, uden egentlig at vide, hvad han skulle tage sig til. På en måde ønskede han lidt, at han ikke havde gjort det, så de kunne have siddet glade sammen. Men på den anden side, var han lykkelig over at have gjort det, for det betød, at han var et skridt tættere på at opklare det hele.

Et godt stykke tid efter det var blevet mørkt blev der banket på døren, og Minho gik hurtigt derhen for at åbne den. Han håbede lidt på, at det var Taemin, men blev skuffet da han så sin mor stå i døråbningen.

”Er der noget galt, Minho? Du har trampet rundt, siden jeg kom hjem,” sagde hun, og lød faktisk for en gangs skyld bekymret for sin søn. Minho havde lyst til at råbe det hele ud til hende, men droppede hurtigt den ide. Det ville bare få hende til at flippe helt ud.

”Det er ikke noget,” mumlede han i stedet afvisende og satte sig igen hen på sengen. Han kunne mærke sengen dykke ned ved siden af sig og vendte overrasket blikket mod sin mor.

”Minho, jeg har tænkt en del på det sidste. Over dig og vores familie. Jeg ved godt hvor streng jeg har været over for dig, men jeg vil dig kun det bedste. Du ved hvor svært det er at være.. Du ved, bøsse i Korea. Jeg vil ikke have, at der sker dig noget,” sagde hun stille, og Minho så på hende med store øjne.

Hvad gik der dog af hende? Han kunne ikke huske sidste gang hun havde været så forstående, og det skræmte ham ærlig talt lidt.

”Hvorfor siger du pludselig dette her?” spurgte han usikkert.

”Fordi det er gået op for mig, at jeg ikke kan styre dit liv for dig. Du er ikke en lille dreng mere, og du kan tage dine egne valg. Jeg kan stadig ikke lide at du er sammen med en dreng, men hvis det er det der skal til, for at du tilgiver mig, må det være sådan,” sagde hun, og Minho følte sig endnu mere forvirret end før.

Havde hans mor endelig accepteret ham? Hvis det var tilfældet, var det en meget ironisk situation. Et problem var blevet løst, men der var til gengæld opstået et nyt. Et der var endnu større.

Desuden var han jo ikke engang sikker på, hvordan tingene ville se ud mellem ham og Taemin efter dette her. Det var ikke fordi han var sur på Taemin, men hvad hvis Taemin ikke ville være sammen med Minho efter det? Hvad hvis han, for at beskytte sin hemmelighed, droppede Minho?

Han vendte igen hovedet mod sin mor og så på hende et øjeblik.

”Så jeg har virkelig lov til at være sammen med ham?” spurgte han, og hun nikkede en anelse tøvende.

”Fortæl mig nu hvad der er galt. Du burde være glad nu,” sagde hun så, og drengen sukkede. Han havde virkelig altid troet på, at han kunne klare alt, men efter at have mødt Taemin, havde han aldrig følt sig svagere. Dog ville han ikke bytte øjeblikkene med den anden dreng for noget andet.

”Jeg har bare fundet ud af noget, som virkelig overraskede mig. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre efter at have fundet ud af det, og jeg har nok også såret en person,” mumlede han undvigende. Han havde ikke lyst til at give alle detaljerne til sin mor.

”Hvilke problemer har du nu fået rodet dig ud i?” sukkede hun, og Minho så væk fra hende.

”Ikke noget mor. Det er fint nok,” sagde han og rejste sig op fra sengen. Han hentede de to kopper og gik over mod døren med dem i hænderne.

”Jeg vil gerne lytte,” sagde hans mor bag ham, og han stoppede op et øjeblik.

”Det er ikke noget,” svarede han så og gik ud af døren.

~*~

Så kom vi endnu et skridt tættere på. Som nogle af jer allerede havde gættet, er Taemin cutter, så det var jo ikke den store overraskelse. Hvordan mon Minho reder sig ud af denne situation?

Vi kom også lidt tættere på Minhos mor.. Skal han tilgive hende? ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...