Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15617Visninger
AA

45. 43. kapitel

Da timen var slut, følte Minho sig helt færdig. Det var ikke fordi han var i dårlig form, men han havde altid syntes, at dans var mere krævende end nogen anden sport.

Han gik sammen med de få andre drenge ind i omklædningsrummet, og satte sig ned på bænken et øjeblik. Han så på Taemin der så svedt, men ikke forpustet, ud.

”Hvordan kan du være så god til det? Det var jo vildt svært,” sagde han, og Taemin smilede til ham.

”Jeg lavede da også en masse fejl,” svarede han ydmygt, i det hans kinder blev svagt røde. Minho løftede et bryn af den yngre dreng. Hvis der overhovedet havde været en eneste fejl, havde Minho ikke langt mærke til den.

”Du behøver ikke at være sådan. Du klarede dig rigtig godt, og det burde du vide,” svarede Minho, trak sin T-shirt over hovedet og smed den som starten på en indviklet bunke tøj. Taemin vendte med det samme blikket væk.

Minho havde ikke lagt mærke til det og trak bare joggingbukserne af. Taemin samlede sit eget tøj, der lå i en pæn sammenfoldet bunke, og forsvandt ind på det lille toilet der var forbundet med omklædningsrummet.

Minho så et øjeblik efter ham, før han trak fat i Key.

”Hvorfor skifter han derinde?” spurgte han nysgerrigt, og Key trak på skuldrene.

”Det gør han altid. Han er vel ikke tilfreds med sin krop eller noget i den stil. Det ville faktisk ikke undre mig, når det er Taemin vi snakker om, for de fleste har vel lagt mærke til, at Taemin aldrig viser den mindste smule hud,” svarede han, og Minho nikkede langsomt.

Key havde jo ret. Minho havde selv kun set lidt to gange. Den første gang havde den yngre dreng sov hjemme hos ham, hvor det egentlig havde været for mørkt til at se noget, før Taemin havde trukket dynen helt op, og så det tidspunkt, hvor Minho havde opdaget de store blå mærker.

Han gøs stadig ved det sidste minde. Han søgte sin hjerne igennem for at se, om han nogensinde havde set drengen i en kortærmet bluse, men måtte konstatere at det aldrig var sket.

Han trak boxershortsene af og gik ind under en af bruserne. Han var langt inde i sin egen tankeverden, i det han hurtigt vaskede sveden af. Efter det slyngede han sit håndklæde om livet og gik tilbage til sit skab. Taemin sad allerede fuldt påklædt på bænken med sin taske i skødet.

Drengen havde mobilen, som man knap nok kunne se havde været brugt, fremme. Minho smilede. I det mindste kunne Taemin lide hans gave. Han vendte ryggen til drengen og fik hurtigt tøj på. Det var en anelse akavet at være så tæt på Taemin med kun et håndklæde.

Så sagde de farvel til Key og gik ud af rummet. Minho havde lyst til at tage den anden drengs hånd, men det kunne han umuligt gøre i skolen.

”Hvad vil du gerne lave, når vi kommer hjem?” spurgte Minho, og Taemin trak på skuldrene.

”Det ved jeg ikke helt,” svarede han, og Minho tænkte lidt over spørgsmålet. Han vidste ikke helt hvad de skulle lave, men der var i hvert fald noget han havde tænkt sig at gøre.

Han ville lære Taemins hemmelighed at kende. Han havde været tålmodig siden han startede på skolen, men hans hoved var fyldt af spørgsmål, som han brændende ønskede svar på. Hans lille samtale med Key havde bare tippet bægeret, og han ville vide hvad der foregik.

Der var tydeligvis noget der skadede Taemin, og Minho havde tænkt sig at finde ud af hvad det var, så han kunne hjælpe.

De steg på bussen, og det varede ikke ret lang tid før de var hjemme ved Minho. De gik op på Minhos værelse, og Minho tænkte over, hvordan han kunne få Taemin til at tage den øverste bluse af. En ide slog ned i ham, men han skubbede den hurtigt væk, for det ville da bare skræmme drengen væk.

”Vi kunne sætte os og se en film,” foreslog han så i stedet, og Taemin nikkede.

”Hvis du går ned og laver te, så finder jeg en film vi kan se,” sagde han, og Taemin smilede til ham, før han forsvandt ud af døren. Da Minho var sikker på, at han var væk, skruede han højt op på radiatoren og greb en tilfældig film.

Da Taemin kom tilbage med teen, satte de sig sammen på sengen. Minhos viklede en arm om den anden dreng og startede filmen. Han havde virkelig ingen ide om hvad de så, men det betød heller ikke så meget for ham lige i øjeblikket.

Der gik ikke lang tid før Minho selv blev nødt til at smide sin trøje, da temperaturen steg mærkbart. Taemin havde en hættetrøje på, så der kunne ikke gå lang tid før han også fik det for varmt.

Dog viste drengen ikke nogen tegn på at have det varmt før længe efter.

”Du ser ud til at have det varmt, Tae,” sagde Minho, og Taemin så op på ham.

”Er der ikke også ret varmt?” spurgte han undrende, og Minho satte et overrasket ansigt op.

”Hvad mener du? Der er da meget normalt. Har du feber?” spurgte Minho, og lagde en hånd på Taemins pande. Taemin rystede den af sig, og så bebrejdende på Minho.

”Selvfølgelig har jeg ikke feber,” svarede han, og Minho skjulte et lille smil.

”Så er det nok bare fordi du har så meget tøj på. Har du ikke en T-shirt indenunder?” sagde han, og Taemin nikkede tøvende.

”Hvorfor tager du så ikke bare trøjen af?” spurgte Minho så, og vendte blikket mod skærmen. Bare dette her ville virke.

”Det.. Det kan jeg ikke. Jeg har det alligevel ikke så varmt,” mumlede Taemin så, og Minho sukkede næsten lydløst.

”Hvorfor er det lige, at du aldrig vil vise noget hud?” spurgte han så, og vendte blikket mod sit skød.

”Det..” mere nåede han ikke at sige, før Minho afbrød ham.

”Det kan du ikke fortælle mig? Er der overhoved noget, som du kan fortælle mig? Stoler du ikke på mig, Taemin?” sagde han. Det lød hårdere end han ville have, men han følte sig lidt såret.

”Jo, Minho! Jeg stoler på dig, men..” Taemin afsluttede ikke sin sætning, og Minho så bittert ned.

”Tag din bluse af,” sagde han så. Det lød som en ordre, men det var i virkeligheden mere et sidste desperat forsøg på at få Taemin til at gøre noget. Dog rystede drengen på hovedet, og Minhos klare tanker forsvandt.

Inden nogen af dem havde set sig om, havde Minho rakt frem og trukket trøjen af. De frøs begge derefter, i det Minho stirrede på en af Taemins mange hemmeligheder.

~*~

Endnu en cliffhanger! Glæder I jer til næste kapitel? ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...