Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14974Visninger
AA

44. 42. kapitel

De var startet i skole igen efter nytår, og Minho var glad for at endelig at kunne se Taemin igen. De havde skrevet lidt sammen, men den yngre dreng havde ikke fået lov at være sammen med ham på noget tidspunkt.

Det meste af ferien havde Minho gået rastløst rundt. Hans mor var der meget af tiden, men de havde ikke snakket så meget sammen. Faktisk havde de stort set kun tilbragt tid sammen under måltiderne.

Men nu var han endelig på skolen igen, og han kunne ikke vente med at se sin kæreste. Der lå sne, og det var bidende koldt, så han skyndte sig ind i den store bygning.

Sebastian var stadig ikke vågnet, så Minho havde endnu engang taget bussen. Minhos mor havde sagt til ham, at de skulle til at finde en ny chauffør, men det havde den høje dreng slet ikke lyst til.

Hvis han fik en ny, ville det gøre det hele virkeligt. Han havde ikke lyst til at skulle indse, at der var meget lille chance for, at Sebastian vendte tilbage. Derfor tog han bussen, når han skulle nogen steder, og han havde faktisk opdaget, at det ikke var helt så slemt, som han havde forventet.

I det han trådte ind i varmen, så han ned på det nye skema. Det så værre ud end det forrige. To timers engelsk, stadig en time matematik, en times billedkunst og sidst, men ikke mindst, de to danse timer. Han ville hellere have haft idræt i de sidste to timer, men de skulle vælge noget nyt, så det var blevet dans.

Han vidste ikke hvilke fag han ville have med Taemin, så det måtte han bare vente med at finde ud af. Han havde ikke tænkt sig at prøve på at finde Taemin før timerne, for det var en ret stor skole, og der var ikke rigtig nogen chance for lige at støde ind i den yngre dreng, når han ikke engang vidste, hvor han skulle til time først.

De fire første timer sneglede sig af sted, og Minho talte sekunderne ned, til timen sluttede. Da det endelig ringede til frikvarter, skyndte han sig ned til kantinen, hvor de havde aftalt at mødes.

Den lange kø var ham ligegyldig, i det han søgte gennem det store rum. Det burde ikke være så svært, da der ikke var ret mange med blondt hår. Endelig fik Minho øje på ham og skyndte sig derhen. Taemin sad sammen med Key og Jonghyun, hvilket egentlig ikke undrede Minho.

Da den blonde dreng opdagede ham, smilte han stort. Minho satte sig tæt ved siden af ham, og greb drengens hånd under bordet. Måske var det en lidt uforsigtig handling, men han havde bare savnet den fysiske kontakt så meget.

”Har du haft en god ferie?” spurgte han, og Taemin sendte ham et svagt, og ikke helt ægte, smil.

”Ja, den har været fin, men jeg savnede dig. Hvad med din ferie, hyung?” svarede han, og Minho så kort på ham. Han kunne sagtens se, at Taemin ikke talte helt sandt, men han ville ikke spørge foran de andre.

”Den var ret kedelig. Jeg havde ikke så meget at lave, og min mor var der det meste af tiden. Men Ae-cha kom på besøg,” svarede han, og de så alle underligt på ham.

”Hvem er Ae-cha?” spurgte Key lavt, og Minho kunne se, hvor mistænksom han så ud. Det gik op for ham, at han slet ikke havde nævnt hende tidligere.

”Hun er min manager,” svarede han, og de tre andre drenge blev tydeligt mere afslappede. Minho følte sig lidt fornærmet.

”Troede I virkelig alle, at jeg ville være sammen med en pige bag Taemins ryg?” spurgte han, og Taemin og Jonghyun rystede hurtigt på hovedet. Dog var Key en anderledes sag.

”Man ved jo aldrig. Det kunne være, at din mor havde aftalt en ny date,” svarede drengen, og Minho så irriteret på ham.

”Kommer du nogensinde over det? Jeg havde intet med det at gøre, arasso? Desuden vil jeg slet ikke være sammen med en pige mere,” svarede han og indså i det øjeblik, hvor sande ordene egentlig var. Han kunne ikke længere forestille sig sammen med en pige. Den eneste person der dukkede op i hans tanker var Taemin.

”Whatever,” svarede Key og stak til sin mad. Minho sukkede, før han vendte sin opmærksomhed tilbage til Taemin.

”Vil du med hjem efter skole i dag?” spurgte han, og så ind i de brune øjne, der med det samme lyste op.

”Ja, det vil jeg rigtig gerne,” svarede Taemin, og Minho sendte ham et smil.

”Hvad skal du egentlig have i de sidste timer?” spurgte han så. Taemin smilede genert til ham, før han svarede.

”Jeg skal have dans,” svarede han, og Minho blev både overrasket og glad. Overrasket, fordi Taemin ikke kunne lide at danse for andre og glad, fordi de kunne være sammen.

”Jeg troede ikke, at du kunne lide at danse, når der var andre tilstede,” sagde Minho, og Taemins kinder blev endnu rødere.

”Det kan jeg heller ikke, men Key hyung overtalte mig til det. Han siger, at jeg burde prøve, hvis jeg godt kan lide at danse,” svarede han, og Minho nikkede som svar. Han ville have takket Key, hvis han ikke stadig havde været sur på ham over det der skete tidligere.

”Jeg skal også danse,” sagde Minho så, og Taemin lyste lidt op.

”Det skal Key også! Så er der to jeg kender,” sagde han glædestrålende, og lidt af Minhos lykke forsvandt. Selvfølgelig skulle Key også være der, for han fik jo aldrig Taemin for sig selv. Måske var det endda planlagt. Dog kunne han ikke helt få sig selv til at hade det, i det han så på sin kærestes glade ansigt.

Minho synes stadig det var underligt, at kalde drengen for sin kæreste. Selvom de havde været det i et godt stykke tid nu, lød benævnelsen stadig fremmed på en måde.

”Ja, det er fantastisk,” sagde han så, med så meget lykke han kunne samle. Taemin smilte til ham, og han smilte tilbage. Der gik ikke lang tid før klokken ringede ind til time, og de fulgtes alle tre.

I det de kom ind i dansesalen, kunne Minho med det samme se, at der var et stort overtal af piger. Det undrede ham egentlig ikke så meget, for der var næsten altid flest piger når det handlede om dans.

Timen gik i gang, og deres lærer kom ind.

”Velkommen til min time,” sagde hun, og alle eleverne svarede hende høfligt. Hun snakkede først lidt om, hvad de skulle i gennem, og derefter gik de i gang.

Minho kunne danse, da det var et krav på scenen, men han kunne stadig ikke stoppe med at beundre Taemin. Det var virkelig som om han gik i et med musikken.

Læreren havde kun vist trinnene en gang før, men alligevel kunne Taemin følge hende næsten perfekt.

~*~

Næste kapitel~ ^^

Ville lige sige, at jeg er rigtig glad for jer der kommenterer! Jeres kommentarer betyder rigtig meget for mig :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...