Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14984Visninger
AA

43. 41. kapitel

Minho sad ved juletræet sammen med Taemin, Jonghyun og Key. Det var juleaften, og de fire venner havde formået at få samlet dem alle.

Minhos mor havde den 22. fortalt ham, at hun ikke ville være hjemme juleaften. Det var første år nogensinde hun ikke havde været der den dag, men det gjorde ikke så meget. Desuden nævnte hun, at hun nok ville være hjemme til nytår.

Jonghyuns forældre havde selvfølgelig heller ikke været hjemme, men det havde han ikke taget så tungt. Han havde været lidt skuffet, men det var ikke noget nyt. Hans storesøster skulle være sammen med sin mand, så hun kunne heller ikke være der med ham.

Keys mor havde været forstående og sagt til Key, at det var i orden at han var sammen med de andre. Det var jo ret normalt at være sammen med sine venner juleaften og så tilbringe nytåret med sin familie.

Minho vidste ikke helt hvordan Taemin havde fået lov, men han var bestemt ikke ked af, at drengen sad ved dem nu.

Minho fangede tit sig selv i at stirre på Taemin, eftersom han stadig ikke helt havde vendt sig til den nye hårfarve. Det var blevet blond, og Minho synes det klædte drengen perfekt. Det var langt fra alle koreanere der kunne bære det, men til Taemin var det virkelig fantastisk.

Det var blevet tid til at pakke de få gaver ud. Minho havde bare givet penge til Jonghyun og Key, da han ikke rigtig vidste hvad de gerne ville have, men til Taemin, havde han ledt efter en god gave.

Han tog gaven, og rakte den mod Taemin. Den blonde dreng så undrende på ham, og vendte derefter opmærksomheden mod pakken. Han pakkede den langsomt op med rystende hænder. Der var ikke noget med at flå papiret eller skynde sig. Bare stille og roligt folde papiret ud. Da han så hvad der var inde i, fik han straks store øjne, og skubbede den tilbage til Minho.

”Wah, det kan jeg da ikke bare tage imod! Gå tilbage med den, og få dine penge tilbage,” sagde han hurtigt. Minho skubbede den hurtigt tilbage.

”Det er en gave, Taemin. Jeg har ikke tænkt mig at give den tilbage. Det er din nu,” svarede Minho med et lille smil.

”Men hyuuung.. Det er alt for mange penge! Du betalte endda også for turen hos frisøren,” sagde Taemin, og skubbede den endnu en gang mod Minho.

”Jeg har alligevel smidt kvitteringen væk,” løj Minho, og Taemin så på ham med øjne der tydeligt viste, at han umuligt kunne tage imod gaven.

”Tag den nu bare, Minnie,” sagde Key pludseligt og himlede med øjnene. Taemin skulede kort til ham.

”Jeg har sagt til dig, at du ikke skal kalde mig det,” sagde han så, og Key trak på skuldrene.

”Jeg har kaldt dig det siden vi mødtes. Jeg har ikke tænkt mig at ændre det, bare fordi din kæreste sidder ved siden af,” sagde han, og vrængede næsten ordet ’kæreste’ ud. Taemin rakte tunge af ham, og vendte så sin opmærksomhed tilbage på pakken.

Han åbnede langsomt papæsken, og trak den splinternye mobil op. Den var hvid og lignede virkelig noget, der havde kostet en formue. Dog fortrød Minho ikke at have købt den, da Taemins øjne strålede med glæde. Han var ret sikker på, at drengen aldrig havde eget noget til den pris.

Ikke at det gjorde Minho noget. Det betød jo bare, at Taemin værdsatte gaven endnu mere.

”Er den virkelig min?” spurgte drengen lavt, og Minho kunne ikke lade være med at smile. Hvordan kunne en person være så sød?

”Jeg har også en gave til Minho hyung, men den er ikke noget i forhold til det du gav mig,” sagde Taemin genert og trak en pakke til sig, for derefter at give den til Minho. Den ældre dreng tog den forsigtigt.

Så pakkede han den ud, og så nysgerrigt på bogen han nu havde i hænderne. Han åbnede den for at opdage, at det var et tomt nodehæfte. Eller næsten tomt, i hvert fald. På allerførste side havde Taemin skrevet noget;

Nu hvor du også kan spille guitar, tænkte jeg at du ville blive glad for den her.

Så kan du altid skrive din inspiration ned. Måske kunne det blive dit næste store hit?

Du har en kæmpe plads i mit hjerte, og det vil jeg aldrig have, at du glemmer.

Din Taemin – for evigt.

Minho stirrede lidt på teksten. Det var bestemt ikke den dyreste gave han nogensinde havde fået, men det var nok den mest dybtfølte. Han kunne heller ikke rigtig have forestillet sig noget bedre.

”Det var nok en dum ide. Jeg skull..” Taemin nåede ikke at slutte sætningen, før Minho havde trukket ham ind i et kys.

Taemin virkede først meget overrasket, men kyssede så tilbage efter noget tid. Der gik ikke lang tid før Key rømmede sig, og de trak hurtigt væk fra hinanden. Det irriterede Minho, at Key absolut skulle være så overbeskyttende.

Det var jo åbenbart okay, at han selv gjorde alt med Jonghyun, men Taemin og Minho kunne ikke en gang få lov at dele et kys.

Dog ville han ikke ødelægge julestemningen, så han sagde ikke noget til den anden dreng.

”Jeg elsker den, Tae,” sagde han, og deres maknae rødmede. Minho kyssede den ene rødmende kind, og trak sig derefter væk, før Key kunne nå at sige noget.

Resten af aftenen gik stille og roligt. Der skete ikke så meget, før de skulle i seng. Minho havde lovet Key og Jonghyun, at de kunne blive og overnatte. De havde sagt ja, efter Key var færdig med sit flip over, at Minho og Taemin faktisk sov i det samme rum – for slet ikke at nævne den samme seng.

Som det andet par skulle til at gå ind i gæsteværelset, stoppede Minho dem.

”Før i går derind skal I vide, at I to ikke skal lave noget som helst sammen i mit hus,” sagde Minho strengt og en anelse truende.

”Det er ikke dit hus. Dine forældre ejer det,” svarede Key flabet, og Minho sendte ham et flammende blik.

”Fint. Jeg vidste, at vi skulle have taget hjem til dig i stedet for, Jjong,” mumlede han mørkt, og trak Jonghyun med ind gennem døren. Minho sukkede. Han var ret sikker på, at hans advarsel nok ikke ville stoppe dem alligevel.

Han gik ind til Taemin, der allerede lå under dynen. Minho kravlede også under dynen, og lagde sig tæt ind til ham.

”Sveder du ikke, når du har så meget tøj på?” spurgte Minho, og trak lidt i den langærmede bluse som Taemin havde på. Minho havde selv kun boxershorts på, og han havde slet ikke nogen problemer med at holde varmen.

”Nej, jeg har det fint,” svarede Taemin, og trak forsigtigt armen til sig.

”Okay, så må du sove godt,” sagde Minho, og trak drengen lidt tættere. Hvis Taemin ville have den bluse på, ville han ikke blande sig.

”Godnat, hyung,” svarede drengen, og de lagde sig begge til at sove.

~*~

Hvad synes I om gaverne? ^^

Jeg kan afsløre, at der ikke er så lang tid til "dramaet" begynder, så lad os kalde det her stilhed før stormen~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...