Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15133Visninger
AA

39. 37. kapitel

Tror du, at du kan få lov at være sammen med mig i weekenden for din far? Skrev Minho på en seddel, og skubbede den over til Taemin. Det var torsdagen efter dobbeltdaten, og Key havde næsten været helt sød ved Minho, så han ville gerne bruge lidt tid med Taemin.

Hans mor var meget belejligt taget af sted i går, og ville først komme hjem sent søndag aften, så det virkede som den perfekte mulighed.

Han kunne se Taemin bide sig i læben og håbede virkelig på, at drengen ville svare ja. Taemin skrev, og Minho ventede spændt på svaret, som tog alt for lang tid om at komme efter hans mening.

Jeg er ikke helt sikker. Måske? Hvad havde du tænkt dig, hyung?

Minho kunne mærke et smil brede sig på sine læber. Det var ikke fordi, det helt var det svar han havde håbet på, men hyung var nyt. Endelig følte Taemin sig sikker nok, til at kalde ham for hyung. Det føltes på en måde som endnu et bånd, der bandt dem sammen.

Dog havde han mere lyst til at høre Taemin sige det til sig, i stedet for at se det på skrift. Men det skulle jo nok komme på et eller andet tidspunkt, ikke?

Jeg håber virkelig, at du får lov. Jeg ved ikke helt hvad vi skal lave, men vi kunne jo tage ud og spise eller noget?

Taemin læste det og nikkede så med et smil. Så skrev han igen på papiret.

Jeg skal nok prøve at spørge om lov.

Minho smilede glad, og Taemin rødmede svagt. Han kunne ikke vente med at få at vide, om Taemin fik lov eller ej.

Efter timen og indtil Taemin skrev, var han ret rastløs. Han overvejede kraftigt at gå i seng, da hans mobil endelig vibrerede. Der gik få sekunder før han havde den fremme og læste beskeden.

Til Minho

Fra Taemin;

Jeg kan godt være sammen, men kun til lørdag.

Minho var så glad efter den besked. Han var helt sikker på, at det nok skulle blive rigtig hyggeligt. Måske ville Taemin endda sove inde hos ham igen den nat? Det håbede han faktisk, for det føltes så perfekt at lægge armene om ham.

*

Fredagen var gået ret langsomt, men han sad endelig i den sidste time sammen med Taemin. Han glædede sig rigtig meget til de fik fri, så de kunne tage hjem til ham.

Da klokken ringede, pakkede de deres ting sammen og gik ud til parkeringspladsen, hvor Sebastian allerede holdt og ventede. De satte sig ind og kørte derefter hjem til Minho. Den ældre dreng snakkede ivrigt det meste af vejen, og Taemin nikkede og grinede. Der var virkelig næsten ikke noget Minho elskede højere end den latter.

Da de nåede til Minhos hus, gik der ikke lang tid før de sad på Minhos værelse med et par kopper te. Selvom de ikke havde haft meget tid sammen på grund af Yuri, var den vane alligevel hængt ved.

De sad ved siden af hinanden på sengen, mens Minhos arm lå rundt om Taemin. Der var lidt stilhed, før Minho valgte at bryde den.

”Er jeg en forfærdelig person, Tae?” spurgte han, og Taemin så overrasket og uforstående op på ham. Godt nok virkede det som et lidt underligt spørgsmål, men Minho havde stadig ikke kunnet få det ud af hovedet. Det havde faktisk fået ham til at tænke lidt over, hvordan han havde opført sig tidligere.

Taemin rystede dog bare hurtigt og bestemt på hovedet. Det gjorde Minho lidt gladere. I det mindste mente Taemin ikke, at han var så slem.

”Det betyder meget for mig, at du ikke synes det. Det er der nemlig andre der mener,” sagde Minho, og Taemin lagde spørgende hovedet på skrå.

”Key, Jonghyun og Sebastian har alle hentydet eller sagt det til mig,” svarede han, og Taemin nikkede i forståelse. Der var stilhed lidt endnu, før Minho snakkede igen.

”Stoler du på mig?” Det var et spørgsmål, han tit havde tænkt, netop fordi Taemin var så genert og indelukket.

Taemin nikkede, og så op på ham med ærlige øjne. Minho kunne ikke lade være med at bukke hovedet ned, og kysse den yngre dreng. Det var så lang tid siden, og det var virkelig rart endelig at føle det igen. Minho tog en hurtig beslutning og kørte forsigtigt spidsen af tungen langs Taemins underlæbe for at få adgang.

Han ville ikke skræmme Taemin, så han var ret usikker. Taemin lukkede op efter lidt tøven, og deres tunger mødtes. Det var helt nyt og de tøvede begge, men det var også helt fantastisk. Minho lagde den arm der ikke var om Taemins skulder, rundt om drengens liv og trak ham tættere.

Taemin stivnede i kysset og trak derefter hurtigt væk. Minho var lidt forvirret, men også lidt bange.

”Gjorde jeg noget forkert?” spurgte han, bekymret for om han var gået over den næsten usynlige grænse. Taemin rystede på hovedet, men satte sig alligevel tilbage i den samme stilling, som han havde siddet i, før kysset startede.

Resten af dagen gik stille og roligt, selvom det var lidt akavet. Minho var ikke helt sikker på, hvor meget afstand han skulle give den anden dreng.

Ved spisetid besluttede Minho, at han ville spørge Taemin, om han havde lyst til at tage på restaurant. Taemin sagde efter lidt tøven ja, og Minho ringede til Sebastian.

Der gik ikke lang tid, før hans chauffør holdt der, og de steg ind i den varme bil. Minho fortalte ham hvor de skulle hen, og Sebastian nikkede.

”Jeg kan ikke hente jer igen bagefter, så der må i tage en af busserne,” sagde han med et smil, og de to drenge nikkede. Bilen begyndte at køre, og Minho vendte sig mod Taemin.

”Glæder du dig?” spurgte han, og Taemin nikkede smilende. Så tog han mobilen frem og skrev hurtigt.

Jeg er rigtig glad for at være sammen med dig. Der er ingen steder jeg hellere ville være. Det skal nok blive en fantastisk aften.

Minho kunne mærke sit hjerte hoppe et slag over. Det glædede ham virkelig, at Taemin også havde det på den måde. Han skulle lige til at svare, i det han kastede et blik gennem forruden. I et splitsekund så han en anden bilist bevæge sig med faretruende fart mod dem.

”Pas på!” skreg han, i det Sebastian rykkede i rattet, men det var for sent.

Det var som om, det hele gik i slowmotion. Den anden bil hamrede ind i dem og han kunne tydeligt mærke stødet. Forruden splintredes, og Minho kastede sig over foran Taemin for at beskytte ham. Den eneste tanke der fløj gennem hans hoved var, at der ikke måtte ske den yngre dreng noget.

Han kunne i nogle øjeblikke mærke smerte i hele sin krop, før alt blev sort.

~*~

Det var noget af en overraskelse, ikke? ^^ Næste kapitel vil være fra Taemins synsvinkel :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...