Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15140Visninger
AA

38. 36. kapitel

Da døren var lukket, satte de sig rundt omkring på værelset. Jonghyun sad på sengen med Key på skødet, og Minho havde slet ikke lyst til at forestille sig, hvad de havde lavet sammen på den seng før. Taemin havde sat sig på gulvet vinduet og Minho havde taget kontorstolen.

Det var virkelig et rum der bare skreg Key. Væggene var godt nok hvide, men stort set alle andre ting var lyserødt. Selv puderne på sengen. Et billede med ham og hans familie stod på natbordet. Der var også et billede af Jonghyun.

”Du havde ret. Jeg kan rigtig godt lide din mor,” sagde Minho, og Key nikkede.

”Min mor har hele tiden været meget forstående. Da jeg fortalte hende, at jeg kunne lide drenge i stedet for piger, var hun hverken vred eller overasket,” svarede han med et lille smil. Minho sukkede. Han ville ønske, at hans mor også var sådan, men det ville nok aldrig ske.

Minho kunne i hvert fald ikke forestille sig sin egen mor acceptere, at han ikke blev gift og fik børn. Hun ville nok altid mene, at han var unormal, så han regnede ikke med, at fortælle hende om Taemin lige foreløbig.

”Du er heldig,” svarede han bare, og de andre nikkede. Der var stilhed lidt, før Jonghyun begyndte at snakke igen.

”Hvad skal vi egentlig lave?”

”Jeg tænkte, at vi kunne spille et eller andet,” svarede Key, og de andre nikkede. Minho havde egentlig ikke den store lyst til det, men hellere det, end bare at sidde og snakke.

”Hvad med Truth or Dare?” spurgte Key så, og Minho rystede på hovedet. Han havde ikke tænkt sig at skulle gøre en masse underlige ting, som han helt sikkert ville fortryde. Man vidste trods alt aldrig, hvad Key kunne finde på.

”Hvad er der galt med det?” spurgte Key, og Minho fortalte ham præcis, hvorfor han ikke ville.

”Fint, så find selv på noget,” svarede drengen surt, og Minho tænkte over noget, der kunne være sikkert.

”Hvad med ’Jeg har aldrig’?” spurgte Jonghyun pludseligt, og Minho sendte ham et undrende blik.

”Jonghyun, det er et drukspil. Vi drikker ikke,” svarede han, og Jonghyun så ud som om, han skulle til at svare, da Key brød ind endnu en gang.

”Det gør ikke noget. Vi kan bare fylde nogle flasker med vand og tegne 10 streger på dem. Så drikker vi til en streg, hver gang vi har gjort det der bliver sagt og så gælder det selvfølgelig om at være den sidste, der tømmer sin flaske,” foreslog han, og de blev hurtigt enige om, at det var en god ide.

”Godt så. Hvor mange skal være med?” spurgte han, og rejste sig op fra Jonghyuns skød. Jonghyun og Minho svarede med det samme, at de skulle være med, men Taemin rystede bare på hovedet.

”Er du sikker, Minnie? Jeg er sikker på det bliver sjovt,” spurgte Key bekymret, men Taemin smilede bare til ham og rystede endnu en gang på hovedet. Key trak på skuldrene, og forsvandt ud af døren.

”Hvorfor vil du ikke være med, Tae?” spurgte Minho, og Taemin trak bare på skuldrene. Der gik ikke lang tid, før Key kom tilbage med de tre flasker. Minho satte sig over ved Taemin og lagde en arm over hans skuldre, i det Key satte sig på Jonghyun igen.

”Jeg starter,” sagde Key, og Minho var tæt på at himle med øjnene. Selvfølgelig ville Key starte, det undrede jo ikke nogen. Da der ikke var nogle indvendinger, smilede han.

”Jeg har aldrig været min kæreste utro,” sagde han, med blikket rettet mod Minho.

”Det tæller jo ikke! Min mor satte mig sammen med hende, jeg ville ikke slev,” protesterede Minho med det samme. Hvordan kunne Key overhoved kalde det utroskab? Taemin og han havde jo ikke engang rigtig været kærester på det tidspunkt.

”Du kyssede hende,” svarede han unfair. Minho sukkede irriteret.

Hun kyssede mig. Men fint så drikker jeg,” svarede Minho surt, og tog en tår af flasken. Det var Minhos tur nu, så han prøvede at finde på en ting, han kunne sige, som Key i det mindste ikke ville hade.

”Jeg har aldrig været i seng med nogen,” sagde han så, og kunne med det samme mærke Taemin gemme sit hoved ved hans skulder.

”Så I har ikke gjort det endnu? Det var virkelig en lettelse,” udbrød Key, og Minho så overrasket på ham. Havde han virkelig troet, at de havde gjort det sammen? De var jo knap nok nået over punkt, hvor Minho var bange for at tage drengens hånd, af frygt for at blive afvist.

Det der overraskede Minho mest var dog, at både Jonghyun og Key drak af deres flasker. Han havde godt vidst, at de var tætte, men han havde slet ikke forventet, at de allerede vår nået så langt. Han så på Taemin, der havde røde kinder. Minho undrede sig over, hvordan man kunne virke så uskyldig på Taemins alder.

De forsatte, og Minho kunne hurtigt se, at Jonghyun og Key havde rottet sig sammen mod ham. De sagde de latterligste ting, som kun Minho kunne have oplevet, kun for at få ham til at tabe.

Dog fandt han ud af nogle nye og overraskende ting om de andre, som han slet ikke havde forventet. Det hele var faktisk endt op med at blive ret sjovt.

Tiden fløj af sted, og klokken blev meget hurtigt fem.

”Burde du ikke være på vej hjem?” spurgte Minho lavt, og Taemin rystede på hovedet. Han trak den efterhånden velkendte mobil frem og begyndte at skrive.

Min far kommer sent hjem i dag, så jeg kan godt blive her lidt længere.

Minho nikkede forstående, og de smilte til hinanden. Minho var godt nok ved at få lidt ondt af at sidde på gulvet, men det gjorde ikke så meget, så længe Taemin også var der.

De spillede lidt videre, og Minho endte selvfølgelig med at tabe som forudset. Efter spillet var slut, var det efterhånden blevet tid til at tage hjem for Taemin, så de rejste sig stivbenede op.

Jonghyun og Key rejste sig også op, og fulgte med dem ud.

”Minho, hvis du vil, ville vi ikke have noget imod at du blev,” sagde Key, og Minho så overrasket på ham. Dog gik det hurtigt op for ham, at det mere var ud af høflighed end ærlighed. Øjnene sagde tydeligt, at drengen gerne ville have noget alene tid Jonghyun nu, og at han håbede på, at Minho sagde nej tak.

”Nej, jeg tror også at det er på tide at tage hjem nu. Men det har været hyggeligt,” svarede han så, og Key smilede til ham.

”Ja, det har det. Det må vi virkelig gøre igen engang. Kom godt hjem,” sagde han, og inden Minho fik set sig om, var døren smækket bag ham. Han trak bare på skuldrene og ringede efter Sebastian, så han kunne køre dem begge hjem.

~*~

Så kom part 2 ^^

Glæd jer til næste kapitel~ Der sker noget I aldrig kunne have gættet jer til ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...