Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15672Visninger
AA

36. 34. kapitel

Den næste morgen efter idræt gik Minho ned af gangen sammen med Jonghyun. Han havde ikke fortalt nogen om det med Yuri endnu, men han brændte virkelig for at fortælle det.

”Ved du hvad?” spurgte han så, og Jonghyun rystede på hovedet.

”Jeg har opløst aftalen mellem mig og Yuri. Nu kan jeg gøre, hvad jeg vil,” sagde han glad, og den anden dreng så overasket på ham.

”Jeg troede, at du var bange for, at hun ville sprede rygter om dig,” sagde han, og Minho nikkede hurtigt, for derefter at begynde at forklare alt hvad der var sket. Både det med at Taemin havde opdaget det hele, at Key var flippet ud, at Taemin havde troet på ham og sidst, men ikke mindst, alt om hvad der var sket dagen før efter skolen.

De han endelig var færdig, så Jonghyun imponeret ud.

”Er du virkelig klar til at give det hele op for ham?” spurgte han, og Minho sank en klump.

”Jeg håber på, at hun ikke fortæller det til nogen, for hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke helt klar til at springe ud over for alle endnu. Men hvis det sker, så har jeg taget min beslutning. Jeg kan ikke lade ham gå,” svarede han, og Jonghyun nikkede endnu en gang.

”Jeg elsker også Key, men jeg ved ikke helt hvad jeg ville gøre i din situation. Det er en meget stor beslutning du har taget,” sagde han, og denne gang var det Minhos tur til at nikke. Han vidste godt hvor stor beslutningen havde været, og Jonghyun gjorde ham bare endnu mere usikker, end han var i forvejen. Han måtte bare håbe på, at der ikke kom nogen konsekvenser lige foreløbig.

”Hvordan går det egentlig med væddemålet?” spurgte Jonghyun efter noget tid i stilhed, og Minho var i et kort øjeblik forvirret. Så kom han i tanke om det væddemål de havde indgået da han startede på skolen, og hvad det helt præcist indebar.

”Taemin har ikke sagt et eneste ord endnu,” sagde han, og Jonghyun lyste op i et smil.

”Se, jeg sagde jo at det ville blive svært!” sagde han, og Minho måtte lydløst indrømme, at han havde tabt det argument, for det var jo blevet langt sværere end han havde forventet.

”Men det skal nok lykkes på et tidspunkt. Faktisk tror jeg ikke, at der er ret lang tid til det sker,” sagde Minho så, og Jonghyun sendte ham et vidende blik.

”Hvis du spørger mig, så vil du nok aldrig kunne få ham til at tale,” svarede Jonghyun. Minho var også selv begyndt at tvivle en lille smule, men det ville han aldrig indrømme over for nogen.

”Jeg tror nu stadig, at jeg kan få ham til det, og så kommer du til at fri til en hvis person,” drillede han, og Jonghyun blegende lidt.

”Hvis du er bange, så kan vi godt droppe det,” forsatte Minho så og håbede egentlig lidt, at Jonghyun ville svare ja. Men det gjorde han selvfølgelig ikke.

”Jeg giver ikke op, så du kan lige så godt droppe det,” sagde han, og Minho nikkede så. Hvis Jonghyun ikke ville give op, så måtte de gøre det den hårde vej, for Minho havde heller ikke – under nogen omstændigheder – tænkt sig at give op.

Inden længe mødte de Key, og Minho gjorde sig klar til at blive skældt ud igen. Dog så Key meget gladere ud denne gang, end sidst Minho havde set ham, så han regnede med, at der ikke var nogen risiko ved at være i nærheden.

”Minho! Undskyld jeg behandlede dig sådan, Taemin har forklaret det hele,” sagde han med det samme.

”Jamen tak fordi du bare overser din kæreste fuldstændig,” sagde Jonghyun irriteret, ”og hvordan kan Taemin overhovedet forklare noget, når han ikke snakker?” Key så over på ham med et drillende blik.

”Papir. Der er jo nogen der er kloge nok til at skrive, ikke baby?” spurgte han, og Jonghyun mumlede et eller andet der var for lavt til, at Minho kunne høre det. Så vendte Key sig mod den høje dreng igen.

”Jeg har tænkt på noget. Nu hvor dig og Taemin rigtig er et par, hvad så med en dobbeltdate? Kunne det ikke være sjovt?” spurgte Key spændt, og Minho gøs indvendigt. Han havde slet ikke lyst at bringe Taemin med til en date, hvor de alle fire skulle være. Han så over på Jonghyun, der heller ikke så ud til at bryde sig ret meget om ideen. Han skulle til at svare nej tak, da Key sendte ham et truende blik.

”Jo, det kunne vel være fint nok,” svarede han så, og Key så med det samme tilfreds ud. Han vendte sig mod Jonghyun.

”Hvad med dig? Hvad synes du?” spurgte han, og Jonghyuns blik flakkede over til Minho og tilbage til Key. Han sendte et svagt smil til sin kæreste, før han svarede.

”Ja, det lyder sjovt,” sagde han og lignede faktisk næsten en, der mente det. Key nikkede og klappede glædestrålende.

”Fint, jeg skal nok planlægge det! Jeg er sikker på, at Taemin også vil synes om det. Hvornår har I tid?”

Jonghyun og Minho så et øjeblik på hinanden.

”Vi kan ikke i dag på grund af træning, men vi kunne måske gøre det i morgen? Vi skulle egentlig have øvet guitar der, men at miste en enkelt time gør nok ikke den store forskel,” sagde Minho, og Jonghyun nikkede bekræftende.

Efter det, forsvandt Key ned ad gangen, mens Minho og Jonghyun stod tilbage midt på den myldrende gang.

”Hvordan kan du holde ham ud?” spurgte Minho da de begyndte at gå igen.

”Det spørgsmål stiller jeg også mig selv nogen gange, men jeg kommer altid frem til, at selvom han er sådan der nogen gange, ville jeg savne ham for meget, hvis han ikke var der,” svarede Jonghyun, og Minho trak på skuldrene.

Han forstod det lidt, da han egentlig havde det på samme måde med Taemin. Forskellen var bare, at Taemin ikke var lige så irriterende som Key kunne være.

Når han tænkte nærmere over det, så ville den date måske ikke være en helt dårlig ide. Hvis de alle skulle tilbringe tid sammen, så ville Key måske opdage, at Minho var god nok, og derfor blive lidt venligere over for ham.

Det var ikke fordi han behøvede Keys accept for at være sammen med Taemin, men det ville alligevel være rart, hvis den anden dreng ikke hadede ham. Dog var han ret sikker på, at de nok aldrig blev de bedste venner.

Der gik ikke lang tid før klokken ringede ind, og Minho sagde farvel til Jonghyun. Han havde ikke for travlt med at komme til time, så gangene blev hurtigt mindre befolket. Da han endelig gik i klassen, nåede han kun lige at sætte sig, før læreren kom ind, og timen startede.

~*~

JongKey/2min dobbeltdate! Nogen der ser frem til den? ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...