Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14923Visninger
AA

33. 31. kapitel

Da Minho nåede døren, bankede han hurtigt på, og en dame åbnede den.

”Er Taemin derinde?” spurgte Minho, og damen så irriteret på ham.

”Som jeg har sagt til alle de andre nysgerrige elever, der har kommet op for at genere den stakkels dreng, så kommer du ikke ind,” sagde hun strengt, og Minho sukkede irriteret.

”Du forstår det ikke! Jeg er hans ven, og jeg bliver nødt til at se, hvordan han har det,” svarede Minho hende. Dog så det ikke ud som om hun havde tænkt sig at rykke sig ud af stedet.

”Ja, det sagde de andre også, men hr. Lee har brug for hvile. Dette har været en meget chokerende oplevelse for ham,” sagde hun, og sendte Minho et endnu strengere blik. Minho så udfordrende på hende og pressede sig så forbi, uden hun havde den mindste chance for at stoppe ham.

”Yah!” råbte hun bag ham, men han forsatte bare gennem det første rum, for derefter at åbne døren ind til det næste rum. Der sad Taemin, og Minho åndede lettet op, da der ikke så ud til at være nogen fysiske skader. Alligevel gik der ikke lang tid, før Taemin var i hans arme, hulkende. Minho strøg ham forsigtigt over håret.

Over Taemins skulder, kunne han se sygeplejersken stå og se undrende ud.

”Jeg sagde jo, at vi var venner, gjorde jeg ikke?” spurgte Minho og sendte hende et triumferende blik. Hun så fornærmet på ham og lukkede så døren efter sig, i det hun gik ud i det andet lokale.

”Er du okay, Tae?” spurgte han lavt, og Taemin nikkede ind i hans skulder. Minhos nervøsitet og bekymring ebbede langsomt ud, og han følte endelig, at han kunne trække vejret ordentligt igen.

”Så du hvem der gjorde det?” spurgte Minho så, og denne gang rystede Taemin på hovedet. Bekymringen vendte tilbage, da han kom til at tænke på sedlen. Det var helt sikkert den samme person, og han mistænkte ikke Yuri mindre. Han havde jo sådan set brændt hende af for i stedet at være sammen med Taemin.

Hvad hvis det virkelig var hende der havde gjort det? Hvad skulle han så gøre? En ting var i hvert fald sikkert; hvis han fandt ud af, at det var hende, så ville han droppe hele aftalen. En ting var, at hun var ekstremt irriterende og jaloux, men hvis hun også begyndte at gøre Taemin fortræd, så var hun gået over grænsen.

”De skal nok finde ud af, hvem der gjorde det og så vil der komme konsekvenser. Det lover jeg dig, Taemin,” sagde Minho, og Taemin trak væk for at se op på ham med øjne, der var røde fra gråd. Minho rakte langsomt en hånd frem, for at tørre en af tårerne væk.

Han havde opdaget, at Taemin ikke veg helt så meget væk når man rørte ham mere, men det skete alligevel, hvis man lavede for hurtige bevægelser. Faktisk mindede Taemin i det hele taget meget om et skræmt dyr, som man skulle behandle med varsomhed og forsigtighed.

”Hvor lang tid sagde hun, at du skulle blive her?” spurgte han, og Taemin trak sin mobil op ad lommen. Han skrev hurtigt noget, og viste der derefter til Minho.

Hun sagde noget med, at jeg skulle blive her, til chokket havde lagt sig. Jeg tror jeg har det fint nu, men jeg er ikke sikker på, at hun ville lade mig gå alligevel.

Minho nikkede efter at have læst det. Han var faktisk ret sikker på, at der ikke var den mindste chance for, at Taemin kunne få lov at gå nu. Hun virkede ret overpylrende.

Taemin skrev noget mere og rakte så mobilen til ham.

Burde du ikke være til time lige nu?

Minho så på klokken og opdagede, at den time han skulle have været til allerede havde været i gang i lidt over en halv time. Han besluttede sig hurtigt for, at det ikke var værd at tage derhen nu, og rystede derfor bare på hovedet.

”Jeg vil meget hellere være sammen med dig lige nu,” svarede han og sendte Taemin et smil. Den yngre dreng så bebrejdende på ham, og Minho himlede med øjnene. Hvorfor skulle Taemin også altid følge reglerne så nøje?

”Taemin, jeg tror ikke jeg har været fraværende en eneste gang siden jeg startede. Tror du ikke, at det er okay at springe én time over, for at være sammen med dig når der er sket noget?” spurgte han, og Taemin rystede langsomt på hovedet. Han tog mobilen igen, og Minho ventede tålmodigt.

Jeg har det helt fint. Du burde ikke pjække fra timen, bare fordi jeg var ved at få noget i hovedet. Der skete jo ikke noget alvorligt, vel?

”Nej, men bare fordi der ikke skete en alvorlig skade, betyder det ikke, at det ikke er en alvorlig ting der blev gjort. Tænk hvis personen virkelig havde ramt dig. Hvad skulle vi så gøre?” spurgte Minho. Med det, mente han nok mere ’hvad skulle jeg så gøre?’, men det kunne han ikke få sig selv til at sige.

Der blev banket på døren, og sygeplejersken fra tidligere kom ind.

”Taemin har lov til at gå nu. I kan vidst lige nå til sidste time,” sagde hun. Hendes stemme lød venlig, men hendes ansigtsudtryk viste, at hun ikke helt havde tilgivet Minho endnu for bare at have skubbet hende væk på den måde.

De to drenge rejste sig op og bukkede let for hende, før de gik ud af døren. De gik lidt hen ad gangen i stilhed, før Minho brød den.

”Er du sikker på, at du har det godt nok til at gå til time?” Det var ikke fordi Minho hadede historie – okay jo, måske en lille smule, men det var ikke pointen - han gad bare ikke være i samme rum som Yuri lige nu. Desuden virkede det meget bedre at være sammen med Taemin et sted langt væk fra skolen.

Men Taemin nikkede bare, og Minho sukkede i nederlag. Ikke lang tid efter, ringede klokken ud og gangen fyldtes med elever, der skulle til deres næste time. Der var en del, der standsede op ved Taemin og spurgte ham omkring det der var sket. Minho havde den største trang til at lægge armen om den anden dreng og få ham væk fra de mange mennesker, men han kunne godt huske, hvad han havde aftalt med Yuri, så han stod i stedet pænt og ventede.

Endelig nåede Taemin og Minho til deres klasselokale, og fik sat sig på deres pladser. Timen gik i gang, og Minho lagde med det samme mærke til, at Yuri ikke var der. Var det hende eller var det ikke hende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...