Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14942Visninger
AA

5. 3. kapitel

Det var ved at være tid til den sidste time, hvilket var historie. Minho havde haft glæden af at møde Key tidligere. Det havde sandelig været interessant.

Timen havde været i gang, og Minho havde fået en plads ved et tomt tomandsbord. Deres lærer havde været godt i gang med at snakke, da døren gik op, og Key trådte ind. Minho havde ikke været et sekund i tvivl om hvem det var.

Han havde set så selvsikker ud. Det bedste ord til at beskrive ham ville nok have været diva. I det han havde gået ned af midtergangen, var der et par modige sjæle, der havde prøvet at spænde ben for ham, men han havde elegant undveget dem.

Læreren havde bare sukket og forsat med undervisningen. Key havde sat sig på den eneste ledige plads – ved siden af Minho. Key havde givet ham elevatorblikket med en tvivlsom mine, og derefter vendt sin opmærksomhed over mod vinduet, som regndråber stille banede sig vej ned af.

Da klokken ringede ud, havde han stillet sig overfor Minho, der stadig sad ned. Han havde klasket hånden i bordet, og Minho havde set op på ham.

”Jeg advarer dig. Jeg kender typer som dig, og du skal holde dig langt væk fra Taemin. Hvis du gør eller tvinger ham til noget som helst, får du med mig at bestille. Er du med?” havde han sagt. Så var han skredet ud af klasselokalet, uden at give Minho en chance for at svare.

Minho kunne godt se, hvorfor Jonghyun beundrede denne dreng, men selv var han en anelse bange for ham. Dog havde han ikke tænkt sig at lade det slå ham ud.

I det han trådte ind i den sidste klasse, mødtes der ham et dejligt syn. Taemin sad allerbagerst i et hjørne, og der var en tom plads ved siden af ham. Desværre var der også en anden velkendt person.

”Oppa! Du kan sidde her sammen med mig!” kaldte Yuri og vinkede til ham. Dog havde Minho helt andre planer, så han smilte bare til pigen og gik forbi. Han smed tasken på gulvet og satte sig, ligeglad med de andres stilhed. Taemin så op fra den bog han sad med og rykkede forskrækket lidt tilbage, væk fra Minho.

”Jeg fandt ud af, at dit navn er Taemin,” sagde han lavt, så kun den anden kunne hører det. Han fik et kort, tøvende nik tilbage.

”Det er et pænt navn, så det passer jo rigtig godt til dig,” hviskede han charmerende, og han kunne se en svag rødme komme frem, som Taemin diskret prøvede at skjule.

I det samme kom deres lærer ind. Hun så rundt og virkede en anelse overrasket, da hendes øjne faldt på Minho og Taemin. ’Er han virkelig så hadet?’ tænkte Minho for sig selv. Han kunne godt se det underlige i, at Taemin ikke snakkede, men at han ligefrem var udstødt på den måde?

Dog sagde hun ikke noget og begyndte i stedet på undervisningen. Minho hørte knap nok hvad hun sagde. Han havde for travlt med at se på klokken der langsomt talte ned, og samtidig tænke over måder til at få Taemin til at tale. Bare et par ord ville være nok. Hvor svært kunne det være?

”Må jeg låne en blyant?” hviskede han, og Taemin så hurtigt op fra skolebogen der lå foran ham. Så rakte han en blyant og vendte igen opmærksomheden mod læreren. Minho så på Taemin og tænkte videre.

For første gang, betragtede Minho virkelig den anden og undrede sig lidt over drengens udseende. Han var smuk med det rodede brune hår og de pæne brune øjne, det måtte selv Minho indrømme, men der var noget, der virkede forkert omkring ham.

Han var alt for tynd og bleg til, at det kunne være sundt. Der var ingen glød i øjnene, de så bare døde og fraværende ud. Hans påklædning var også sær. Han havde posede bukser, der skjulte alt form. Udover det havde han en bluse, hvis ærme var så lange, at de gik til midten af hans hænder og kraven gik helt op om halsen. Godt nok regnede det, men Minho mente ikke, at det var koldt nok til at gå i så meget tøj. Dog slog han det bare hen.

Han fandt et stykke papir, og begyndte at skrive på det.

Vil du være sammen efter skole?

Han skubbede sedlen over bordet, så den nu lå foran Taemin. Han kunne se den anden dreng kigge lidt på den, før han så op, og sendte Minho et forundret blik. Han pegede på sig selv, og lagde hovedet på skrå. Minho nikkede i bekræftelse, og han var ret sikker på, at han så en glød af håb i de brune øjne. Minho smilte for sig selv, i det han tænkte, at det hele nok skulle blive nemt.

Men så forsvandt gløden igen, og Taemin rystede hurtigt på hovedet. I det samme ringede klokken ud, og Taemin havde pakket sine ting og var ude af døren på ingen tid. Minho sukkede. Måske havde de andre ret i, at Taemin var underlig. Men han havde ikke tænkt sig at give op. Han måtte finde ud af, hvordan han kunne komme ind under huden på den anden.

Minho samlede selv sine ting og rejste sig op, glad for, at dagen endelig var overstået. Han begyndte at gå mod døren, men blev stoppet af Yuri.

”Hvorfor ville du ikke sidde ved mig, oppa?” sagde hun med en stemme, der vist skulle have lydt sød. I stedet synes Minho bare, at den var irriterende.

”Var pladsen ved siden af dig tom? Ej, det må du virkelig undskylde! Men nu har jeg jo desværre valgt den anden plads, så det er for sent at lave om på det,” sagde han, så undskyldende som muligt.  Han var glad for, at han var en god skuespiller.

”Jeg kan godt spørge læreren, om du kan få lov at flytte?” spurgte hun så, og Minho bandede indvendigt over sin egen dumhed. Han skulle ikke have smurt så tykt på.

”Nej, det er fint. Jeg kan bedst lide at sidde i bagerste række,” svarede han. Det var ikke engang en løgn. Jo længere væk man var fra læreren, jo nemmere var det, at lade være med at følge med. Yuri sendte ham et tvært blik, og han fik endelig lov at gå. Han vidste at det nok var et tabt løb at finde Taemin nu, så han måtte bare vente til i morgen. På den måde havde han også tid til at udtænke en plan.

Han gik ud hvor Sebastian ventede på ham. Denne gang var hans noona der ikke, heldigvis.

~*~

Det var så 3. kapitel.

Nu har I efterhånden mødt en del personer, så her er et spørgsmål; Hvem er jeres yndlingskarakter ind til videre? ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...