Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15020Visninger
AA

29. 27. kapitel

Dagene gik endnu en gang meget langsomt, og det hele føltes som et blandet rod. Nogle dage gik med Yuri, nogle med Jonghyun og meget få med Taemin. De fleste weekender foregik alene eller med Yuri som selskab. Han ville til hver en tid vælge ’alene’ som det bedste.

Den sidste fredag inden hans mor kom hjem, var der endelig gode nyheder. Rigtig gode nyheder.

Det var den sidste time, sammen med Taemin, hvor en seddel landede foran ham. Han så nysgerrigt ned på den.

Min far er væk hele weekenden. Hvis du har lyst og tid, kan jeg komme med dig hjem og så sove der? Det er selvfølgelig kun, hvis du vil.

Minho så overrasket over på Taemin, der havde røde kinder og blikket vendt mod bordet. Minho havde svært ved at stoppe sig selv fra at kramme drengen ind til sig. En hel weekend med Taemin? Det var som en drøm.

Selvfølgelig vil jeg det! Vi kan køre hjem til dig efter skole og hente dine ting, og så kan vi tage hjem til mig bagefter.

Taemins blik bevægede sig hurtigt over papiret. Da han havde læst det, smilede han op til Minho. Den ældre dreng havde faktisk lovet Yuri at tage med på shopping tur om lørdagen, men det blev han bare nødt til at aflyse. Det her var noget, der nok kun skete én gang, så han havde ikke tænkt sig at smide chancen væk.

Da klokken ringede, var de ikke lang tid om at komme ud af døren. En hel weekend alene med
Taemin, kunne det blive bedre?

Sebastian holdt der allerede, og Minho fortalte ham hurtigt deres planer. Sebastian smilte til ham og nikkede, for derefter at starte bilen og begynde at køre i retning af Taemins hus.

”Skal jeg gå med ind?” spurgte Minho. I virkeligheden var det nok mere ’må jeg gå med ind’, for han håbede virkelig på et ja, men det andet spørgsmål var mindre direkte. Til hans skuffelse rystede Taemin på hovedet. Drengen hoppede ud af bilen og viste fem fingre, før han forsvandt ind i huset.

”Hvordan går det mellem jer to?” spurgte Sebastian og så på ham gennem bakspejlet.

”Det går okay. Men Yuri er ret meget i vejen hele tiden, og jeg har på fornemmelsen, at hun vil gøre ham noget,” svarede Minho. Der var ikke sket noget siden beskeden, og det kunne godt være, at det havde været en tom trussel, men alligevel var han stadig lidt bekymret.

 ”Hvad får dig til at tro det?” spurgte Sebastian undrende, og Minho forklarede det hele, så kort som muligt.

”Det lyder som om det kunne være hende,” gav Sebastian ham ret. Minho nikkede og så på sit ur. Der burde ikke gå ret lang tid, før Taemin kom tilbage.

”Hvad ville du have gjort i min situation?” spurgte Minho tøvende, og Sebastian sukkede.

”Det ved jeg ikke, Minho. Hvis du virkelig elsker Taemin, må du vel tage chancen og være åben omkring jeres forhold når i begge bliver klar til det. Hvis han derimod ikke er det værd, så kunne det måske være en god ide at finde ud af det nu, så I ikke når længere end i er. Jeg tror, at du er en af de eneste Taemin stoler på, så det ville være forfærdeligt af dig, hvis du vidste, at det ikke blev ham og alligevel trak det ud,” svarede han, og der var stilhed lidt.

Minho havde aldrig elsket før, men han vidste, at han havde meget store følelser for Taemin. Dog var han ikke sikker på, at han turde lade hele sin karriere stå på spil for det.

Bildøren åbnedes, og Taemin satte sig ind med en lille taske i favnen. Han smilede et sødt smil til Minho, og den ældre dreng kunne mærke sig selv smelte.

Der gik ikke lang tid, før de var hjemme hos Minho, og de takkede hurtigt Sebastian, før de steg ud af bilen. Minho fandt sin nøgle og låste op. De stillede deres sko og hængte deres jakker, for derefter at forsætte ind i stuen. Så kom Minho i tanke om noget.

”Vil du af med tasken? Kan du huske hvor du sov sidste gang?” spurgte han, og Taemin nikkede. Den yngre dreng begyndte at gå mod trappen, og Minho så efter ham. Han var helt sikker på, at det nok skulle blive nogle helt fantastiske dage.

Da Taemin satte sin fod på det første trin, besluttede Minho sig for at gå med ham. Han vidste, at den besættelse han var ved at udvikle for drengen ikke var helt normal, men han kunne ikke gøre noget ved det. De havde endelig tid sammen, og Minho havde ikke lyst til at spilde et eneste minut.

Han gik med lange skridt hen til Taemin og tog tasken ud af drengens hånd. Taemin så forskrækket på ham.

”Den skal jeg nok bære,” sagde Minho og sendte et charmerende smil. Taemin rødmede svagt, men lod Minho bære tasken.

Da de nåede ind i rummet, lod han den dumpe ned på sengen, for derefter at sætte sig ved siden af den. Han klappede på sengen ved siden af sig, og Taemin kom tøvende hen og satte sig ned.

”Jeg synes vi skal lære hinanden lidt bedre at kende,” sagde Minho, og forsatte hurtigt da han så den anden drengs usikre blik.

”Hvad er din yndlingsfarve?” spurgte han, og Taemin så meget overrasket ud. Så ændrede hans ansigtsudtryk til tænksomt, mens han så rundt i rummet. Så pegede han på væggen, der bare var en simpel hvid. Minho nikkede og snakkede så videre.

”Jeg ved ikke helt hvilken farve jeg bedst kan lide, men hvis du spurgte, ville jeg nok svare mørkeblå,” sagde han, og Taemin nikkede med et lille smil. Det var sjældent at Minho virkede så ivrig, men han længtes virkelig efter at få noget mere at vide om Taemin. Selv de mindste detaljer.

”Hvad er så din ynglings drik? Varm kakao eller sådan noget?” sagde han. Det ville slet ikke undre Minho, hvis det virkelig var noget i den stil. Men Taemin rystede på hovedet med et smil.

”Hvad så?” spurgte Minho nysgerrigt, og så indgående på Taemin, som om det ville hjælpe ham til at gætte det rigtige svar. Taemin trak mobilen frem og skrev hurtigt noget. Så viste han den til Minho.

”Seriøst? Bananamilk? Den med jordbær er da meget bedre,” sagde Minho overrasket, men Taemin rystede hurtigt på hovedet og pegede sigende på skærmen med et smil. Minho smilte også. Det var præcis sådan her det skulle være. Det føltes så rigtig, når de sad sammen på den måde.

De sad sådan det meste af dagen og spurgte hinanden om fuldstændig ligegyldige ting. Minho følte sig lykkelig, da han om aftenen gik i seng med Taemin kredsende rundt i sine tanker.

~*~

Så fik Sebastian en lidt større rolle! Og der kom også lidt mere 2min ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...