Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15379Visninger
AA

28. 26. kapitel

Den næste dag i sidste time, virkede Taemin ret ked af det, og det bekymrede Minho ret meget. Han kunne ikke stoppe med at tænke på, om det var ham der havde gjort et eller andet. Han genspillede alt hvad der var sket dagen før, men han kunne ikke rigtig komme i tanke om noget, der skulle gøre Taemin ked af det.

Måske havde drengen fortrudt at kysse ham? Hvis det var det der var galt, ville Minho blive ret skuffet, men respektere det. Taemin var jo ret genert og indelukket normalt, så måske fortrød han, at have været så åben omkring Minho i går.

I det hele taget prøvede Minho at finde på noget som kunne have gået galt, men han havde svært ved at finde på noget, der virkede som en grund der var til at tro på, så han valgte at spørge Taemin.

Hvad er der galt, Tae? Har jeg gjort noget forkert?

Taemin så lidt på beskeden, men rystede så på hovedet. Da drengen tog sin blyant op, kunne Minho se, at hans hånd rystede. Han rynkede brynene lidt. Hvad var der sket?

Der er ikke noget galt. Hvad skulle du have gjort?

Minho bed sig i læben, og overvejede lidt hvad han skulle skrive tilbage. Han forstod ikke hvorfor det var så svært at finde på et ordentligt svar, men det var det.

Jeg kan jo se, at der er et eller andet galt. Hvorfor vil du ikke fortælle mig det?

Taemin så på ham et øjeblik, før han trak en krøllet seddel op ad lommen. Minho så undrende på den og rakte frem for at tage den. Han foldede den ud, og læste hvad der stod.

Hold dig væk fra Minho. Jeg holder øje med dig, så hvis du ikke gør hvad jeg siger, skal jeg nok få det at vide. Det vil blive værst for dig selv.

Minho var chokeret, for at sige det mildt. Hvordan kunne nogen overhovedet få sig selv til at skrive sådan noget? Han hev papiret, som de tidligere havde skrevet på, til sig og kradsede et par hurtige, sjuskede ord ned.

Ved du hvem der gjorde det? Hvor fandt du den?

Taemin læste den og tog igen sin blyant. Da han var færdig, skubbede han papiret over til Minho.

Jeg ved ikke hvem der har skrevet den. Den lå i mit skab, da jeg skulle hente mine bøger til engelsk.

Minho bandede lavmælt. Han havde en meget stærk ide om, hvem der havde gjort det, men ville hun virkelig være så ondskabsfuld? Han så gennem klassen og op på forreste række, hvor Yuri sad. Hun var bøjet over sine egne noter, men vendte sig om, da hun mærkede Minhos blik.

Hun så uskyldigt på ham, men Minho prøvede alligevel at finde tegn på, at det kunne være hende. Han gav op og vendte blikket tilbage på drengen ved siden af ham. Lige meget hvad, havde Minho tænkt sig at beskytte ham. Hvis der virkelig skete Taemin noget, ville han aldrig tilgive sig selv.

Du burde fortælle det til skoleinspektøren, skrev Minho på papiret og lagde det over ved Taemin.

Nej, de ville nok alligevel ikke tro på mig. Det er også lige meget. Jeg har oplevet værre ting, det skal nok gå.

Minho så lidt på svaret. Hvilke ’værre ting’ kunne det være? Hvad var det helt præcist, Taemin skjulte for ham? I det øjeblik, var Minho mere nysgerrig efter af vide det, end han nogensinde havde været før.

Men der var vigtigere ting lige nu, så han lagde sin nysgerrighed om bagerst i hjernen, og fokuserede i stedet på det problem der var foran dem nu.

Fint, men hvis der sker mere end den seddel, så går du direkte til mig, arraso?

Taemin så lidt på ham og nikkede så. Minho forstod ikke rigtig, hvorfor Taemin ikke var mere oprørt og bange, end han var. Altså hvis Minho selv havde modtaget sådan en besked, så havde han måske selv kun været lidt bekymret, men når det var Taemin, var det noget helt andet. Minho frygtede virkelig, at der ville ske ham noget.

Da klokken ringede ud, sagde han farvel til Taemin. Han skulle til fodboldtræning, men der var lige noget han skulle ordne først. Han sørgede for, at Taemin var gået, før han gik hen til Yuri, og bad hende om at følge med ham.

De fandt et sted der ikke vrimlede med mennesker, og Minho vendte sig mod hende. Hun så på ham med et hårdt blik.

”Fortæl mig sandheden. Var det dig der lagde den seddel?” spurgte han, og hun sendte ham endnu et uskyldigt blik.

”Hvilken seddel?” spurgte hun, men det lød utroligt falsk i Minhos ører. Han tog en dyb indånding for at berolige sig slev.

”Lad være at spille dum, Yuri. Hvem skulle ellers lægge sådan en seddel?” spurgte Minho utålmodigt.

”Jeg ved virkelig ikke hvad det er, du snakker om! Jeg kender ikke noget til nogen seddel. Kunne du fortælle mig, hvad det er for en seddel du plaprer om?” sagde hun vredt, og Minho trak sig overrasket lidt væk. Hvis hun virkelig talte sandt, hvem havde så lagt sedlen?

”Så det var virkelig ikke dig?” spurgte Minho langsomt, og Yuri himlede irriteret med øjnene.

”Nej, det var virkelig ikke mig,” sagde hun. Minho vidste ikke helt, om han troede på hende, men han blev nødt til at stole på hende for nu, selvom han ikke var meget for det.

”Okay, jeg tror dig. Men hvis jeg finder ud af, at du har løjet, så kommer du til at fortryde det,” svarede Minho, og Yuri så fornærmet på ham. Dog nåede hun ikke at sige mere, før Minho var forsvundet ud af døren.

Han skyndte sig over til hallen, hvor træningen foregik. Da han åbnede døren til omklædningsrummet, var det tomt, bortset fra hans træner der stod og så ret sur ud.

”Hvorfor kommer du for sent? Har jeg ikke sagt til dig, at du skal komme til tiden for at blive på holdet?” spurgte han, og Minho bukkede hurtigt undskyldende for ham.

”Undskyld, træner. Jeg løb ind i nogle problemer der forsinkede mig lidt. Det skal ikke ske igen,” svarede Minho og begyndte at klæde om.

”Nej, det skal det ikke. Skynd dig,” beordrede træneren og gik ud til de andre. Det tog ikke lang tid for Minho at få skiftet til sportstøjet og derefter gå ind til de andre. De var allerede i gang med opvarmningen, så Minho begyndte hurtigt at løbe sammen med dem.

Han faldt i tempo med Jonghyun så de løb sammen.

”Hvor blev du af?” stønnede Jonghyun, der allerede var godt forpustet.

”Jeg skulle lige snakke med Yuri,” svarede Minho mørkt og satte farten lidt op, med Jonghyun lige bag sig.

”Hvad har hun nu gjort?” spurgte Jonghyun, og Minho trak på skuldrene.

”Jeg er ikke sikker endnu, men jeg skal nok finde ud af det meget snart,” svarede han.

~*~

Så er det endelig ferie! Nogen der skal noget spændende? ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...