Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
15150Visninger
AA

26. 24. kapitel

Det var mandag, og Minho sad sammen med Jonghyun i musiklokalet. Det var så svært at huske alle de forskellige ting, som den anden dreng fortalte ham om. Det var som om han ikke kunne fokusere på hvad Jonghyun sagde. Hans tanker blev ved med at dreje sig over på Taemin.

Da han havde set ham tidligere, kunne han have svoret på, at den yngre dreng havde haltet lidt. Men så snart Minho kom hen til ham, havde han rettet sig op og gået helt normalt. Det var lidt underligt, men Minho overbeviste sig selv om, at det var hans øjne der havde spillet ham et puds.

Alligevel kunne han ikke helt få sig selv til at glemme det. Måske var Taemin stødt ind i bøllerne igen? Hvad nu hvis det virkelig var sket, og Taemin bare ikke ville fortælle ham det?

”Aish, hører du overhoved efter, Minho?” spurgte Jonghyun irriteret, og Minho rystede hurtigt på hovedet for at klare tankerne. Så vendte han blikket mod den anden dreng og så uforstående på ham, da han jo ikke rigtig havde hørt efter. Jonghyun sukkede.

”Jeg gider ikke at bruge min tid på dette her, hvis du ikke en gang hører efter,” sagde han og rejste sig op med guitaren i sin ene hånd. Minho var ikke lang tid om at gribe fat i hans håndled.

”Undskyld, jeg lover at høre efter nu. Der er bare mange ting jeg ikke kan lade være med at tænke på lige nu,” sagde han hurtigt. Hvis Jonghyun ikke gad mere, ville han blive nødt til at tilbringe tiden med sin ’kæreste’ som Yuri så sødt insisterede på at blive kaldt.

”Jeg ved det godt, men jeg har altså også andet at lave,” sagde Jonghyun, lidt mere forstående denne gang.

Minho nikkede, men var egentlig lidt sur over, at Jonghyun hele tiden sagde det. Ja, han havde måske en kæreste i modsætning til visse andre, men det betød ikke, at han skulle være sammen med ham døgnet rundt.

Dog turde han ikke rigtig sige noget i frygt for, at Jonghyun bare ville prøve at droppe det hele endnu en gang.

”Fint. Dette her er A..” sagde Jonghyun og rørte nogle af strengene på guitaren, så tonen fyldte rummet. Minho gjorde denne gang sit bedste for at høre efter og lære hvordan man gjorde, selvom det var svært. Ligesom skolearbejde. Det kunne han heller aldrig huske.

Tiden gik uendeligt langsomt, og Minho var lykkelig da det endelig var overstået. Det var ikke fordi han ikke gad lære det, for det gjorde han virkelig, men der var bare andre ting der virkede mere tiltalende i øjeblikket.

Da han kom hjem, lavede han en bøtte kopnudler, som han satte sig med alene ved det store spisebord. Han var ved at tabe det hele, da han pludselig mærkede sin mobil vibrere. Det var ikke fordi den var så kraftig, men den havde virkelig forskrækket ham, fordi han havde været så langt inde i sine tanker.

Han hev den op ad lommen, og hans hjerte satte farten op, da han så hvem den var fra.

Til Minho

Fra Taemin;

Ville du synes, at jeg var underlig, hvis jeg skrev at jeg savnede dig? For det gør jeg. Jeg føler mig så ensom.

Minho kunne mærke et smil brede sig over sine læber, i det nudlerne var fuldstændig glemt. Han trykkede hurtigt på svar og begyndte at skrive. Han skrev den ene ting efter hinanden, men slettede alt sammen igen, da han ikke var tilfreds med noget af det.

Overhoved ikke. Jeg savner også dig. Du er velkommen til at komme over, hvis du vil?

Det var det, han endte med at sende, og han var nervøs, næsten bange, for svaret. Det føltes som endnu en evighed, før den næste besked tikkede ind, og Minho var inde på den med det samme.

Skulle du ikke lære at spille guitar sammen med Jonghyun?

Minho læste beskeden og bed sig så i læben. Han håbede ikke, at Taemin nu troede, at han havde løjet.

Det var kun en time. Jeg er lige kommet hjem :)

Det var det han valgte at svare, og der gik ikke lang tid, før han fik et svar.

Nårh okay, men jeg kan ikke komme forbi nu. Min far kommer hjem om en halv time, så jeg bliver nødt til at være hjemme.

Minho sukkede. Selvfølgelig skulle han det. Sådan var det jo altid. Når det ikke var Yuri der ødelagde det hele, så var det Taemins far. Minho følte sig lidt skyldig for at tænke sådan, men det var jo ikke en gang løgn.

Okay, så ses vi vel bare i morgen.

Han vidste godt, at det var en lidt kold besked, men han var vred. Ikke på Taemin, men på alle de udfordringer der blev stillet op for dem. Det var slet ikke fair.

Jeg ville ønske, at jeg kunne se dig nu, kom svaret, og Minho kneb øjnene tæt i.

Hvad var de overhovedet? De kunne vel ikke være et par, når Minho teoretisk set var sammen med Yuri, vel? Talte Taemin så som en affære? Eller var det i virkeligheden Yuri der var affæren, da hun godt kendte til Taemin, men Taemin ikke kendte til Yuri? Det hele var så forvirrende.

Han kom i sidste ende frem til, at det var lige meget hvilken rolle de to mennesker udgjorde. Det eneste han var helt sikker på var, at han virkelig kunne lide Taemin, og at han havde lyst til at tilbringe al sin tid med ham.

Han smed resten af nudlerne ud, da han slet ikke følte sig sulten mere. Så gik han op på sit værelse, hvor han gik lidt rundt, mens han prøvede at finde på noget der kunne lede hans tanker væk fra den yngre dreng.

Først fandt han nogle lektier frem, men ligningerne så nærmest uløselige ud, så efter at have siddet med dem i en time uden egentlig at have udregnet noget, valgte han bare at opgive.

Så satte han sig hen på sengen og tændte for fjernsynet. Han zappede gennem de forskellige kanaler hvor der både kørte sport, reality shows, film og alt mulig andet, men intet fangede virkelig hans opmærksomhed.

Han sad længe og overvejede, hvad han så skulle. Han havde ikke lyst til at ringe til Jonghyun. Han virkede allerede rigeligt irriteret, og hvis Minho gættede rigtigt, så ville det pisse drengen endnu mere af, hvis han forstyrrede hans Key-tid.

 Så kom han i tanke om noget, og gik over til reolen med film. Taemin havde snakket om Takumi-kun series 1, så måske skulle han give den en chance? Det kunne jo godt være, at den var god.

Han fandt hurtigt filmen på hylden og tog den ud. Så gjorde han den klar, satte sig til rette på sengen og startede den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...