Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14987Visninger
AA

22. 20. kapitel

”Undskyld jeg var sent på den,” sagde Sebastian, og smilte til dem gennem bakspejlet. Minho forsikrede ham med det samme om, at det var helt okay. Så vendte han sig mod Taemin.

”Hvad vil du så lave hjemme hos mig, Minnie,” sagde han drillende, og drengen så rødmende væk. Han trak på skuldrene, og Minho fangede sig selv i, at tænke over hvor heldig han egentlig var at have Taemin, der efterhånden fyldte en stor del af hans liv.

”Okay, så finder vi ud af det, når vi kommer der hjem,” svarede han, og Taemin nikkede.

Der gik ikke lang tid, før de var kommet hjem, havde lavet te og havde sat sig op på Minhos værelse. De satte sig på den store seng, og Minho satte sit krus på natbordet. Han var glad for, at de var nået langt nok til at kunne sidde komfortabelt på en seng sammen, så de ikke skulle sidde ved skrivebordet.

”Er der egentlig noget du er bange for, Taemin?” spurgte Minho og Taemin nikkede. Han fik endnu en gang fat i blok og papir, hvor han begyndte at skrive.

Der er mange ting.

Det var det eneste der stod og Minho var ret nysgerrig efter at vide mere.

”Hvad for nogle ting?” spurgte han, og Taemin skrev igen. Minho ønskede endnu en gang, at Taemin ville tale. Hvordan mon hans stemme lød? Ville den være lige så fantastisk som drengen selv?

Jeg er meget bange for, at hvis dig og Key fandt ud af alt om mig, ville I forlade mig.

Jeg er også bange for torden.. Og et par andre ting.

Det første gav Minho et stik i hjertet. Hvordan kunne Taemin tro, at han ville gå sin vej, hvis drengen endelig åbnede op for ham? Ligegyldig hvad ville han være der.

Den anden undrede ham lidt. Hvordan kunne man være bange for torden? Det var da så hyggeligt, når det buldrede udenfor, og man selv var indenfor i varmen. Men Minho spurgte ikke videre ind til det, da der var vigtigere ting at gøre.

”Jeg ville aldrig forlade dig, Taemin. Du betyder alt for meget for mig,” sagde han, og Taemins øjne lyste op med håb. Minho elskede når de skete. Ja, elskede.

”Nå, hvad vil du gerne lave? Vi kunne se en film eller noget, hvis du vil?” spurgte Minho, og Taemin nikkede.

”Okay, følg med, så kan du få lov at vælge en film,” sagde Minho, og de rejste sig begge for at gå over og se på Minhos ret store filmsamling. Taemin så nøje på de mange titler, mens Minho bare betragtede ham. Han var sådan set ligeglad med, hvilken film de skulle se.

Taemin trak en ud af hylden, og rakte den til Minho. Det var en af de film, som han ikke engang havde fået set, så han vendte den om for at læse på bagsiden. Okay, måske var han ikke helt ligeglad alligevel.

”Taemin, er du sikker på, at du vil se den her?” spurgte han langsomt, og så usikkert på den anden dreng, der bare nikkede.

”Og du er klar over, hvad filmen handler om?” spurgte han, og Taemin nikkede endnu engang. Minho bed sig i læben, og så endnu engang på coveret. Måske var det ikke så slemt, som det lød. Han nikkede så, og Taemin satte sig hen på sengen, mens Minho gik over for at sætte filmen på. Så satte han sig ved siden af den anden dreng og startede filmen.

Den japanske film begyndte, og hovedpersonen gik i gang med at snakke, mens man så de forskellige steder drengen snakkede om. Det gik hurtigt op for Minho, at det var en 2’er eller noget, men heldigvis fik man en del oplysninger i starten.

Skærmen blev hvid, og filmens titel blev vist med grøn skrift.

Takumi-kun series.

Som filmen skred frem, blev Minho mere og mere interesseret. Den handlede om Takumi, der var hovedpersonen, og hans forhold til Gii, der var hans værelses kammerat på den drengeskole de begge gik på. Den var meget bedre og mindre pinlig at se, end Minho havde forventet. Faktisk var den ret fangende.

Minho så med jævne mellemrum over på Taemin, der så ud til at være helt væk i filmen. Ligesom der hvor de havde været i biografen sammen, var alle drengens følelser til at se.

Minho synes selv, at det var ret sørgeligt da Takumi og Gii’s ven blev alvorligt syg, og han kunne ikke helt forstå, hvorfor han havde været så meget imod at se filmen. Dog kom han på bedre tanker i en af de næste scener.

Takumi og Gii lå i hver deres seng og tænkte over hvad der var sket. Ingen af dem kunne sove, og Gii spurgte, om Takumi ikke kunne komme over og ligge hos ham. Takumi gjorde det, og de snakkede lidt, hvilket også var fint nok. Men så fangede Gii Takumi under sig, og spurgte ham om de ikke kunne give hinanden komfort og glemme sammen.

Minho vidste hvad der var ved at ske, og han kunne mærke sine kinder blusse op. Nok var han selv faldet for en dreng, men at se sådan en scene? Det var han slet ikke klar til. Dog var der ikke rigtig nogen vej udenom, og snart var de nået så langt, at Minho knap nok kunne få sig selv til at trække blikket væk. Man kunne ikke se noget for dynen, men alligevel gjorde det indtryk.

På trods af, at han ikke selv følte sig klar, var det mere ophidsende end han havde forventet, specielt fordi Taemin sad lige ved siden af ham. Han skævede til drengen, der ikke så ud til at være den mindste smule forlegen. Tværtimod var hans øjne limet fast til skærmen, og en underlig længsel hvilede over ham.

Minho så tilbage på det der foregik og lagde mærke til, hvordan Gii havde taget Takumis hånd. Det var en handling, der viste så meget kærlighed og hengivenhed. Hvis Minho tænkte lidt bedre efter, var det faktisk en ret smuk og følelsesladet scene. Måske var det bare sådan, Taemin så på det?

Minho var alligevel lettet, da scenen var overstået. Filmen forsatte og endte til sidst med, at deres ven døde af sygdommen. Minho havde med det samme lagt mærke til tårerne, der løb ned af Taemins kinder.

Minho blev enig med sig selv om, at det var en god og meget tankevækkende film, men at han aldrig ville se den med nogen igen. Ikke en gang Taemin, ligegyldigt hvad drengen så gjorde for at få ham overtalt. Taemin trak fat i blokken og skrev hurtigt noget.

 Hvad synes du om den? Den er en af mine yndlingsfilm, stod der, og Minho rynkede brynene.

~*~

Nogen der har set "Takumi-kun series"? Serien kan i hvert fald klart anbefales ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...