Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14991Visninger
AA

4. 2. kapitel

”Fedt du kom på skolens fodboldhold! Det er jeg også~” sagde Jonghyun lykkeligt.

”Selvfølgelig gjorde jeg det. Fortæl mig nu om Taemin!” Minho vidste godt, at han nok burde være lidt mere glad for at være kommet på holdet, specielt på sin første dag, men han vidste, at han var god, så det var ikke rigtig nogen overraskelse. Desuden var der noget andet der var vigtigere.

”Han snakk..” Endnu engang blev de afbrudt, og Minho så irriteret på pigen der havde talt til dem.

”Oppa?” Han genkendte hende svagt, som den kønne fra i morges. Ved siden af hende stod der en anden pige, der næsten var lige så køn. Hun klyngede sig straks til Jonghyun. Minho undrede sig kort over, om de var et par.

”Hvad?” spurgte han irriteret, og pigen så lidt overrasket ud over hans uvenlighed.

”Jeg ville bare præsentere mig og få din autograf,” sagde hun, nu en anelse usikkert. Minho satte et smil på og mindede sig selv om, at han skulle være sød.

”Undskyld, det var ikke meningen at forskrække dig. Hvad hedder du?” spurgte han charmerende, og pigens øjne lyste op igen.

”Jeg er Yuri. Kwon Yuri,” sagde hun og rakte den ene hånd frem, mens den anden legede med en tot af smukt brunt hår. Minho rakte en hånd frem for at ryste hendes.

”Minho,” svarede han. Han var ærlig talt ret ligeglad med, hvem hun var. Hun virkede som en sød pige, men han ville nok ikke rigtig komme til at have noget at gøre med hende igen. Hun rakte et stykke papir og en blyant frem. Minho tog begge dele, og skrev hurtigt sin autograf. Jo hurtigere de var væk, jo hurtigere kunne han få ”mysteriet” løst.

”Vil du ikke hænge ud efter skole, Jongie?” spurgte den anden pige. Det lod til, at hun overhoved ikke så Minho. Alt hendes fokus var stadig på den anden dreng. Jonghyun sendte hende et smil, der nok ville gøre enhver pige blød i knæene.

”Måske en anden dag, Sekyung,” svarede han, og hun nikkede ivrigt.

”Vi ses, Minho oppa,” sagde Yuri, og så gik de to piger videre ned af gangen. Minho så forventningsfuldt på Jonghyun, der endelig fik lov til at forklare.

”Ser du, Taemin snakker aldrig,” startede han, og Minho pustede irriteret ud.

”Ja, jeg havde gættet, at han var genert,” mumlede han. Det var et ret åbenlyst fact. 

”Nej, jeg mener det bogstaveligt. Han snakker aldrig,” sagde Jonghyun, og Minho så underligt på ham.

”Aldrig? Det kan ikke være rigtigt. Der er da ikke nogen personer der aldrig snakker?” spurgte han mistroisk. Han kunne ikke få sig selv til virkelig at tro på, at Taemin aldrig sagde et ord.

”Det er rigtig nok. Så vidt jeg ved, snakker han ikke engang til Key,” sagde Jonghyun eftertænksomt. Flere spørgsmål trådte straks ind i Minhos forvirrede hjerne.

”Hvem er Key?” Af en eller anden grund, der var ukendt for Minho, rødmede Jonghyun svagt.

”Key er..” han stoppede op, rømmede sig og så derefter lidt mere samlet ud.

 ”Key er Taemins bedste og eneste ven. De er meget tætte, og Key er ret overbeskyttende over for ham. Jeg hørte engang, at Taemin plejede at tale, da han var yngre. Det er et mysterium, som ingen ved noget om.” Minho så interesseret på sin nye ven.

”Så ikke engang hans bedste ven kan få ham til at tale? Det virker som en ret dårlig ven,” svarede Minho, og fik med det samme et dræberblik.

”Der er intet galt med Key! Det er Taemin der er besværlig,” proklamerede han hurtigt, og Minho sendte ham et underligt blik.

”Er dig og Key gode venner eller noget?” spurgte han. Det var da ikke normalt at gå så meget i forsvarsposition for andre end én selv, var det? Desuden synes han stadig, lige meget hvad, at Key måtte være en ret dårlig ven, hvis han ikke engang prøvede at få Taemin til at snakke.

”A-Ani,” stammede Jonghyun. Minho trak bare på skuldrene.

”Jeg ville sikkert godt kunne få ham til at tale,” sagde han, og Jonghyun begyndte at grine.

”Det tror du ikke seriøst på selv, vel?” spurgte han, og Minho så selvsikkert på ham.

”Jo, jeg mener det. Det kan ikke være så svært. Jeg er helt sikker på, at jeg kan gøre det,” sagde han selvsikkert, og Jonghyun sendte ham et hånligt blik der sagde, at han ikke havde den mindste chance.

”Fint, hvis du tror så meget på dig selv, så er du vel ikke bange for at vædde om det,” sagde den lave dreng med et vindende smil. Minho, der var ret konkurrencedrevet, havde aldrig kunnet afslå en udfordring, og denne gang var ingen undtagelse. Faktisk var han nok endnu mere sikker på sin sejr end han plejede, så han tøvede ikke et sekund.

”Det er en deal. Når jeg vinder, skal du fri til Key midt på gangen,” sagde han. Ud fra hvad Jonghyun tidligere havde sagt og gjort, var Minho ret spændt på at finde ud af, hvilket forhold de to havde til hinanden. Minho smilte triumferende, da Jonghyun synligt blegnede og så ud til at tøve lidt.

”Fint, der er alligevel ikke nogen risiko for, at du vinder,” sagde han, og Minho kunne ikke lade være med at glæde sig til deres væddemål trådte i kraft. Så fortsatte Jonghyun:

”Men hvis jeg vinder, så skal du fortælle alle, at du er til drenge.”

Minho tøvede selv lidt her. Han vidste, at han kunne vinde, men hvis der nu gik noget galt.. Det ville ødelægge hele hans ry. Dog nikkede han alligevel og rakte hånden frem, for at bekræfte det.

Jonghyun tog hans hånd og rystede den. Ingen af dem var helt klar over, hvilket spil de havde sat i gang.

Så forsatte de ned af gangen. Der væltede endnu engang med elever, som var på vej mod deres næste time. Minho tænke, at det måske ikke ville blive så slemt at gå i skole alligevel.

”Kunne du fortælle mig lidt mere om Key? Hvad synes du om ham?” spurgte han så. Både fordi det ville hjælpe ham, når han skulle få fat i Taemin og fordi han var nysgerrig efter at vide hvad der foregik mellem ham og Jonghyun.

”Han er høj, slank og feminin. Han har flotte katteagtige øjne og brunt hår, klippet i side-cut. Han går rigtig meget op i mode, så han har en rigtig fed stil. Han danser også rigtig godt! Han er helt fa..” Jonghyun kom til at se op på Minho, der så på ham med et vidende smil. Han rømmede sig lidt, og en rødmen steg igen op i hans kinder, ”jeg mener, øh, han er da okay,” mumlede han så og så ned i jorden.

Minho kunne næsten ikke holde et grin tilbage, i det hans mistanke blev bekræftet. Jonghyun skulle bare være glad for, at Minho ikke havde noget i mod bøsser.

~*~

Så kom andet kapitel også ud!

Jeg er rigtig glad for de likes, kommentarer og favoritlister jeg har fået ind til videre! Det er virkelig det der giver en lyst til at lægge flere kapitler ud ^^

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...