Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14925Visninger
AA

21. 19. kapitel

Det var nu torsdag, og Minho var ved at blive vanvittig. Den sidste uge havde han ikke fået lov at være sammen med Taemin en eneste gang efter de havde indgået ’aftalen’. Hver dag havde enten hans mor eller Yuri villet noget med ham efter skole, og hver dag var Minho blevet nødt til at stikke Taemin en dårlig undskyldning, som han hadede sig selv for.

Den første dag havde Taemin jo set skuffet ud. Sådan var det ikke mere. Han så mere og mere ked ud for hver dag der gik, og skylden åd Minho op indefra. Taemin så mere og mere træt ud, og han var blevet lige så usynlig, som han havde været da Minho startede på skolen. De værste var de døde øjne og det, at han knap nok så på Minho mere.

Minho havde op til flere gange tænkt på det Jonghyun havde sagt, om at han var en forfærdelig person. Nu følte han sig også som en forfærdelig person, så måske havde Jjong ret? Ham og Jonghyun snakkede stadig i de første timer, men ellers havde de ikke meget med hinanden at gøre mere.

Minho sad midt i den sidste time og kedede sig bravt. Han så på Taemin ud af øjenkrogen, der sad bøjet over sin notesblok som altid. Minho fandt et stykke papir frem, og skrev et enkelt spørgsmål på det, for derefter at lægge det over ved siden af Taemins hånd.

Vil du med mig hjem efter skole?

Drengen så først på den i noget der lignede overraskelse, men så tog han den og skrev sit svar nedenunder.

Virkelig? Vil du virkelig være sammen med mig? Efter alle de undskyldninger troede jeg, at du var blevet træt af mig og ikke gad mig mere.

Minho så trist på sedlen. Gid Taemin bare vidste, at der ikke var noget i hele verden han hellere ville, end at tilbringe tid med den yngre dreng. Hvis bare han kunne fortælle hvad det var der foregik. Han var bare ikke sikker på, hvordan Taemin ville reagere på det.

Han skrev hurtigt på sedlen igen, og vurderede lidt det han havde skrevet, før han lagde den over til den anden dreng igen.

Hvis jeg kunne, ville jeg bruge hvert eneste minut af hver eneste dag jeg havde, på at være sammen med dig og på at gøre dig glad.

Da Taemin så op, var hans kinder røde, og hans øjne glødede igen. Minho vidste, at han ikke ville fortryde det, for at se Taemin på den måde, var nok det syn han elskede allermest.

I det samme fik han en sms, og han trak disket mobilen op ad lommen.

Til Minho.

Fra Mor;

Efter skole må du lige komme forbi mit arbejde. Det passer lige med min pause, og så kan vi finde et sted at spise sammen.

Minho så irriteret på beskeden, og vendte så blikket mod Taemin der nu så på sine noter, men stadig havde en smuk rød farve i kinderne og et glimt i øjet. Minho bed sig i læben og vendte blikket tilbage på telefonen i sin hånd. Han tog en hurtig beslutning og trykkede på ’svar’.

Til mor.

Fra Minho;

Det kan jeg ikke. Jeg har en anden aftale, som jeg ikke har tænkt mig at aflyse.

Han trykkede på send og slukkede så sin mobil. På den måde, ville han blive helt fri for sin mor, hvilket var en helt fantastisk fornemmelse i det øjeblik.

Klokken ringede ud, og Taemin og Minho gik ud af klassen sammen efter at have pakket deres ting. Da de nåede ud på parkeringspladsen, var Sebastian eller ’Sebbie’ som hans mor kaldte ham, ikke kommet endnu, så de stillede sig til at vente.

I det samme kom Key over med et stort smil på læberne. Minho tænkte kort over, hvor anderledes drengen så ud, når han smilte i stedet for at sende den normale skulen, som Minho selv var vant til at få. 

”Taeminnie, jeg har noget stort at fortælle dig,” sagde han, og Minho kunne se, hvordan en smuk rødmen fyldte Taemins kinder på grund af kælenavnet. Den yngre dreng skævede forlegent til Minho, men Minho blinkede bare til ham, hvilket fik endnu mere farve frem.

Det lod til, at Key først opdagede Minho nu og så nysgerrigt på ham.

”Hvad laver du her sammen med Minn..” Key nåede ikke at afslutte sætningen, før Taemins hænder fløj op foran drengens mund og stoppede ordstrømmen. Key så underligt på Taemin, før det så ud til at gå op for ham, hvad det var der foregik. Han rev Taemins hænder væk og så strengt på drengen.

”Har Minho gjort dig noget? Har han tvunget dig til at gøre noget, du ikke ville? Skal jeg skælde ham ud? Hvor længe har i datet? Og det vigtigste: Hvorfor vidste jeg ikke noget?” spurgte han, og Taemins øjne blev store, mens han hurtigt rystede på hovedet.

”Du har udledt noget forkert, Key. Taemin og jeg er ikke sammen,” svarede Minho, og Taemin sendte ham et lettet blik. Det var tydeligt at Key var ude på at skabe problemer.

”Det siger dine læber måske, men dine øjne siger noget helt andet. Jeg mente hvad jeg sagde den gang. Hvis du tvinger ham til noget, er du færdig,” sagde han lavt. Taemin så bare forvirret ud, da han jo ikke vidste noget om, at Key havde truet Minho.

”Det ville jeg aldrig gøre. Havde du ikke noget, du skulle fortælle Taemin?” svarede Minho, og Key så pludselig ud til at huske det, han først var kommet for. Han snurrede om, så han stod foran Taemin og smilet var på plads igen.

”Der er lige sket den mest fantastiske ting! Jonghyun trak mig ind i musiklokalet, og ved du hvad han gjorde? Han havde skrevet en sang til mig! Han spillede på guitar og sang den til mig, mens han smilede det perfekte smil, og så mig i øjnene. Det var bare så romantisk, og det var en helt fantastisk sang!” sagde Key, med en overlykkelig stemme, og Taemin smilte sødt til ham.

Minho løftede et øjenbryn. Kunne Jonghyun finde ud af musik? Hvorfor vidste han slet ikke noget om det? I det hele taget blev Jonghyun ved med at overraske Minho med alle mulige ting og talenter.

”Er det ikke bare sødt?” spurgte Key, og Taemin nikkede. Minho så et øjeblik på scenen foran ham. Han kunne da også godt skrive en sang til Taemin, hvis det var det drengen ville have.  Minho kunne godt nok ikke spille guitar, men det kunne han vel lære?

I det samme kørte Sebastian op ved siden af dem, og Taemin nikkede hurtigt et farvel til Key. Så satte de sig ind i bilen, og den satte i gang. Key vinkede til dem, før han forsvandt ud af syne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...