Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14978Visninger
AA

19. 17. kapitel

Det var mandag endnu en gang, og tiden var gået hurtigt siden den torsdag aften, hvor Minho havde grædt sig selv i søvn. Han skammede sig over det, og han havde været forfærdet ved de røde øjne dagen efter.

Daten med den fremmede pige var allerede blevet planlagt samme torsdag, og skulle foregår den næste fredag. Minho havde desperat prøvet at finde den rigtige måde og det rigtige tidspunkt at fortælle det til Taemin, men han havde ikke fået det gjort endnu. Hver gang han besluttede at gøre det, så Taemin på ham med de smukke brune øjne, og han kunne ikke få sig selv til at gøre det.

Han var bange for at miste Taemin, hvis han fortalte det. Godt nok havde de ikke snakket med hinanden om, hvad det var de havde gang i, men Minho var ret sikker på, at drengen kunne lide ham tilbage. Hvis Taemin virkelig kunne lide ham tilbage, og han så fortalte denne nyhed, ville han ødelægge den lille chance der var.

Hans forældre havde stadig ikke fortalt mere om den pige de havde valgt. Han vidste ikke en gang hvordan hun så ud, eller hvad hun hed. Han havde faktisk lidt ondt af hende, for han vidste allerede inden han mødte hende, at der aldrig ville blive noget mellem dem.

Måske ville han date hende et par gange, og så fortælle sine forældre, at det bare ikke fungerede mellem dem. Men på den anden side, ville de så ikke bare finde en ny til ham? Han blev nødt til at finde ud af noget. Der måtte findes en løsning!

I det han gik ind i cafeteriet, kom Taemin op ved siden af ham. Drengen smilede til ham og tog fat i Minhos ærme. Den høje dreng standsede op og så på Taemin for at finde ud af, hvad den anden ville. Taemin pegede ud og lagde hovedet på skrå.

Minho nikkede, og de fulgtes ud. Minho havde egentlig ikke ret meget lyst til at være sammen med Taemin lige nu, for skylden gnavede inden i ham, og han kunne knap nok få sig selv til at se drengen i øjnene.

Han forstod ikke helt, hvorfor han følte sådan, for han havde ikke rigtig noget med beslutningen af gøre. Han kunne jo ikke bare sige til sine forældre, at han var forelsket i en tavs dreng. De ville hade ham og hvis det kom ud, ville der være stor risiko for, at han mistede sit job. Men alligevel var skylden der.

Det var ikke ret godt vejr den dag, så de satte sig under halvtaget, hvor der stod nogle bænke. Minho forstod godt, hvorfor Taemin foretrak at sidde udenfor, i stedet for inde i cafeteriet, for her var meget fredeligere. Her var der ikke nogen piger, der sad og hviskede sammen eller nogle sportsidioter, der råbte for at overdøve andre.

”Har du ikke noget at spise?” spurgte Minho, men kendte allerede svaret. Han havde selv nået at tage en bakke før Taemin kom hen til ham. Den anden dreng rystede på hovedet, og Minho sukkede.

”Hvorfor spiser du aldrig?” spurgte han, og Taemin trak på skuldrene. Minho så lidt på sin mad, før han tog noget ris med tilbehør op på sine pinde, og førte dem hen foran Taemins mund. Den yngre dreng så overrasket på Minho og rødmede så. Han rystede genert på hovedet, og Minho kunne ikke stoppe smilet, der kom frem på sine læber.

”Du skal spise, Tae. Kom nu~” sagde han med en syngende stemme. Taemins kinder fik endnu mere farve, i det han åbnede de pink læber, så Minho kunne putte pindene mellem dem. Taemin tog bidden og tyggede den langsomt.

De smilede til hinanden, og Minho blev ved med at give mad til den anden dreng på samme måde. Minho var så opslugt af Taemin, at han først efter et noget tid lagde mærke til en vis person, der gemte sig et stykke væk.

Minho kunne ikke helt forstå, hvorfor Yuri ville bruge tid på at udspionere dem på den måde, men hun så i hvert fald ikke glad ud, for at sige det pænt. Han så hurtigt væk igen, men trak også hånden til sig. Hvis Yuri havde set alt hvad der lige var sket, så var Minho ret sikker på, at der snart ville gå rygter om det alle vegne.

Til hans held ringede klokken, og de blev nødt til at skilles for at gå til hver deres time. Da han så over mod stedet hvor Yuri havde stået, var hun ikke til at se mere.

Da Minho havde overstået matematiktimen og skulle til den sidste af dagens timer, så Yuri slet ikke på ham. Han forventede næsten, at folk ville sidde og hviske omkring ham, men det gjorde de ikke. Faktisk var der ikke den mindste ændring i de andres opførsel. Det overraskede ham.

Han satte sig ned ved siden af Taemin, der sad med en bog. Taemin så op med et sødt lille smil. Minho havde ikke kunnet lade være med at lægge mærke til, hvor glad den anden dreng havde været i løbet af dagen. Hvad kunne grunden til det være? Det var i hvert fald det modsatte af Minhos eget humør.

Læreren trådte ind i lokalet og gik op til tavlen. Klassen blev stille og så op på hende. Hun havde lovet, at rette deres opgaver i løbet af weekenden, så eleverne kunne få dem tilbage om mandagen. Mange var spændte på, hvilken karakter de havde fået. Dog var der nogen få, der så ud til at kede sig dybt og egentlig være ret ligeglade med alt, hvad der havde med skolen at gøre.

”Okay, som jeg har lovet jer, har jeg knoklet løs i weekenden for at få rettet alle opgaverne igennem. De fleste opgaver ser meget fornuftige ud. Dog er der et par stykker, som ikke har lagt det arbejde i det, som de burde. De få jeg snakker om, ved selv hvem de er, da jeg allerede har haft fat i jer et par gange før,” sagde hun, og tog den kæmpe stak af opgaver op ad sin taske.

Så begyndte hun af gå rundt med dem. Minho var ret spændt på at se, hvad han og Taemin havde fået. Minho lå selv ret godt i skolen, men havde aldrig helt opnået topkarakterer. Dog var han ret sikker på, at med Taemins hjælp og indsats, skulle de nok have klaret det rigtig godt.

Hun nærmede sig deres bord og lagde den 19 siders opgave foran dem. Minho skulle til at tage den op, da Taemins små hænder kom ham i forkøbet. Minho så overrasket op på den anden dreng, der havde for travlt med at bladre, til at lægge mærke til blikket.

Da han endelig var nået gennem det hele, smilte han tilfredst. Minho lænede sig over mod ham for også at se på resultatet. Der var et ’1’-tal i en cirkel, og nedenunder var der skrevet en note.

Rigtig god opgave. Men jeg havde selvfølgelig heller ikke forventet mindre af dig, Taemin. Godt I kunne arbejde sammen.

Det kunne ikke have været meget bedre.

~*~

Hej igen ^^

Jeg var ikke helt sikker på, om jeg skulle give dem karakter efter den danske skala eller den koreanske skala, men da historien jo foregår i Syd Korea, valgte jeg at gøre det efter den koreanske. Her er det rang 1-9, hvor 1 tæller som det højeste og 9 som det laveste, bare lige for at udrede hvis der skulle være nogle misforståelser :)

I næste kapitel vil Minho møde sin 'date'~

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...