Talk to me! (2min)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 12 apr. 2013
  • Status: Færdig
Minho er en 17-årig stjerne. En stjerne med fans over hele verden. Dog er hans berømmelse steget ham til hovedet, og hans manager ved ikke helt, hvad hun skal stille op med ham.

Hun ender op med at sende Minho til en offentlig High School. Han er slet ikke vant til at omgås normale mennesker, og han hader at være tvunget til det. Selv her, elsker alle ham. Alle, bortset fra den ene person, der bekræfter reglen.

Lee Taemin, den tavse dreng.

76Likes
304Kommentarer
14991Visninger
AA

12. 10. kapitel

Den næste dag var Minho nervøs. Han var ikke sikker på, hvad han skulle have på, eller om han i det hele taget så godt nok ud. Hvorfor var han nu pludselig i tvivl om det? Minho havde altid været selvsikker, så hvorfor skulle hans selvsikkerhed lige svigte ham i dag?

Han vidste heller ikke, hvad han skulle gøre eller sige. Han var ikke engang klar over, hvilken film de skulle se, for han havde besluttet at lade Taemin afgøre det.

Allerede klokken 6 var han i gang med at finde noget tøj. Han havde været i bad, og derefter brugt den bedste parfume han ejede. Nu var det bare tøjet der manglede. Det skulle være perfekt. Nok til at få Taemin til at lægge rigtig mærke til ham, men på den anden side heller ikke for meget.

Det tog ham lang tid at vælge, men han endte også op med noget, som han var tilfreds med. Et par stramme sorte bukser, en blå T-shirt og en læderjakke, med ærmer der var trukket lidt op, så de kun nåede til midt på hans underarme. Han så ret godt ud, hvis han selv skulle sige det.

Klokken var i mellemtiden blevet kvart over 7, så han havde stadig en halv time at slå ihjel. Han var mere rastløs end han nogensinde havde været. Først satte han sig foran Tv’et og zappede gennem de forskellige kanaler. Da der ikke var noget interessant der, begyndte han at rydde lidt op rundt omkring.

Det var også en handling, der var ret sjælden for ham, men han vidste ikke hvad han ellers skulle lave. De sidste minutter inden det var tid til at køre, talte han næsten ned. Da den endelig blev kvart i, var Minho ikke lang tid om at komme ud af døren og ind i bilen.

Han ville ønske, at han var gammel nok til at få et kørekort selv, så han ikke var afhængig af andre. Men det ville han ikke blive før om et år, så han blev nødt til at blive kørt alle vegne.

Så snart han holdt uden for Taemins hus, kom drengen løbende ud, og satte sig ind ved siden af Minho.

”Glæder du dig?” spurgte han, og Taemin nikkede smilende.

”Hvornår skal du være hjemme?” spurgte han så, og Taemin trak mobilen frem.

Jeg har ikke en bestemt tid. Jeg vil være sammen med dig, så længe du vil.

Minhos hjerte satte med det samme farten op, og sommerfugle begyndte at rumstere rundt i hans mave. Han vendte blikket mod Taemin, der så på ham med øjne der pludselig var liv i. I det øjeblik gik det op for Minho, at det ikke handlede ret meget om væddemålet mere, men derimod om at vinde Taemins hjerte.

Det kriblede i hans hånd for at få lov at tage Taemins, men han huskede sig selv på, hvor meget Taemin hadede kropskontakt. Inden længe kørte bilen op foran biografen, og Minho hoppede ud for at åbne døren for Taemin. Det var efterhånden blevet en vane, men den anden dreng så ikke ud til at have noget imod det, så der var ikke nogen grund til at ændre det.

”Hvad vil du gerne se?” spurgte Minho, da de stod og så på de forskellige film der kørte i øjeblikket. Valget stod mellem en gyser, en splatterfilm og et romantisk drama. Hvis Minho havde været derinde med Jonghyun, havde de nok valgt gyseren, men med Taemin var det noget helt andet. Han var spændt på, hvilken film Taemin havde tænkt sig at vælge.

Drengen tænkte lidt, men pegede så på dramaet. Minho smilede og gik over til skranken for at bestille deres billetter. Sammen med det, bestilte han et bæger popcorn og to colaer. Taemin stod ved siden af ham med røde kinder og et sødt smil.

De gik sammen ind og satte sig på de pladser de havde fået. Minho kunne ikke lade være med at tænke over, hvor perfekte de sofalignende stole var for par. Ikke at han betragtede Taemin og ham selv som et par. Selvfølgelig ikke.

Filmen gik i gang, men Minho fulgte kun lidt med. Romantiske film interesserede ham ikke så meget, så Taemins søde reaktioner var meget mere tiltrækkende at se på. Minho fandt hurtigt ud af, at Taemin var en ret følsom person, for gennem filmen havde han både smilt og været tæt på tårer. Ved det super søde og romantiske kys i slutningen, glødede Taemin næsten.

Efter filmen var færdig, gik de ud og smed colakrusene og popcornbægeret ud. Minho havde på fornemmelsen, at det var ham selv der havde spist størstedelen af dem, men det gjorde ikke så meget.

”Hvad vil du gerne nu?” spurgte Minho. Han havde allerede noget i tankerne, men hvis Taemin ville noget andet, så var det helt i orden. Så længe Taemin var glad, var Minho glad.

Til hans held, trak Taemin på skuldrene og så forventningsfuldt på den højere dreng.

”Okay, så har jeg noget vi kan lave. Jeg vil vise dig et helt specielt sted. Kom,” sagde han, og de gik ud af biografen. Denne gang behøvede de ikke bil, da stedet ikke var ret langt væk. De gik i stilhed ned ad gaden, med de mange by-lys skinnende på dem.

Minho drejede af mod en park, og Taemin fulgte ham. Her var der mere stille, og også mindre lyst. De nåede til en klynge træer, og Minho gik ind mellem dem. Da Taemin også nåede ind, gispede han sagte. Der var en lille sø, helt skjult fra omverdenen. Det var dog ikke det mest betagende. Det bedste var de mange lysende ildfluer, der dansede sammen i luften.

Minho havde fundet stedet da han var ret lille, og han havde altid elsket det. Når han følte sig alene, tog han altid herhen, for det hjalp ham med at se lysere på tingene. Han havde aldrig vidst hvorfor, for her var på en måde endnu mere ensomt end alle andre steder, men alligevel fyldte det ham med håb.

Han havde aldrig vist det til nogen, så han var ikke helt sikker på, hvorfor han havde taget Taemin med. Men det overvældede blik der vistes i drengens ansigt, fik ham til at tænke, at det havde været en af de bedste ideer, han nogensinde havde fået.

~*~

Så kom første del af deres date ^^

Er der nogen, der gerne vil have et dobbelt update igen i dag, så I kan få del to? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...