Home Is Wherever I'm With You

Cheryl troede, hun ville nå helt til tops - hun var der næsten, hun kunne mærke sejren omkring hende, alle troede på hende. Men en fatal aften ændrer alt for hende, og hun tvivler på hendes livslyst, da det, hun plejede at leve for, smuldrer mellem hendes fingre. Men finder Cheryl ud af, at der findes andet end sport, eller vil hun forblive gemt i sig selv? Kun en person kan få hende til at løfte hovedet efter hendes ulykke.

2Likes
1Kommentarer
295Visninger
AA

1. Prolog - Aftenen der ændrede alt

”Cheryl, vi skal hjem nu.”

Ordene blev slørede gennem mine ører, og jeg kunne ikke registrere i hvilken retning stemmen kom fra. Da jeg fik et blidt puf i ryggen, tumlede jeg med korte, ukoordinerede skridt ud i den kolde novemberluft. Omkring mig var gadelygterne tændt, og i husene omkring var der lys i de vinduer, der prægede små dele af bygningerne. Med en lille, fortumlet bevægelse fra jeg lige ved at skvatte over en lille sten, der lå på den ru asfalt. Nogen lagde en arm om mit liv, og jeg lænede mig bare op af personen, for omtumlet til at bekymre mig om hvem det var. Musikken kunne stadig høres højlydt, på trods af at vi allerede nu var flere meter væk fra huset. Jeg så til siden for at identificere personen, der halvvejs bar mig hen af indkørslen, men alkohollen havde sløret mit syn. Alligevel kunne jeg ikke mærke frygten, der ellers langsomt ville glide ind over min krop og overtage mit sind. Freden havde overtaget min krop, og den kom tydeligvis som en pakkeløsning med alkohol i lange baner. Jeg blev nænsomt skubbet ind på bagsædet af en bil, og et par øjne fangede mine. Jeg åndede lettet op, da jeg genkendte Carolines blide og bekymrede blik. Men dette så jeg kun et øjeblik, mine øjne søgte straks op i loftet, og jeg lagde træt min udmattede krop ned på det bløde, men lidt kradse stof, som bagsædet var betrukket med. Caroline smækkede døren i med en lav lyd bildøren i, og få sekunder efter kunne jeg høre det lave brøl fra motoren, der stædigt satte i gang, og med et hvin skred ud af indkørslen, så jeg kunne høre grusenes hårde slag mod bilens sider. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle se hen, alt virkede så forvirrende, men stadig rart. Som om alle de forventninger, der normalt lå på mine skuldre, bare var forsvundet, på magisk vis var væk. Alkohollen havde vasket dem væk, og det føltes fantastisk. Et eller andet sted, i et helt andet univers, tændte Caroline for bilradioen, og teksten skar sig på magisk vis ind i min boble og gav genlyd igen og igen.

”Home, let me come home, home is wherever I’m with you,”

Jeg kunne mærke indholdet af min mave på vej op igen, og jeg nåede lige at sætte mig op, før min mavesæk vendte vrangen ud og en gullig masse flød ud over bagsædets interiør. Det var, som om min boble nu var brudt, og alt virkede så højlydt omkring mig. Sangen, der spillede i radioen var for høj, lysene fra trafikken var for stærke. Da jeg dovent og søvnigt vendte mig mod Caroline, der stadig kørte, brækkede jeg mig igen, denne gang ud over hendes festkjole, der skinnede klart, selvom bilen var kulsort.

”Ad, Cheryl, hvad fanden laver du?!” skreg hun, og løftede hurtigt sine hænder fra rattet. Hun så med trætte og irriterede øjne ned på den gullige masse, der nu også var spredt ud over hendes kjole.

”Undskyld,” mumlede jeg træt, selvom jeg egentlig var ligeglad. Alkohollen havde for meget magt i min krop til at jeg gad bekymre mig om hendes nye kjole. Jeg så hurtigt ud af forruden, men jeg kunne ikke spotte andet end mørke og irriterende farvestrålende trafiklys.

Så lød braget.

”Cheryl, vi skal hjem nu.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...