Et nyt liv

Det er svært, at komme over noget, også selvom det er flere år siden...

6Likes
2Kommentarer
583Visninger
AA

2. Dag 1

Skubbet i ryggen, smerten det fremkaldte, kan jeg stadig huske. Håndtaget på døren blev presset ind i venstre skulder, så det rungede helt ned i fingerspidserne. Jeg lukkede øjnene, da 9. klasseren, Denis, råbte ad mig. De hårde ord ramte mig , så det gjorde helt ondt i maven. Somme tider føler jeg stadig, at han råber ad mig.
Han sparkede mig i maven, inden han hurtigt forsvandt ind af en anden dør på gangen. Jeg rejste mig skælvene op, mens jeg langsomt åbnede øjnene. En lærer kiggede lidt på mig, men gik bare forbi mig. Som forventet.

Da jeg stod helt op, mærkede jeg et stik i maven, men ignorerede det. Jeg bevægede mig hen mod klasseværelset igen, hvor jeg skulle have time. Læreren var endnu ikke kommet, så klassen både råbte og skreg i munden på hinanden. Så snart jeg trådte ind, blev alt stille. Alle kiggede kort på mig, inden de fortsatte med at snakke. Ikke engang et enkelt ”hej” kunne de sige til mig.
Jeg satte mig bagerst i klasselokalet, hvor jeg talte sekunderne på mit ur, inden vores lærer kom.

Tiden gik alt for hurtigt, og klokken ringede til spisefrikvarter alt for tidligt. Jeg blev siddende på min plads, mens jeg pakkede mine bøger væk. De andre snakkede, mens de skulede hen mod mig, nogle grinede endda. De snakkede om mig, det er jeg helt sikker på.
Jeg var ved at finde min madpakke frem fra tasken, da en gruppe drenge kom hen mod mig. De var ikke fra 6. klasse, som jeg gik i dengang, det var dem fra 9. klasse, som før havde slået mig.
Jeg lagde min madpakke på bordet, da jeg så op på dem. Deres stikkende øjne, stirrede ondt på mig, specielt ham der gik forrest, Denis der tidligere skubbede mig. Han var deres leder, han bestemte over de andre. Alt hvad han sagde, gjorde de andre. Det kunne være at hente en blyant eller slå en som mig. Det var fuldkommen lige meget.

Denis nikkede en enkel gang mod mig, mens han knækkede sine fingre. Han talte til mig, men ikke som man taler til et andet menneske. Jeg var en genstand, der bare var til at underholde andre med. Flere grimme ord kom ud af hans mund, mens jeg rejste mig for at gå. En dreng ved Denis’ side greb mig i armen, og holdt mig fast.
De andre elever i klassen kom tættere på. De var nysgerrige, ville se hvad der skete. Jeg sagde flere gange, at han skulle slippe mig, men drengen slap mig ikke. De fortsatte hele frikvarteret, med at kalde mig grimme ting. Ingen prøvede, at stoppe dem. Dem, der gik forbi, grinede bare af mig.
Mine ben bukkede under, så jeg sad på gulvet. Da klokken ringede ind, gik drengene deres vej. Taknemligt rejste jeg mig op, og satte mig tilbage på min plads.
Jeg var bange, hvilket jeg havde god grund til…

Jeg svang tasken over skulderen, da klokken ringede. Vi havde fri. Hurtigt var jeg ude, inden nogen nåede at se mig. På vej hjem fra skole, så jeg mig flere gange over skulderen. Nogen fulgte efter mig, det jeg var sikker, hvilket jeg stadig er i dag.
Jeg sukkede dybt, da jeg trådte ind af hoveddøren hjemme, mit fristed fra skolen. Mine forældre var ikke hjemme, de var stadig på arbejde og kom sent hjem igen den aften. Jeg følte, at de ikke kunne lide mig. I dag ved jeg dog noget andet.

Da jeg samme aften lå i min seng, tænkte jeg på dagens oplevelser. Jeg kunne ikke holde tårrene tilbage, og lod dem trille ned ad mine kinder. Da jeg endelig var ved at falde i søvn, hørte jeg noget mod mit vindue.
Jeg var rædselsslagen, resten af natten og sov næsten ikke. Jeg blev forfulgt, det var den eneste mulighed, jeg kunne komme på.
Til sidst lukkedes mine øjne, og jeg gled ind i drømmeverdenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...