Skumring

Er du klar når det virkelig gælder? Når nogen du elsker er i fare?
Det var Luna ikke. Det ødelagde hende.

0Likes
0Kommentarer
390Visninger
AA

3. Skyggen

 

Skyggen kom den samme nat Luana ankom til bygningen. Den kom i ly af mørket lige efter solen var gået ned.

Skyggen glad langsomt hen over vægen i huset. Luana en pige af mørket, skjult i sit rette element. Tryggede sig ind til vægen og håbede at Oliver gjorde det samme. Hendes stødte åndedræt kom under kontrol. Hun slappede af, og lod sig glide ind under bænken, ved hendes højre side. Lod den skjule hendes silhuet for skyggen. Hun lukkede øjnene. De sorte øjne skinnede lige så klart i den sene aften som juveler af glas. Uden for i gården var sommeren ved at slippe sit tag i Holbæk. Træerne var ved at miste sin grønne farve. Solens sidste lys ebbede ud i horisonten. Luanas tanker havde vandret rundt i kvarteret, men blev suget tillbage af skyggens hvislende stemme gennem mørket. Den skygge der havde fulgt hende rundt i landet. Skyggen der holdte hende fanget i den samme drøm. Skyggen der havde fundet hende. Den skygge som kun var ude på en ting. Det var at gøre hende ondt. En pige af mørket, kan ikke høre til i de lyses verden. Den samme sætning der gik igen. Den samme sætning der fik hende til at vågne bræt.

Den sætning hvislede gennem rummet så let, at det lige så godt kunne havde været vinden selv der havde hvisket. Kulden i ordene fik koldsveden frem på Luanas ryg. Den krøb langsomt op ad hendes ryg. Den vidste hun var her, men det var ikke hende den gik efter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...