Skumring

Er du klar når det virkelig gælder? Når nogen du elsker er i fare?
Det var Luna ikke. Det ødelagde hende.

0Likes
0Kommentarer
355Visninger
AA

2. Oliver

 

Frk. Noëlle vendte sig om, rynken mellem øjenbrynene kom tillbage. Luana lå på sædet bag hende. Hendes øjne flakkede under øjenlågene, som hvis hun søgte efter noget. Frk. Noëlle skubbede til hende og hviskede at det var til at stige ud. Luana åbnede langsomt sine øjne.

Den nat var anderledes end de andre nætter, der havde været før den. Den nat gled at skygge hen over murene og ind ad en dør. Der var ingen der havde set skyggen. Ingen der vidste den var der, eller hvem den tilhørte. Ingen undtagen en. En person som ikke var Frk. Noëlle. Oliver. Oliver naboen der var fulgt med, fulgt med hvor den end jagtede hende hen. Fulgt hende gennem landet. Været der for hende. Dette var huset de havde aftalt at mødes i. Huset de ville bo i indtil den kom efter hende. Så ville de skilles og mødes igen et andet sted.

Men denne nat var der ingen Oliver i huset. Ingen anden skygge end hende. Troede hun. Oliver var krøbet ind bag hende. Det han kom frem hvislede han sætningen i hendes øre, som skyggen gjorde. I det øjeblik gik hendes verden i stå. I det hun vente sig om så hun ikke skyggen, men den person hun elskede allermest, på hele den store jord. Oliver. Oliver med smilet, der kunne gøre hendes dag lykkelig. De små ting han gjorde for hende, fik hende til at glemme frygten, glemme den bare et øjeblik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...