Troublemaker - One Direction

Angelina Montgomery er 17 år, og mega festglad. Hendes far er den verdenskendte producer Marc Montgomery. Emily er vandt til at passe sig selv, og plejer ikke at blive vred på sin far. Men det varede indtil den dag han sender hende på kostskole, for at have holdt fest uden tilladelse. Emily bliver sur og ked af det, over hvad hendes far har gjort. Men det bliver bestemt ikke bedre da hun finder ud af at hun skal bo på værelse med en af dem hun hader mest i verden: Niall Horan, en af drengene fra One Direction. Men vil hendes følelser ændres for Niall og drengene? Eller vil hun blive ved med at hade dem? Og vil hun kunne modstå Nialls charme?

**Læsning er på eget ansvar, det kan muligvis opstå anstødeligt sprogbrug.**

4Likes
0Kommentarer
379Visninger
AA

2. It can be true

 

”Party!” Var der en der råbte gennem huset, og alle begyndte at råbe efter. Stemningen var fantastisk, alkoholen gjorde det til den bedste dag i mit liv. Jeg var ikke tæt på at fortryde, at gå bag min fars ryg. Dj’en var virkelig god, og jeg var så fuld at jeg hurtigt var havnet på ’dansegulvet’. Jeg dansede med en random fyr, som jeg - for at være ærlig - aldrig har set før, men det her var en one-time experience, den skulle ikke gå til spilde.

 

”Hvad sker der her, Emily?” Shit.

Jeg drejede rundt på hælen, og havde hurtigt glemt alt om drengen. Jeg kiggede på den høje skikkelse, men på grund af alkoholen, var det så svært at stå op, men i det hele taget bare svært at tage noget seriøst. ”Vi holder fest. Problem?” Ordene smuttede ud af min mund, uden at have tænkt over det, og jeg vidste at det var en stor fejl, men det kunne jeg ikke gøre noget ved nu. Den høje skikkelse aka. min far, kiggede rundt uden at trække på en mine, gik han hen til spisebordet og stillede sig oppe på det, og på grund af det høje loft kunne han stå der. ”Alle, ud!” Råbte, nærmest skreg han, og dermed overdøvede han den ellers så høje musik. Folk havde hans opmærksomhed, og Dj’en var stoppet med at spille. ”Skrub ud!” Råbte han igen, og hurtige og meget klodset på grund af alkoholen, gik de ud. Mit blik landede på gulvet, og jeg havde pludselig mistet det glade humør, og indså så hvad jeg havde gjort, men sket er vel sket.

Min far kom hen til mig, han så både træt og vredt på mig. Denne gang havde det måske været for meget. ”Gå i seng.” Jeg så overrasket på ham, jeg troede han ville skælde mig ud, sige at jeg var en fejltagelse, det han nu altid sagde når han var sur på mig. ”Skal du ikke give mig nogen straf? Skælde mig ud?” Sagde jeg, og mit øjenbryn skød op i vejret. ”Oh… du får din straf, men lige nu skal du i seng, så tager vi resten i morgen.” Jeg gik op ad den lange trappe, og ned af gangen og hen til mit værelse. Nu hvor jeg tænkte på at komme i seng, kunne jeg mærke hvor træt jeg egentlig var, og hvor tæt mine øjne var på at lukke i.

Jeg smed mig i sengen, og uden at tage min make-up eller for den sags skyld, min kjole af. Tog jeg dynen over mig, og lagde mig til at sove.

***

Næste dag vågnede jeg op, mit hoved gjorde virkelig ondt, sikkert på grund af tømmermænd. Jeg åbnede langsomt mine øjne, det var først nu mit hoved virkelig begyndte at gøre ondt, og det gjorde det ikke spor bedre at jeg skulle straffes i dag. Dog kunne det ikke blive slemt, da min far altid lod mig slippe med nogle ugers stuearrest. Men misforstå mig ikke! Jeg kommer ikke tit ud for problemer. Det var bare noget der skete ind i mellem, som hvis jeg havde glemt at tømme og stille i opvaskeren og min far var sur, kunne jeg hurtigt ende med 2 ugers stuearrest.

 

Jeg kiggede mig i spejlet, og fik nærmest et chok. Jeg sukkede kort over mig selv, og tog noget undertøj fra mit skab, inden jeg gik ud og tog et bad. Jeg nød det varme vand glide ned af min nøgne krop, jeg sukkede dog kort, da det varme vand blev til koldt, og trådte mod min vilje ud af badet.

 

Med stille skridt gik jeg nedenunder, og ind i køkkenet. Jeg kiggede rundt, og fik øje på min far, og smilede stille. Hans blik ramte mit, men han var ikke tæt på at gængælde mit smil. Jeg satte mig stille ved det lange spisebord, og kiggede på ham. ”Tag noget morgenmad og pak derefter dine ting. Ellers gør jeg det for dig.” Hans stemme var meget hård og træt, hvilket fik mig til at rejse mig hurtigt fra bordet, dog stod jeg der, i stedet for at gå ud af rummet. ”Hvorfor?” Jeg prøvede at lyde selvsikker, men det kom i stedet ud som en hvisken. ”Fordi du skal på kostskole.” Det var ligesom om det hele gik i stå. Kostskole?! Det kunne han ikke mene!

 

***

Hej alle sammen, og mange tak fordi I har gidet læse første kapitel i min novelle. Jeg ville blive glad for konstruktiv kritik, men vær’ sød mod mig, da dette er min første fanfiction. Btw. One Direction kommer senere hen, men jeg vil gerne have historien oppe at køre før de kommer. :)
HUSK AT LIKE! :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...