From Dream To Reality - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Da Emma endelig fylder 18 år, flyver hun alene fra Danmark til England. En tur hun havde drømt om lige siden hun blev fan af bandet. Men det var nu ikke derfor hun nu to derover, men for at se landet, da hun havde en drøm om at flytte derover og så kunne hun måske også skaffe nogle gode kontakter?

Men skæbnen vil det anderledes, da hun møder ham hun aldrig troede hun skulle møde. Harry Styles. Emma ved at et møde med Harry ikke sker for enhver og griber chancen.
Så ved brug af hendes akavede-hed vinder hun en date med Harry Styles... En date som fører til meget mere end at lære hendes idol rigtige jeg at kende. Hun kommer også til at kende hans virkelighed. Daten fører til venskab, kærlighed, fjendskab, jalousi og ikke mindst de kendtes uhyggelige virkelighed...

77Likes
51Kommentarer
10188Visninger
AA

15. WHUUUUUT?!

Med uglede-morgen hår og udtværet mascara traskede jeg nedenunder for at få noget at drikke. Jeg åbnede køleskabet og søgte efter appelsinjuicen. "Der." mumlede jeg for mig selv og greb flasken, for derefter at åbne den og drikke direkte fra flasken. Dont tell me you've never done it, cause we all have. Jeg tørrede mig om munden med ærmet, og lige som jeg skulle til at sætte juicen på plads, "BUSTED!" skreg Harry grinede og jeg hoppede af forskrækkelse og tabte den store flaske. "Harry!" Jeg kiggede surt på ham, men kunne ikke holde mit smil tilbage. "Sorry.." sagde han og lagde armene omkring mig og kyssede mig på panden. Jeg lagde min hånd på hans bare bryst og lænede mit hoved mod hans skulder. En hvæsende lyd lød, hvilket betød der var en der ville i kontakt med Harry/komme indenfor. Han kiggede undskyldende på mig og jeg sendte ham et smil, før jeg gik ud på badeværelset for at "nette" mig lidt. Jeg fjernede min mascara og vaskede mit ansigt. Mit hår blev sat op i en knold og jeg tog en af Harry sweatshirts på og et par jeans. Mine egne bare lige FYI. Jeg var på vej ud af døren, da jeg kom i tanke om at Harry havde gæster, så jeg tog lige lidt mascara på. "Harry, hvor er du?" råbte jeg, da jeg ikke kunne finde ham. "Stuen!" råbte han tilbage. Mit øjenbryn fløj til vejrs, da jeg kunne skimme en ung pige sidde og snakke med ham. "Hej, jeg er Emma." sagde jeg, inden jeg fik øjenkontakt og rakte min hånd til hende. Mit hjerte bankede hurtigt, da jeg så hvem der var. "Signe!" udbrød jeg og et stort smil blev malet på mine læber, da jeg omfavnede hende. "Hej!" smilede hun og kørte en hånd igennem sit lange hår. "Wow, tænk at du er her." Jeg prøvede at lade være med at hvine, men jeg ikke set hende i.. God knows how long. Hun lignede sig selv og så alligevel ikke. Langt lyst hår, let makerede kindben og brune/grønne øjne med lange øjnevipper. Ikke så høj, men alligevel var hun blevet model. Faktisk takket være mig, for at give mig selv lidt credit. Det var faktisk mig, der pressede hende til at prøve at blive model, og nu boede hun i Florida og levede livet som kendt model for store blade. Ja, jeg græd godt nok da hun skulle rejse og var virkelig sur på mig selv over, at det var mig der havde presset hende til at prøve at blive model, men hun lovede mig, at hun ville skype og besøge mig så tit hun kunne. Det holdte hun ikke for det er er første gang jeg har set hende ligesiden hun tog afsted. "Hvordan går det?" spurgte hun smilende. "Tænk at du virkelig fik et One Direction medlem." grinede hun og gav mig blidt en albue i siden, inden flyttede blikket til Harry. Jeg kiggede smilende mod jorden. Lidt flov og irriteret over den måde hun sagde det på, som om det, for det første var alt jeg ville med mit liv, og for det andet som om jeg bare ville have en af dem fra One Direction. Ligemeget hvem. "Ha. Ha" sagde jeg ironisk, hvilket fik Harry til at sende et mig et skævt smil. "Vil du spise med?" spurgte Harry og tog min hånd, helt sikkert for at vise at han IKKE flirtede. Jeg smilede skævt mod jorden. "Klart." Jeg løftede blikket mod Signe og sendte hende et smil. "Fedt. Jeg laver mad nu." afsluttede Harry og gav mig et kys på kinden, inden han gik ud i køkkenet. Jeg tog hurtigt Signes hånd og hev hende hen i sofaen. "Hvordan fandt du mig egentlig?" "Well, jeg læser blade. Du var i, så jeg fandt Harrys adresse, da jeg tænkte du nok var hos ham og det var faktisk lettere end at finde dit hotel." grinede hun. Jeg grinede lidt, men der blev kort efter stille, vi sad bare og smilede til hinanden. "God, jeg har savnet dig! Det er så længe siden!" hvinede jeg pludseligt og krammede hende hårdt, så endnu et grin forlod hendes læber. "I lige måde." "Vi har så meget vi skal snakke om!" fastslog og smilede stort. Det var virkelig fantastisk at se hende. Det var som om jeg fik besøg af en lille del af Danmark og så var det min bedste veninde!

 

***

 

Signe og jeg snakkede og snakkede. Harry sagde ikke rigtig noget, grinede og smilede lidt over vores samtale, men ellers sad han der bare. Det var ikke for at holde ham udenfor, men det var bare så meget Signe og jeg skulle snakke om. "Seriøst, er de blevet forlovet?!" Signe nikkede smilende. "Jeg var også overrasket. Jeg mener, for det første havde jeg aldrig forstillet mig dem sammen," Jeg nikkede enigt, "og de er så unge!" Jeg nikkede endnu engang, da hun tog endnu en bid af hendes brød. "Nå, men Harry," startede hun ud, "hvorfor Emma?" Hun smilede drillende mod mig. Harry smilede skævt mod hans tallerken over hendes "joke". Det er i gåseøjne, fordi det ikke er sjovt. Jeg har spurgt mig selv om det samme. "Well.. Hun er sød, sjov.. Mærkelig." Han fniste hæst og kiggede på mig, før han fortsatte: "Hun er sig selv. Noget helt specielt." Han holdte øjenkontakten med mig og jeg smilede forelsket over hans svar. "Aww.." Signe brød stilheden, så Harry og jeg rømmede os begge med et smil. "Hvad med dig og kærlighed?" spurgte jeg hende så. Hun smilede, næsten helt flovt: "Jeg havde en i Florida. Men karrieren er vigtigst for mig lige nu." Harry nikkede interesseret og tog en tår te. "Tak for mad." Signe lagde mæt bestikke på tallerkenen. "Jamen, du har nærmest ikke spist noget." konstaterede Harry. "Jeg må passe på figuren." svarede hun venligt og lagde en hånd på sin hofte. Jeg skævede til min mave. Måske skulle jeg også passe på figuren? Jeg skubbede min tallerken væk. "Også dig?" spurgte Harry. Jeg nikkede og smilede skævt til Signe, som allerede smilede. Den hvæsende lyd fra døren lød. Igen. Jeg gik derhen og trykkede på knappen:"Hvem er det?" "Det' er Liam. Jeg må tale med jer." Jeg blev bekymret. "Er du okay?" spurgte jeg ind i maskinen på væggen. "Bare luk mig ind." Jeg nikkede som om han kunne se det og trykkede på knappen sådan døren åbnede. Kort efter var Liam foran døren og jeg åbnede døren, for at se min Liam med tårer i øjnene. "Liam?" spurgte jeg bekymret. Han sank: "Danielle har slået op med mig." Jeg rynkede ked på øjnebrynene, før jeg greb ham ind i min favn. "Åh skat." sagde jeg. Jeg mente det virkelig. De var jo så perfekte sammen! Ja, de havde skændes lidt, fordi Danielle ikke syntes Liam havde nok tid til hende og det var for svært, men... Jeg trykkede Liam tættere mod mig, i det Harry og Signe kom ud. "Hvad er der?" Harry kiggede bekymret på os. Jeg kiggede på Liam som tegn på at han skulle sige det. "Danielle og mig. Slut." Harrys reaktion var præcis som min og han lagde arme om hans ven. Jeg så Liams forvirrede blik over Harry skulder mod Signe. Harry trak sig fra ham og jeg udbrød: "Åh, det er Signe. Min bedste veninde fra Danmark." Hun rakte ham med et smil med hånden og jeg havde på en måde lyst til at dø af grin. Funny story, men da vi var yngre sagde Signe hun hadede Liam. Hun kaldte ham en grim, grim, klam osv. Og se nu! Hun rødmer jo nærmest. Jeg prøvede at skjule smilet på min læber, men Harry sendte mig et forvirret blik, som jeg blot løftede på skuldrene af. "Hey Liam... Jeg ved hvad vi skal i aften.. PARTY TIME!" Det sidste sagde han med den mærkeligste accent jeg har hørt og det største smil. "Ej, Harry.. De har lige slået op, han skal ikke feste." bestemte jeg. "Jo, det er faktisk en god ide. Jeg ville bare drikke mig så fuld, at jeg glemmer alt det her." Et whuuuuut-ansigt viste sig på mig. "Vil du ikke med?" spurgte han Signe med et næsten flirtende smil, hvilket gjorde mit whuuuuut-ansigt større. Hun smilede nikkende og bed sig kort i læben. Okay, whuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuuut?!

 

***

 

"AUUUUUUUUU!" hylede Liam som en ulv, efter han havde bundet den, i dont even know, shot. "Liam, pas nu på." sagde jeg og prøvede at få ham ned fra bordet, som han dansede på med Niall. "Lad nu vær'!" råbte jeg for at overdøve musikken. "Lad ham nu." sagde Signe til mig og fortsatte med at kigge fascineret på Liam, imens hun bevægede sig til rytmen af musikken. Hvad skete der lige?! "Harry, hjælp mig!" Jeg følte mig som en mor. "Lad ham!" sagde han og fortsatte med at danse . "Årrgh!" skreg jeg næsten. Han var såret, og såret og fuld var ikke en god sammensætning. Specielt ikke med de blikke Signe og ham sendte hinanden og-. Pis, nu dansede de sammen. Forfanden altså! Nu tager jeg ham altså hjem. Jeg gik bestemt hen mod det dansende "par", og lige som jeg skulle gribe fat i Liam, blev jeg hevet tilbage og ind i favnen på Harry. "Hey skat." flirtede han. "Hvad nu?" sagde jeg træt. Han kiggede forvirret på mig over min afvisning. "Jeg skal stoppe det der!" konstaterede jeg og pegede mod Liam og Signe. "Årh, hold nu op babe!" grinede han og pressede mig roligt mod væggen, før han kyssede mig, ligesom jeg skulle til at svare igen. Idiot. Jeg følte mig helt hypnotiseret af den.. Den, hvad hvad det nu jeg skulle sige? Harrys kyssede fra min kavaler-gang og op til min kæbe, hvilket fik et lavmælt støn til at forlade mine læber. Ikke nu. De behalige kys blev dog hurtigt erstattet af et smertefuldt nip ved min hals. "Av." udbrød jeg. "Du bed mig." spurgte jeg forvirret og tog mig til min hals, da Harry lænede sig væk. Han grinede hæst. "Det kaldes et love bite. Dog et mildt et." Han blinkede. "Du er min nu." Jeg rullede smilende øjne af ham og han smilede skævt tilbage til mig. "Haha Liam!" Jeg kiggede nysgerrig over Harry skulder, og så Signe skubbe Liam grinende og drillende væk, imens Liam sendte hende et flirtende smil. "I dont think so." sagde jeg højt. "Emma..." råbte Harry irriteret efter mig, men jeg var ligeglad. "Okay, du går derhen," Jeg skubbede blidt Signe til højre, "og dig den vej." afslutte jeg ved at skubbe Liam til venstre. De vendte sig begge om igen. "Hvad laver du?" spurgte Signe forvirret og blinkede hurtigt med sine lange øjenvipper. "Han er sårbar. Lad ham være." hviskede jeg til hende og skubbede hende endnu engang væk og denne gang lyttede hun. Liam sukkede højlydt. "Vi skal hjem nu!" sagde jeg bestemt. "Helt ærligt, jeg vil feste!" svarede han igen. Jeg sukkede. "Så gå hen til nogle DRENGE venner." bestemte jeg. Han sukkede endnu engang og lagde ikke skjul på sin utilfredshed, før han gik væk. Men han ville takke mig imorgen. "Nu vil jeg hjem!" sagde jeg og prikkede Harry på skulderen. Han løftede på skuldrene. "Du kører.." svarede han. "Jep, jeg vil ikke lade dig køre, fulde dyr!" grinede jeg på vej ud af klubben. 

 

***

 

Det er ikke noget dejligere end at vågne tømmermænd fri efter en fest. Dog drak jeg heller ikke rigtig noget. Jeg havde for travlt med L-LIAM! Oh god, hvad nu hvis han lå alene i en eller anden gyde nu. Jeg ved jo ikke om han kom hjem igår! "Harry!" Jeg rystede i Harry der lå ved siden af mig, som bare gav et utilfreds lyd fra sig. "Hvor er Liam?" spurgte jeg. "I dont know." mumlede han søvndrukkent. "Idiot." mumlede jeg og hoppede ud af sengen. Jeg løb ind i stuen, for at spørge Signe om hun vidste hvor Liam var. "Signe?" hviskede jeg, før jeg lænede mig over sofaen. Men Signe var der ikke. Jeg løb ud på toilettet, for at se om hun var faldet om der. Men der var hun heller ikke. Fedt, two persons missing. Jeg greb Harrys bil nøgle og løb ned af trappen for at komme udenfor. Jeg knappede min jakke foran indgangen og løb hen til bilen i det kolde vejr. Men hvor skulle jeg lede? Jeg burde nok starte hos Liam, måske var han selv kommet hjem og vidste hvor Signe var? Jeg trykkede hårdt på speederen og kørte over gult for at komme hurtigt hen til Liam. Jeg bankede hårdt på døren til hans hus, da døren åbnede sig selv op. Den var ikke låst? Ikke en gang lukket helt i? Jeg listede stille ind og lukkede lydløst døren efter mig, inden jeg greb en lysestage til forsvar. Det kunne være en tyv? En voldig tyv?! Jeg hørte noget gå i stykker oppe ved soveværelset, og mit greb blev strammet om lysestagen. Jeg gik varsomt og langsomt op af trappen, for jeg kom til den lukkede soveværelses dør, som jeg konkluderede var der hvor lyden kom fra, da jeg hørte noget skramlen derinde fra. Jeg åbnede hurtigt døren og råbte: "Jeg har et våben!" med lukkede øjne. Ja, dumt, men jeg var bange. Der var helt stille, hvilket fik mig til stille at åbne mine øjne, men da jeg så Liam kigge forskrækket sammen med Signe der havde trukket dynen helt op omkring sig, ville jeg ønske jeg aldrig havde gjort det.

--------------------------------------------------------------------------------

 

IKKE RETTET IGENNEM!
Payzer er forbi... Det er så sørgeligt!
Men hvad synes i om Signe og Liam?

- MoohTommo♥

(Signe er faktisk en rigtig person, min bedste veninde) :-D  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...