From Dream To Reality - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Da Emma endelig fylder 18 år, flyver hun alene fra Danmark til England. En tur hun havde drømt om lige siden hun blev fan af bandet. Men det var nu ikke derfor hun nu to derover, men for at se landet, da hun havde en drøm om at flytte derover og så kunne hun måske også skaffe nogle gode kontakter?

Men skæbnen vil det anderledes, da hun møder ham hun aldrig troede hun skulle møde. Harry Styles. Emma ved at et møde med Harry ikke sker for enhver og griber chancen.
Så ved brug af hendes akavede-hed vinder hun en date med Harry Styles... En date som fører til meget mere end at lære hendes idol rigtige jeg at kende. Hun kommer også til at kende hans virkelighed. Daten fører til venskab, kærlighed, fjendskab, jalousi og ikke mindst de kendtes uhyggelige virkelighed...

77Likes
51Kommentarer
10085Visninger
AA

14. Hangover.

Jeg vågnede op med den største hovedpine. Det var længe siden jeg havde haft så meget tømmermænd. Jeg satte mig op i sengen stadig med lukkede øjne og tog mig til hovedet. Jeg sukkede og fik med besvær klemt øjnene op, før jeg gispede over at jeg ikke vidste hvor jeg var. Jeg knugede dynen til mig og kiggede mig forvirret omkring, da jeg så noget baghovedet af en blond fyr ved siden af mig. Nejnejnejnej. I det samme begyndte han, at bevæge sig og gabe, hvilket fik mig til at knuge dynen endnu mere skræmt til mig. Heldigvis blev jeg mødt af et træt og velkendt ansigt "Niall?" udbrød jeg lettet og forvirret. "Godmorgen prinsesse." sagde han, kløede sig i nakken og satte sig op da jeg lagde mærke til at han ikke havde nogen trøje på. Jeg gispede. "Hvad?" spurgte han forvirret og gabte endnu en gang. "Har vi..?" Jeg lavede fakter med hænderne for at forklare hvad jeg mente, ved at pege på ham og så på mig. Han grinede. "Haha, nej, bare rolig!" Jeg sukkede lettet. "Men du smed godt nok tøjet, dit fulde dyr." grinede han. Jeg kunne mærke min kinder blusse på. Hvor pinligt. "Jeg laver noget mad." Han slog sig på benene og rejste sig på og gik ud i køkkenet. Jeg rejste med også op og tog en tshirt der lå på gulvet på og gik efter ham. "Jeg må godt låne den her, indtil jeg går ikke?" spurgte jeg og hev ud i min tshirt. "Jo selvfølgelig!" smilede han og nikkede. Jeg kunne ikke lade være med at betragte ham. Det rodet, lyse hår. De blå øjne og blege (på den gode måde) ansigt. "Nutella?" Han viste mig nutellaen og jeg nikkede. "Jeg gik igen ind på værelset og hentede min mobil. Ingen ubesvarede opkald eller sms'er, bare... Harry og jeg på baggrunden. Uden en ekstra tanke ringede jeg op. "Hey, det' Harry." lød han søvndrukkent. "Er du lige vågnet?" fniste jeg. "Emma?" "Hey you." Jeg bed mig i læben. "Jeg er virkelig ked af hvis jeg gjorde noget igår. Jeg kan ikke huske noget." Jeg kunne høre hans rolige vejrtrækning. "Det ville jeg bare lige sige, selvom du er dum." Jeg prøvede at lyde charmerende, men jeg følte mig bare desperat. Jeg gad ikke at skændes hele tiden og jeg havde det som om lige meget hvad han sige til mig, ville være ligemeget. Jeg kunne høre et kort grin. "Emma, maden er klar!" Det var Niall. "Er du hos Niall?" "Æhm, øh, ja, nej, jeg-" stammede jeg. Han sukkede. "Jeg lover dig, der er ikke sket noget!" "Jeg kan ikke gøre det her over telefonen... Kom hen til mig om en time." sagde han og lagde på. Jeg sukkede, hvad der føltes som for hundrede gang. "Jeg kommer!" råbte jeg og traskede ud i køkkenet og satte mig ved bordet overfor Niall. "Hva' så? Hvem snakkede du med?" spurgte han mig med munden fuld. Jeg fniste over hans bordmanere. "Harry. Vi skal mødes om en time." svarede jeg kort og tog en bid af mine nutella-mad. Han nikkede og tørrede sig om munden. 

 

***

 

Efter maden kom jeg hurtigt hen til Harry. Niall havde lånt mig hans tshirt og et par af hans strammeste jeans, så jeg kunne passe dem. Sådan da. Jeg trykkede på knappen ved hans navn uden for lejligheden. "Hvem er det?" "Det' mig." sagde jeg med et smil som om han kunne se mig. Kort efter lyd en ... Jeg ved ikke engang hvad man skal kalde det. En hvæs lignende lyd? Og døren blev låst op. Jeg løb op af trappen og det var først da jeg stod foran døren, jeg begyndte at tænke på det han sagde: "Jeg kan ikke gøre det her over telefonen... Kom hen til mig om en time." Jeg sank nervøst og bankede på døren. Jeg kunne høre noget skramlen indenfor, men kort efter åbnede døren. "Hey." Han smilede kort og gik til siden, så jeg kunne komme ind. Jeg gik med tunge skridt hen mod sofaen og satte mig stille ned. Jeg sank endnu engang. "Hva' så?" spurgte jeg. Harry så nervøs ud. "Vil du have en kop te?" spurgte han usikkert. Jeg løftede på skuldrene og nikkede forvirret. Han smilede kort og løb ud i køkkenet. Jeg kiggede mig omkring, dog blev jeg siddende. Her var rodet, men man kunne godt se han havde prøvet at rydde lidt op. Forklare skramlen. Jeg smilede og kørte en hånd gennem mit hår, da Harry kom ind med to kopper i hænderne. "Her." sagde han og rakte koppen til mig, som jeg tog imod. Han satte mig ved siden af mig og tog en slurk af hans te. Det var stille. "Hvad ville du så gøre, som du ikke kunne over telefonen." spurgte jeg lavt og undgik øjenkontakt. Jeg tog en slurk. "Jeg kan ikke mere." startede han. Jeg kunne mærk mit hjerte banke hurtigere og en klump i min hals. "Vi har været kærester i få måneder nu og vi har allerede haft store skænderier." Jeg kunne mærke en prikkende fornemmelse i mine øjne, hvilket betød at jeg var ved at græde. "Vi må stoppe det. For... Jeg er forelsket i dig, Emma." Jeg løftede overrasket hovedet mod ham og mine øjne blev store. "Seriøst?!" Et smil bredte sig på mine læber, hvilket fik ham til at kigge forvirret på mig. Jeg smed armene omkring ham og gav ham små kys i hele ansiget. "Hvad laver du?" grinede han. Jeg tog mit hoved en smule væk fra hans og kiggede ham i øjnene: "Jeg troede du ville slå op." Han smilede. "Aldrig. Og jeg skal nok prøve at lade være med at "flirte" så meget, hvis du til gengæld heller ikke gør. Aftale?" Han smilede og rakte hånden til mig. Jeg skævede for sjov munden og gav ham hånden, for derefter at kysse ham kort, men han holdte fast i mig og kysset fortsatte. "Jeg er også forelsket i dig forresten." sagde jeg i kysset med et smil. Han fniste. "Det er jeg da glad for." Jeg smilede og kom til at bide ham i læben. "Av." grinede han og skubbede mig tilbage i sofaen. Jeg grinede, men blev hurtigt stoppet, da han igen pressede sin læber mod mine. Midt i kysset kunne jeg pludselig mærke noget meget ubehageligt. Jeg fik brækfornemmelse, hvilket fik mig til at skubbe ham væk med en hånd foran min mund og løbe ud på toilettet. I det jeg kastede op kunne jeg mærke en holde mit hår. "Er du okay?" spurgte han. Jeg tørrede mig om munden og svarede lavt: "Nej, har de forfærdeligste tø-" Jeg kastede op igen. "Tømmermænd." "Her?" Harry rakte mig et glas vand. Hvordan kunne han lige skaffe det så hurtigt? Whatever. Jeg greb glasset og drak det hurtigt. Bræk smager forfærdelig. Bare lige FYI. "Er du færdig?" spurgte han mig forsigtigt. Jeg nikkede. "Kom." Han lagde en arm omkring mig og fulgte mig ind i stuen og satte mig i sofaen. "Jeg henter nogle havsalt-chips og noget cola. Det er godt, hvis man har tømmermønd." sagde han medlidende og aede kort min kind og gik ud i køkkenet. Jeg kunne mærke hvilken følelse han gav mig. Jeg følte seriøst, jeg havde maven fuld af sommerfugle, når han smilede til mig. Det var faktisk uhyggeligt, fordi jeg tror aldrig jeg havde følt sådan før. I det samme blev jeg "vækket" af mine tanker ved at Harry smed sig ned i sofaen ved siden af mig med favnen fuld af chips og cola. Jeg hjalp ham med at sætte tingene på bordet. Harry hældte chipsene over i en skål og fodrede mig med dem kort efter. Jeg grinede, da han prøvede at putte en kæmpe håndfuld chips ind i min mund, så det endte med at jeg spyttede dem ud i sofaen. "Hey!" grinede han. "Er du klar over hvor dyr den her er?"Jeg lavede et puppy-face til ham. "Årh stop." sagde han og smed en pude i hovedet på mig. Jeg grinede, idet han begyndte at rode i mit hår: "Har-ry, st- o-op." grinede jeg. Han stoppede og jeg pustede en hårlok væk fra mit ansigt og lavede endnu et ked puppy-face til ham. "Nurh.. Pus da?" sagde han ironisk med et skævt smil, der afslørede hans smilehuller og tog en håndfuld chips i hans mund. Jeg rullede øjne af ham, men lavede kort efter trutmund til ham, som tegn på jeg ville have et kys. Han slugte det sidste chips og smilede, inden han pressede sin læber mod mine. Det har var nok den bedste hangover jeg nogensinde havde haft alligevel. 

-------------------------------------------------------------------------------

 

Kort kapitel. Det næste bliver længere. Promise x
 

- MoohTommo♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...