From Dream To Reality - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 mar. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Da Emma endelig fylder 18 år, flyver hun alene fra Danmark til England. En tur hun havde drømt om lige siden hun blev fan af bandet. Men det var nu ikke derfor hun nu to derover, men for at se landet, da hun havde en drøm om at flytte derover og så kunne hun måske også skaffe nogle gode kontakter?

Men skæbnen vil det anderledes, da hun møder ham hun aldrig troede hun skulle møde. Harry Styles. Emma ved at et møde med Harry ikke sker for enhver og griber chancen.
Så ved brug af hendes akavede-hed vinder hun en date med Harry Styles... En date som fører til meget mere end at lære hendes idol rigtige jeg at kende. Hun kommer også til at kende hans virkelighed. Daten fører til venskab, kærlighed, fjendskab, jalousi og ikke mindst de kendtes uhyggelige virkelighed...

77Likes
51Kommentarer
10073Visninger
AA

10. Apologies.

Kender i det når man vågner fra hvad man først tror var et mareridt, men man finder så ud af at det er virkelighed? Well, det var det første der skete, da jeg vågnede næste morgen. Den varme dyne hjalp ikke ligefrem på min svedige krop, hvilket fik mig til at skubbe den ned på gulvet og krumme mig sammen. Når man havde grædt så meget, skulle man tro der ikke kun være flere tårer, men alligevel røg der flere tårer ned ad mine kinder. Solen skinnede udenfor og fuglene kvidrede, hvilket gav mig lyst til at kaste et eller andet. Jeg hadede Harry og samtidig så.. Savnede jeg ham ad helvedes til og ønskede bare at han var her. Samtidig var han ikke kun i mine tanker. Louis og Eleanor var der også. Hvordan kunne jeg også være så hjernedød at kysse min gode venindes kæreste?! Og også overfor Louis? Han var jo fuld! Jeg tog mig til hovedet og masserede mine tindinger. Telefonen røg frem og tilbage mellem mine hænder og sengen. Jeg burde ringe til hende. Jeg stønnede desperat og greb fat i telefonen og ringede hende endelig op. Bib lyden i telefonen gav mig kuldegysninger og noget i mig ønskede at hun ikke ville tage den. "Hallo, du har ringet til Eleanor, jeg kan ikke tage-..." Årh! Jeg smed irriteret telefonen på gulvet og rejste mig hurtigt op fra sengen. Jeg trampede frem og tilbage i værelset og begyndte endnu engang at massere mine tindinger. Tømmermænd og store problemer er IKKE en god sammensætning. Jeg løb hen til skabet, greb en stor sweatshirt og hoppede hurtigt i et par shorts og løb ud af døren uden at skænke spejlet et kig. Jeg var ærlig talt ligeglad, hvor forfærdelig jeg så ud nu. 

 

 

Jeg tog ikke en taxi, ikke fordi jeg ikke kun få en, eller jeg prøvede ikke, men jeg havde bare lyst til at gå. Nok får at trække tiden ud. Men jeg ankom irriterende hurtigt hen til Eleanors lejlighed. Jeg kiggede op på bygningen, inden jeg efter en dyb indånding trykkede på knappen til Eleanors lejlighed. "Hvem er det?" "Eleanor! Det er mig, Emma, jeg er så-.." "Gå med dig Emma!" Jeg kunne mærke et stik i mit hjerte. "Eleanor, please, lad mig komme ind og forklarer..." Der var en lang stilhed inden en høj lyd lød. Hun havde åbnet døren! Et smil bredte sig på min læber og jeg løb ind af døren og op af trappen. Jeg skyndte mig at banke på, da jeg ankom til døren til Eleanors lejlighed. Der gik lidt tid, men endelig åbnede døren sig stille. Eleanor kiggede på mig med et blik, jeg ikke kunne tyde, da hun åbnede døren. Jeg bed mig usikkert i læben. "Må jeg komme ind?" fik jeg endelig spurgt. Eleanor tøvede kort, inden hun nikkede kort. Jeg løftede på mundvigende, inden jeg gik indenfor. Eleanor lod sig falde ned i sofaen, så jeg gjorde kort efter det samme. Jeg sank og prøvede at sige noget, men selvom min mund åbnede sig, kom inden ord ud. Jeg sukkede opgivende. "Hvad?" udbrød Eleanor pludseligt, hvilket fik mig til at spjætte kort. "Jeg..." Jeg tøvede. "Eleanor, jeg... Jeg er så ked af det." Jeg kiggede bedende på hende. "Jeg ved godt hvor forkert det var at kysse Louis! Jeg ved ikke, jeg tænkte ikke og jalousi og alkohol ... Det er bare ikke en god sammensætning." sagde jeg i et forsøg på at lyde lidt sjov. Men Eleanor grinede ikke, så dog bare mere alvorligt på mig. "Eleanor, virkelig... Undskyld." Hun sukkede med blikket mod gulvet. "Er du virkelig ked at det?" spurgte hun uden at forlade blikket fra gulvet. Jeg nikkede hårdt og jeg kunne se et smil brede sig langsomt på sin læber. Hun løftede blikket mod mig:"Så.. Tilgiver jeg dig.. Vel. Du var jo fuld." Jeg smilede stort og gav hende et knus. Jeg kunne mærke at jeg fik det bedre og i et kort sekund havde jeg det godt, lige indtil.. Jeg tænkte på den idiot, jeg var forelsket i.. Vent, forelsket i? Han er en idiot, hvad er der i vejen med mig?! Jeg sukkede højlydt ved mine tanker. "Hvad er der?" spurgte Eleanor og hun lød og så rent faktisk bekymret ud. "Harry.." svarede jeg stille. Hun skævede medfølende med hovedet og lagde en arm omkring mig. "Skal vi se tøsefilm og spise is?" spurgte hun, hvilket gjorde, at jeg ikke kunne holde et smil tilbage og jeg nikkede. 

 

***

 

Jeg blev hos Eleanor til omkring kl. 21 om aftenen. Jeg var virkelig glad for at Eleanor og jeg var blev venner igen, men jeg manglede stadig en endnu at undskylde til - Louis. Jeg tog denne gang taxien hen til Louis. Mest fordi det var sent og jeg var bange for at blive overfaldet, fordi jeg er paranoid. "Louis, det' mig." sagde jeg, da jeg trykkede på knappen til lejligheden. "Kom ind." sagde han kort og en skarp lyd lød og døren var låst op. You now the drill. Jeg gik op af trappen og bankede på døren. Louis åbnede døren og sendte mig et lille smil: "Hej.." "Må jeg komme ind?" spurgte jeg og han nikkede straks og gik til siden, så jeg kunne komme ind. Jeg satte mig i sofaen: "Håber ikke jeg forstyrre.. Og undskyld jeg kommer så sent. Jeg har lige været henne ved Eleanor." "Og..?" spurgte han interesseret og bekymret med store øjne. "Vi er venner." Han sukkede lettet. "Pew.." sagde han og begyndte at smile. "Jeg er virkelig ked af og jeg undskylder. Ikke kun til Eleanor, men også til dig." Han kiggede forvirret på mig: "Over hvad?" "Over at jeg kyssede dig?" "Nårh, det er okay." smilede han. Jeg sukkede lettet. "Godt." "Du er heller ikke den værste kysser.." sagde han pludseligt, hvilket fik mig til at grine. "Tak." Han nikkede et så-lidt og lagde armen omkring mig. Jeg lagde hovedet på hans skulder. "Undskyld, men jeg.." "Undskyld, for hvad?" mumlede han. "For at ligge mit hoved på din skulder. Jeg har lige kysset dig og nu ligger jeg mit hoved på din skulder." smilede jeg. "Haha, det' fint. Du har jo Ha-" Han stoppede sig selv, men jeg vidst godt hvad han ville sige - Harry. Den idiot. "Undskyld... Har du ikke snakket med ham endnu?" Jeg rystede let på hovedet, stadig med hovedet på hans skulder. Han sukkede. "Han savner dig." Jeg løftede hovedet og kiggede forvirret på ham: "Hvordan ved du det?" "Vi snakkede i telefon før idag." Jeg var virkelig tæt på at smile og løbe tilbage i Harrys arme, men: "Hvorfor ringede han så ikke til mig?" Jeg rejste mig op. Han løftede på skuldrene, hvilket fik mig til at ryste på skuldrene. "Den idiot.." mumlede jeg og gik hen mod døren. "Emma!" råbte Louis. Jeg vendte mig om: "Jeg er ikke sur på dig Louis, jeg er sur på Harry. Og derfor vil jeg gerne hjem nu." Han nikkede så forstående og jeg kom hurtigt ned af trappen og skaffede mig en taxi. 

 

Det første jeg gjorde, da jeg kom ind på mit hotelværelse var at smide tøjet og hoppe i den første tshirt jeg så. Jeg lod mig falde ned i sengen og sukkede desparat. Jeg lagde en hånd på min mave, hvilket fik mig til se på tshirten jeg havde taget på.. Harrys pink floyd. Jeg bed mig hårdt i læben og kunne mærke tårene presse på og kort efter flød tårerne ned af mine kinder. Jeg krummede mig sammen i sengen, men tog kort efter fat i telefonen ved siden af mig. Ingen sms'er, ingen opkald. Intet. Jeg prøvede at tørre tårene væk, men det kom bare flere. Hvorfor skulle det her også ske? Hvor skulle jeg være så dum at få følelser for den kolde... Den... Ham... Og hvorfor skulle jeg være så dum og gå i seng med ham?! ÅRH! Hvorfor troede jeg at han ikke var som alle andre kendte. Kold og.. Jeg tog mig til hovedet, da jeg kunne høre en høj lyd, som skar i mine øre. Jeg viftede desperat med armene, indtil jeg fandt ud af at det var mobilen. Uden at kigge på hvem det var, tog jeg den. "Hallo." sagde jeg grådkvalt. "Emma.." Stemmen fik hårene på min arme til at løfte sig og endnu flere tårer til at løbe ned af mine kinder. "Harry.." sagde jeg grædende. "Lad vær' med at græd, please.." bad han hæst. Han lød heller ikke ligefrem glad. "Det var bare et kys." sagde han efter lidt. Hvad? Bare et kys, det.. "Bare et kys? Harry, det kan godt være det bare var et kys, men det er ikke det er der er pointen. Pointen er at jeg lige har været i seng med dig, og så kysser du med en, og bagefter prøver du ikke en gang, at redde dig ud af det?!" råbte jeg næsten og lød helt skinger i stemmen. "Jeg var jo fuld!" Han hævede stemmen. "Men alligevel kalder du det stadig bare et kys." Han sukkede og jeg rystede skuffet på hovedet. "Emma, jeg.. Er ked af det." "Well, du er rigtig dårlig til at vise det!" sagde jeg irriteret og lagde røret på. Jeg fjernede endnu en tåre fra min kind, da telefonen ringede igen. Jeg lod den denne gang ringe.

 

--------------------------------------------------------------------------------------

 

Græder, vræl....

 

- MoohTommo♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...