The X Vampire

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
Claire er en af de stærkeste vampyrer der findes. Hun er en såkaldt ’X Vampyr’. Claire elsker livet som vampyr, og nyder at for fører drengene i hendes skole, med hendes uforskammede skønhed, gøre de jaloux piger til grin, eller bare end nu mere rasende på hende og irriterer lærerne med alt fra irriterende kommentarer til hendes valg af tøj. Kort sagt, hun elsker livet som vampyr.
Der er skam også en bagside af den medalje. Claire kan bare ikke se den, før hun for den skæret ud i pap, af den nye dreng, på skolen.
Ikke nok med at hun er nød til, at bruge al sin energi på at holde sig fra den nye dreng, kommer der endnu en uventet gæst. En gæst Claire havde allermenst forventet at se.
Hvorfor hvade Claire ikke forventet at se den uventet gæst og hvad er der med den nye dreng? Læs med og find ud af det!

5Likes
4Kommentarer
550Visninger
AA

4. Kap 3

Kap 3;

Claire have næsten gået hele skolen rundt, for anden gang da kun kom i tanke om, at lugten måske kom fra hende. Hun satte hånden under næsen og snusede godt ind. Alle de lugt, der kom hendes næse i møde, gjorden hende næsten ør i hovedet. Det var ikke bare lugten fra hendes hånd hun kunne lugt, hun kunne også lugte alting omkring sig. Efter at hav været vampyr i over 7år, burde hun begynde at vænne sig til det. Men det gjorde hende ør i hovedet vær gang, hun lod muren falde mellem normal lugtesans, og vampyr lugte sans.

Hun snusede endnu en gang godt ind, for hun fik ikke noget ud af det første, da alle lugtene overvældede hende.

Til at starte med kunne hun kun, lugte hendes egen lugt. Men den var også ret kraftig. Alle vampyr lugtede af vanilje, ingen viste hvorfor. Måske fordi vanilje lugten er den eneste, der er kraftig nok til, at dække over lugten af blod og død, uden det vil genere menneskene. Måske var det også der for, at vanilje lugten automatisk, altid, blev kraftigere efter de havde drukket blod.

Hun søgte dybere ned blandt lugtene, forbi hendes egen lugt og fandt en lidt jord lugt, med en strejf af noget hun ikke helt kunne sætte min finger på. Men det var ikke den lugt hun ledte efter. Den her lugt tilhørte ham drengen, hvis blod hun lige har drukket.

Den hun søgte var en helt unik lugt. En hun aldrig har lugtet før. Det var en blanding mellem gran, mos og noget der måtte være en, drenge parfume. Hun havde godt nok lugtet tingene vær for sig, men aldrig sammen.  Det var en beroligende lugt. En lugt hun ville ønske hun bare kunne svime sig hen i.

Hun var blevet helt fascineret af lugtet, at hun næsten over så, (lugtede) at den meget svage lugt, kom fra hende. Den var virkelig svag. Men den var der. Nu skulle hun bare finde ud af hvem den tilhørte.

 

Hun gik ind på skolen igen. For optaget af hendes geniale plan til, at lægge mærke til, at alle stirrede åbenlyst på hende. Normal ville hun gå hen til den nærmeste og forlange, at få af vide hvorfor alle stirrede sån’ på hende. Hun hævede bare hovedet ekstra højt og gik med lange skridt ned af gangen.

 

Det havde ringet ind i til time. Men Claire gik stadig rund og prøvede at finde hvilket skab, der lugtede af den fascinerende og ikke menst, fremmed lugt.

Claire var ved at meste håbet, for måske gik personen ikke på skolen. Måske var det der en tilfældig person, da havde krydset skolens område. Men hvordan forklarede hun så, hvordan personen lugt var havnet på hende? ”Orh for katten da os!” Udbrød hun irriteret. ”Hvad laver du?” Spurgte en bag hende. Claire blev så forskrækket at hun boktavlig talt hoppede et stykke op i luften. ”Undskyld, det var ikke for at forskrække dig,” sagde stemmen igen. Hun vente dig om og så den hun mindst, ville støde ind, i dag. Den nye.

”Har du ikke hørt, at det ikke er pænt at snige sig ind i folk?” Svarede Claire for, at dække over hvor flov hun følte sig over, at nogen kunne snige sig ind på hende. Det var aldrig sket før, at nogen kunne snige sig ind på hende. Hun følte sig flov og irriteret på sig selv.

Den nye dreng, som hun havde tænkt sig, at blive ved med at kalde ham, kløede sig i nakke. Måske lidt flov over sig selv. ”Jeg sneg mig altså ikke ind på dig.. Du havde bare for travl med..” Han lage hovedet på skrå. ”Hvad var det enlig, du var i gang med?” Claire viste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv. Hun var stadig ude af den over, at nogen faktisk kunne snige sig ind på hende. ”Jeg øh..” Hun pegede sig selv over skulderen, ”Jeg var bare på vej til time..” Hun krydsede finger for, at han købte den. Han kneb øjne sammen. ”Så er du virkelig sent på den” Sagde han. Vent nu lige, tænke hun. ”Hvad med dig selv? Hvad laver du her? Skulle du ikke være til time?” Nu var det hende, der kneb øjne samen og kiggede mistroisk på ham.

Han så næsten flov ud. ”Jeg så dig gå forbi og.. Øm.. Altså.. Jeg tænkte..”Han gik i stå og kiggede flovt ned på sine føder. Han var begyndt at irritere hende, så hun vente mig med ryggen til ham og begyndte at gå.

”Hey vent!” Han rakte ud efter hende. Men denne gang var hun klar. Hun nåede at tage sin hånd og vene sig ned fronten til ham, inden hans hånd var nået hen til det sted, hendes hånd var før.

Drengen blinkede overrasket. Men kom hurtigt til sig selv.

 ”hvorfor er du så fjendtlig over for mig?”  Claire blinkede. Ikke forberedt på at han ville ha sagt dét.

”H - hvad mener du?” Stammende hun. Hun viste ikke hvad der gik af hende. Hendes hænder føltes klamme og hendes hjerte bankede hårdt i brystet på hende. ”Drop det der,” hans stemme var blevet hård og han så godt sur ud. ”Du har ikke lavet andet end, at nedgøre mig. Hvad er det, du har så meget imod, ved mig?” Han så ikke længere sur ud. Bare trist. Sjovt nok gjorde det hende vred. Hvad ret havde han til, at skælde hende ud? Hos vampyrerne blev hun tilbedt! Igen ville turde svare hende igen, for så mistede de bare livet. Hun var stærkere, klogere, bedre!

Hun trådte helt tæt på ham og kiggede ham direkte i øjne. ”Og du har ikke lavet andet end, at drive mig til vanvid!” Han blinkede, overrasket, over hendes udbrud. Claire forsatte, da hun ikke kunne holde det tilbage mere. ”Og hvad er der galt med dig? Det kan godt være du er ny. Men en ny ville ha fundet sin plads, her på skolen, på den halve tid du har brugt! Jeg syndes jeg har sagt det meget tydeligt til dig en gang før og jeg syndes også, at jeg sagde til dig, at jeg ikke vil gentage det.” Hendes stemme var isene kold.

Drengen foran hende var stivnet. Turde ikke røre sig ud af stedet. Hun undrede sig lidt, over hvorfor han reagerede så voldsomt. Han behøvede da ikke stivne af skræk, bare fordi flippede lidt ud. Men hun havde ingen medlidenhed til ham, så hun forsatte hendes udbrud. ”Men jeg vil gerne gentage, så mange gange du har brug for det, at hvis du ikke retter ind, bliver det værst for dig selv”

____________________________

Hei, gider i ikke lige smide en kommentar om hvad i syndes om min historie?

Det ville bare for fantastisk! Og tak for at i vil læse min historie, det beyder meget♥

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...