The X Vampire

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2013
  • Opdateret: 23 jun. 2013
  • Status: Igang
Claire er en af de stærkeste vampyrer der findes. Hun er en såkaldt ’X Vampyr’. Claire elsker livet som vampyr, og nyder at for fører drengene i hendes skole, med hendes uforskammede skønhed, gøre de jaloux piger til grin, eller bare end nu mere rasende på hende og irriterer lærerne med alt fra irriterende kommentarer til hendes valg af tøj. Kort sagt, hun elsker livet som vampyr.
Der er skam også en bagside af den medalje. Claire kan bare ikke se den, før hun for den skæret ud i pap, af den nye dreng, på skolen.
Ikke nok med at hun er nød til, at bruge al sin energi på at holde sig fra den nye dreng, kommer der endnu en uventet gæst. En gæst Claire havde allermenst forventet at se.
Hvorfor hvade Claire ikke forventet at se den uventet gæst og hvad er der med den nye dreng? Læs med og find ud af det!

5Likes
4Kommentarer
557Visninger
AA

2. Kap 1

Det ringede ind til første time. Men hun stod stadig og gloede ind i hendes klædeskab, for at finde ud af, hvad hun skulle tage på. Hun var kommet lidt for sent hjem, fra sin sædvanlige nattejagt.

Mens hun stod og prøvede at finde ud af, hvad hun skulle tage på, vurderede hun sin situation. Det var ikke første gang hun ikke kommer til tiden. Det gør hun næsten hele tiden og lærerne siger ikke noget til hende, for det tør de ikke. De ved ikke hvad hun er, men de kan mærke, at der er noget farligt ved hende.

Hun tog en sort top, samt et par meget korte sorte shorts. Til tog hun et par knælange støvler og et sort bælte, som havde så mange sølv nitter på sig, at man ikke kunne se, at det var sort.

Bare for at trække tiden ud, brugte hun ekstra meget tid på hendes hår og make-up. (øjenskygge, da hun ikke havde brug for andet) Da hun endelig var på vej ude af døren, til sit lille kolegie værelse, havde hun kulsort øjenskygge på og hendes lange mørkebrune hår der gik hende til midten af ryggen, havde fået et naturligt fald og så tilfældigt roet ud. Men ikke for meget. Hun kunne gå for at være Avril Lavigne, bare med mørkt hår.

Der var et kvarter tilbage af første time, da hun trampede fuldt åbenlyst ind i klassen og gik langsomt hen til sin plads og gav sig god til, at site sig ned. Fuldt bevist, at læreren gloede ondt på hende og ulmede af raseri. Mens resten af klassen kiggede på hende af fuld fascination.

Resten af timen brugte hun på at irritere læreren og svare på sedler, der blev sendt hen til hende. De fleste af dem der blev sendt, spurgte om hun vil med til fest i weekenden og om hun havde fundet en date til ballet. Altså jesus krist folkens! Det er over 2 månedet til det bal! Tænkte hun.

Da ringede ud, samlede Claire sine ting sammen og begyndte at gå hen mod sit skab. Men som sædvanlig nåede hun aldrig særligt langt før, en af drengene, på skolen, ind hentede hende og spurgte om han måtte bærer hendes bøger. Hun overvejede lidt at sige nej, for hun elskede at se det sårede udtryk i deres ansigter, når hun gav dem et afslag. Men Claire var overraskende træt i dag, så hun sagde at det måtte han vel godt og gav ham bøgerne.

Claire havde et af de største skabe på skolen og desværre lå de altid længst væk.

På vejen hen til skabet overvejede hun at pjække resten af dagen. Hun kunne mærke sin sult komme snigende ind på hende og hun var for træt til at holde igen, hvis den brød ud. Det kunne godt være hun var vampyr, men hun havde altså også brug for søvn. Ikke lige så meget, som et menneske. Men hun havde stadig brug for det. Hun sukkede, for gud ved hvilken gang i dag. Hun var så fordybet i hendes egen selvmedlidenhed, at da hun gik rundt om hjørnet, ramlede lige ind i en. Hun landede pladask på gulvet, lige så lang som hun var. Hun bandede og syede, og svor at personen der var ramlet ind i hende skulle få det betalt. Drengen der bar hendes bøger stod bare og gloede, fra den ene til den anden og viste ikke hvad han skulle gøre af sig selv.

Claire kom på benene før hendes overfalds mand gjorde. Hun satte hænderne i siden og bøjede sig over sin overfaldsmand, der viste sig at være en dreng, på ca. 18-19 år. Han havde pænt, brunt, pjusket hår og et par gylden brune øjne. Han havde en markeret kæbelinje og høje kindben. Men alligevel så han meget drenget, og næsten sød ud, med den løse grå T-shirt og sorte hængerøvs bukser.

Drengen lå stadig nede på gulvet og lå bare, og gloede måbende op på hende. Claire var så tæt på, at rive hovedet af ham. Både af raseri og fordi hun næsten ingen selvkontrol havde lige i øjeblikket.

”Har du aldrig lært at se dig for?” hvæsede hun. Hun havde svært ved at holde sine hugtænder tilbage. Drengen blinkede overrasket af hendes reaktion. Men så sank han en klump og tog sig lidt sammen, flov over at han ikke turde, at svare en pige igen. ”Det var da dig der ramlede ind i mig!” Forsvarede han sig selv. Han kom langsomt op på benene, uden at fjerne sit blik fra hende.  Claire fnys, og kastede håret over skulderen, ligesom hun havde set alle andre menneske piger gøre. Der var ligesom blevet en vane for hende at gøre det. Ligesom det er en vane for andre, at knække knoer.

”Du må være ny her,” sagde hun sødt. Hun lænede sig frem og hviskede i drengens øre, ”så jeg siger kun det her en gang. Det her er min skole. Jeg bestemmer her og ingen, skal prøve på at lave om på det. For så bliver det kun værst for dem selv” Hun sagde det sidste ekstra sukker sødt. Næsten så hun var ved, at få kvalme over sig selv.

Hun lænede sig langsomt væk fra drengen, der nu var helt rød i hovedet og klappede ham sødt på kinden, inden hun gik, vider uden, at kigge sig tilbage på drenge, der bar hendes bøger. For hun kunne høre, at han lidt efter små løb efter hende. Hun kunne mærke den nye drengs blik, følge hende hele vejen hen til hendes skab.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...