I would rather die, than spend a minute with you (2) - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Igang
Sidste sommer mødte hun den person hun hadet allermest i verden nemlig Justin Bieber, men da sommeren gik kom der andre følelser end hun havde ventet, men blev nød til at rejse hjem igen. Hvad vil der ske når han kommer til hendes by? Har de stadig de samme følelser som da de forlod hinanden? Er April overhovedet den samme person mere? Vil de nogensinde få et seriøst forhold til hinanden?

23Likes
61Kommentarer
1772Visninger
AA

5. Mit liv er en løgen

"April" råbte han og tog fadt rundt om mig imens jeg græd, han stod og krammede mig og jeg kunne hører bussen køre forbi "April kig på mig" sagde han, jeg løftede stille mit hoved "Hvad er der sket?" sagde han og tørrede nogen af mine tårer væk. Jeg kunne ikke fortælle ham det, jeg elsker stadig Cody.. "Ikke noget" sagde jeg og kiggede ned "April, du græder hvad er der sket?" sagde han og nussede mig på ryggen hvilket fik mig til at græde mere "Min morfar er død.." sagde jeg og han trækkede mig ind til et kram. Stå i hans arme med en løgn begynder at gøre mere ondt end lussingen "Hey, det skal nok gå jeg er bliver her!" sagde han og kyssede mig i panden, jeg havde savnet følelsen af ham "Tak, du er den bedste" sagde jeg og gav langsomt slip på ham "Hvad med Cody var han ikke hjemme?" sagde han og kiggede spørgerne "Nej, han var ude med nogen venner tror jeg" sagde jeg og kiggede lidt ned, hele mit liv var ved at blive til en løgn.  

"Du må overnatte hjemme hos mig hvis du har brug for at være lidt væk hjemme fra?" sagde han, jeg kiggede ned det eneste der var i mit hoved var det Cody sagde "Jeg har hørt at du har kysset med ham!!" "April er du okay?" sagde Justin og jeg kiggede op i hans øjne "Jeg vil helst ikke være til besvær" sagde jeg og han tog min ene hånd "Det er du ikke" sagde han og smilte lidt "Okay, jeg skal bare hjem og have noget tøj" sagde jeg og prøvede at smile lidt. Vi gik stille hen til mit hus, men det begyndte at gå op for mig at hvis han kommer med ind vil han opdage at det er en løgn "Justin, du kan bare vente her ude" sagde jeg og han smilte som et ja. Jeg gik stille ind og min søster, mor og far var i godt humør "Hey, April" sagde Isabella "Hej" sagde jeg og gik ind og pakkede en taske med tøj og sådan, jeg stille ind i stuen igen "Jeg tager over til Justin" sagde jeg og skulle til at gå ud "Husk beskyttelse!" råbte min far "Meget morsomt!" råbte jeg og gik udenfor til Justin "Klar?" sagde han og smilte "Ja" sagde jeg og holdte lidt øje med at Cody ikke skulle komme.

"Skal jeg ta' din taske?" sagde han og tog den uden jeg nåede at svare "Ehm tak" sagde jeg og vi gik hele vejen hjem til Justin uden rigtig at sige noget "Hvad med din familie tror du det er okay at jeg kommer?" sagde jeg og kiggede lidt op på ham "Der er ikke nogen hjemme, så det er det vel" sagde han og smilte "Okay" sagde jeg og fortsatte med at kigge ned, han lagde stille sin arm rundt om mig "Det skal nok gå" sagde han og et lille smil kom frem på min læbe. Hvordan kan jeg lyve for sådan en dejlig person? Hvorfor kan jeg ikke fortælle ham sandheden? Det eneste problem der er, er Cody, men han mener det jo ikke han elsker mig og det har han altid gjort.

Vi stoppede foran et flot hus "Kom" sagde han og jeg gik stille indenfor og smed mine sko og vi gik stille ind i stuen hvor han lagde min taske "Det er virkelig flot her" sagde jeg og vendte mig om mod ham, han havde sat sig op af ryglænet på sofaen "Hvad lavede du så da du kom hjem fra ferien i sommers?" sagde han, jeg kiggede lidt ned jeg havde virkelig ikke løst til at tænke tilbage på den sommer, det var virkelig hyggeligt men at skulle fortsætte med at lyve for ham "Ikke så meget" sagde jeg og kiggede lidt op rent faktisk blev jeg kærester med Cody dagen efter jeg kom hjem også glemte jeg alt om Justin "Okay, er du sulten?" sagde han og smilte lidt "Jo nu hvor du spørg" sagde jeg og vi gik stille ud i køkkenet.

Han åbnede stille køleskabet og kiggede lidt rundt "Jeg er for doven til at lave mad, skal vi ikke bare bestille noget?" sagde han og lukkede køleskabet "Jo, hvorfor ikke" sagde jeg og smilte. Vi gik ind og satte os i sofaen og han tog sin mobil og bestilte en pizza "Hvordan tager din familie det med din morfar?" sagde han, jeg havde faktisk glemt alt om det og jeg ville ønske han ikke bragte det på banen "De har det okay" sagde jeg og kiggede ned. Mit liv er en kæmpe løgn her for tiden "Skal vi sætte en film på?" sagde han og smilte lidt "Ehm okay" sagde jeg. Jeg hørte faktisk ikke rigtig efter, jeg kunne ikke finde rundt i alt det jeg havde sagt min morfar er død og min kæreste er ikke voldlig over for mig.

"Hvor er toilettet?" sagde jeg og han kiggede op fra skabet med film i "Du går af trappen også går du til venstre også er der en dør hvor der står toilet" sagde han. Jeg lagde min mobil i sofaen og gik langsomt op på toilettet og vendte min ryg mod spejlet og trækkede stille min bluse op og jeg havde fået en stort blåtmærke efter dørhåndtaget, jeg kunne hører en mobil ringe og det lød virkelig som min jeg trækkede blusen ned og gik langsomt ned af trappen og Justin snakkede i telefon han vendte sig langsomt rundt og han havde ikke opdaget mig i nu jeg fokuserede på mobilen og det gik op for mig at det var min, hvad skulle jeg nu gøre?   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...