I would rather die, than spend a minute with you (2) - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2013
  • Opdateret: 1 apr. 2013
  • Status: Igang
Sidste sommer mødte hun den person hun hadet allermest i verden nemlig Justin Bieber, men da sommeren gik kom der andre følelser end hun havde ventet, men blev nød til at rejse hjem igen. Hvad vil der ske når han kommer til hendes by? Har de stadig de samme følelser som da de forlod hinanden? Er April overhovedet den samme person mere? Vil de nogensinde få et seriøst forhold til hinanden?

23Likes
61Kommentarer
1749Visninger
AA

10. It's like I can't breathe...

Jeg håbede at han ikke tog den, men da den stoppede med at ringe og han tog den var det som om at jeg ikke kunne trække vejret ville så gerne lægge på, men Cody vil bare gøre det værre end det allerede er "April?" sagde Justin glad "Hej Justin" sagde jeg med en lidt grædende stemme "April hvad er da?" sagde han bekymret jeg kiggede ned på mine føder "Jeg vil bede dig om at lade mig være frem over!" sagde jeg og en tårer ramte gulvet "April, hvad snakker du om?" sagde han mere forvirret "Lad mig være!" sagde jeg og Cody fik et stort smil på sin læbe imens mine tårer ramte gulvet en efter en "April har jeg gjort noget forkert?" sagde han forvirret "Bare lad mig være" sagde jeg med en mere grædende stemme "April, hvad har jeg gjort!" sagde han trist "Ikke noget Justin, jeg gider dig ikke!" sagde jeg og Cody var ved at være træt af at hører på os "Si til ham at du hader ham" hviskede Cody.

Jeg kiggede ned i gulvet "Du må ikke gøre det her, jeg vil ikke miste dig igen!" sagde han trist som om at han kunne bryde sammen "Justin, lad mig være for din egen skyld!" sagde jeg hårdt selv om jeg var ved at bryde sammen "April nej, jeg er stadig forelsket i dig!" sagde han og tårerne væltede ud "Stop med at tude!" sagde Cody og jeg prøvede at stoppe "Få ham til at stoppe!" sagde Cody og lignede en der kunne finde på at dræbe ham hvis han ikke lagde på "Justin, jeg har aldrig været forelsket i dig. Jeg har og vil aldrig få følelser for dig du er en idiot og halskæden sælger jeg på internettet jeg kan sikkert få mange penge for den" sagde jeg og begyndte at ryste der var stille i røret i et stykke tid "Alt det vi lavede sammen i sommers, og i dag på stranden betød ingenting for dig?" sagde han med en hæs stemme "Justin, jeg fatter ikke du troede jeg kunne li dig!" råbte jeg og Cody begyndte at grine "April, du må ikke lægge på!" sagde han med den samme hæse stemme "Farvel Justin!" sagde jeg og lagde på.

Jeg tabte mobilen og faldt sammen ned på gulvet og begyndte at græde "Godt og skrid så!" råbte han og smed min mobil ud af døren sammen med mig. Jeg løb hjem der var åbnet jeg styrtede ind på mit værelse og lagde mig i sengen og begyndte at græde, jeg havde mistet ham "Jeg skulle havet sagt det!" hviskede jeg med en grædende stemme, jeg fik øje på et stykke papir jeg samlede det op og det var billedet af mig og Justin fra sidste sommer jeg vendte det om og der stod 'Nobody is gonna love you like I do' tårerne kom frem og et minde kom frem fra sidste sommer.

Jeg åbnede døren og gik ind til ham "Justin?" hviskede jeg og han åbnede stille sine øjne "Hvad er der sket?" sagde jeg og han kiggede lidt ned "En bil kørte ind i mig" sagde han og jeg kiggede lidt ned "Undskyld" sagde jeg og satte mig ved siden af ham "Det er ikke din skyld" sagde han og smilte lidt "Nej, men jeg har det dårligt med mig selv" sagde jeg og tog hans ene hånd "Hvorfor du har ikke gjort noget" sagde han og satte sig op, han så ud til at være okay. "Fordi, jeg sagde aldrig sandheden til dig" sagde jeg og bed mig lidt i læben "Hvad?" sagde han og kiggede ned på vores hænder "Jeg ved ikke hvordan du gør det om det er dit smil dine øjne eller bare din personlighed, men I love you" sagde jeg og kiggede lidt ned "I Love you too" sagde han og kyssede mig på kinden "Jeg er ked af den måde jeg har behandlet dig på" sagde jeg og kiggede ham i øjne "Det gør ikke noget, lidt modstand gør ikke så meget" sagde han og smilte "Lidt?" sagde jeg og grinte lidt "Okay, meget modstand" sagde han og smilte "Ja, men helt klart det værd" sagde jeg og kyssede ham på munden "Tillykke bro" råbte en person og Alfredo var kommet vi kiggede lidt åndsvagt på ham "hvad han fik sin pige" råbte han og grinte "Du har en sindssyg ven" sagde jeg og kiggede tilbage på Justin "Ja, men min kæreste er vist ikke bedre selv" sagde han og smilte "Nej, måske ikke" sagde jeg og kyssede ham på kinden "Justin, hvorfor gav du aldrig op på hende?" sagde Alfredo og kiggede spørgerne på ham "For, jeg vidste at hun var det værd" sagde han og smilte.

Jeg har bare aldrig kunne fortælle ham sandheden ikke engang den gang og nu lyver jeg igen. Han sagde jeg var det værd, men det er jeg ikke han fortjener så meget bedre. Jeg kunne hører nogen banke på døren "Søs?" jeg satte mig op og Isabella kom stille ind "Hej" sagde jeg og tørrede tårerne væk "Er du okay?" sagde hun og satte sig ned ved siden af mig "Ja, jeg har det fint" sagde jeg og smilte lidt "Hvordan har du fået alle de blå mærker?" sagde hun bekymrende "Ikke noget, bare noget dumt mig og Justin lavede" sagde jeg og hun smilte lidt hun troede på den "Okay, der er mad" sagde hun og smilte "Jeg er ikke sulten" sagde jeg og hun gik. Jeg lagde mig ned i sengen og krøllede billedet sammen igen og smed det hen på vinduet og det faldt ud. Jeg lagde mig om på siden og kiggede ud af det vindue Justin hjalp mig ind af.

Jeg kunne hører noget ringe, jeg rejste mig stille fra sengen og gik hen og til mit bord hvor jeg havde lagt mobilen det var hemmeligt nummer jeg kiggede lidt på den og besluttede mig for at tag den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...