Mordet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2013
  • Opdateret: 9 mar. 2013
  • Status: Igang
Kaspers bedste ven Mathias dør en dag af en hjertefejl. Alle er meget forstående over for Kasper, men da resultatet på obduktions-rapporten kommer tilbage, samtidig med Mathias' mystiske mails, begynder Kasper at undre sig. Døde Mathias virkelig af en hjertefejl?

1Likes
0Kommentarer
482Visninger
AA

2. Begravelsen

 

Jeg trækker i et sort jakkesæt. Det er en uge siden, Mathias døde af sin hjertefejl. Hans hjerte gav op efter 19 år på hjertemedicin, og han er død. Jeg vil aldrig få min ven at se igen. ”Kasper, vi skal køre nu,” råber min mor nede fra stuen. Da vi træder ind i kirken, er hele Mathias’ familie og alle hans venner samlet. Mathias havde en stor vennekreds, så der dukker en masse unge op. Jeg lægger mærke til, at Peter fra Brøndby og hans venner Oliver og Mads er kommet. Jeg skuler til dem, Mathias og jeg plejede at komme i slagsmål med dem på fodboldbanen.


Mathias’ mor er helt hvid i hovedet. Jesper, Mathias lillebror, holder godt fat i sin mors hånd, hans store blå øjne er fyldt med tårer. Jeg lægger mærke til, at han har Mathias’ eneste bamse i hånden.
Alle har sort tøj på, kirken er kold, og det er stemningen også. Folk taler med lave stemmer og giver hinanden kram. Man taler kun med ens nærmeste, kisten står midt i det hele. Jeg begynder ikke at græde, mine øjne er som en ørken efter denne uges vanding. Gymnasiet har været lukket, og der har et par lokalblade for at interviewe mig.  På forreste række sætter jeg mig for mig selv.  Jeg er blevet inviteret derop af Mathias’ familie. Præsten ankommer og siger en masse ting, og jeg er den eneste udover Simone, der ikke græder. Hun er sikkert bange for, at hendes mascara bliver ødelagt, tænker jeg for mig selv.

Hvis det ikke havde været en begravelse, havde Mathias sikkert sagt:
”Hey Kasper, hele pigegruppen tuder sgu’ så meget, så man skulle tro, at de udgjorde udspringet ved Niagara vandfaldet”. Jeg smiler for mig selv, og jeg mærker et par forargede blikke i nakken. 
”Af jord er du kommet, af jord skal du blive, og af jord skal du genopstå” prædiker præsten. ”Over the Rainbow” følger os, der skal bære kisten hele vejen op ad kirkegulvet. Overalt møder jeg nedslåede og tårefyldte blikke. Vi sænker kisten i jorden. Jorden bliver lagt lag på lag på lag. ”Han var vild med dig,” hvisker jeg til Simone. Hun smiler og svarer sørgmodigt med tårer i øjnene: ”Jeg havde det på samme måde.” Der kom tårerne endelig, tænker jeg. Alle går med sænket hoved tilbage til kirken, men jeg står tilbage. ”Farvel kammerat. Du vil altid være min bedste ven.”

Vi står uden for kirken. Det før velstrøede grus er trådt rundt af alle menneskene. De fleste græder og kondolerer til Mathias familie og nærmeste. Hvilket også vil sige mig. ”Jeg er ked af det på Mathias’, dine og hans families vegne”. Jeg kigger overrasket op på Peter, der har opsøgt mig, og takker ham. Peter kigger underligt i den anden retning. ”Hvad er der, makker?” spørger jeg, ”Bare en eller anden hippietøs, der gloede på os,” svarer Peter og ryster på hovedet. Så opsøger Simone mig. Nu græder hun virkelig meget.
”Jeg tænkte på, om vi kunne tage afsked med Mathias, bare os to i morgen? Vi kan tage herned og sige farvel. Vi var nok hans tætteste venner.”
 ”Jeg kan desværre ikke i morgen, Simone. Jeg skal sortere i Mathias gamle ting. Hvad med i overmorgen?” Jeg trøster hende, og hun nikker. Så kigger jeg op, og Lilly står med ryggen til et par meter fra os. Lange ører, hva’? tænker jeg irriteret.  

Dagen efter begravelsen tager jeg hjem til Mathias for at rydde op på hans værelse. Hans blå værelse, jeg havde været vant til at lege og komme i så tit. Jeg har lovet hans forældre at rydde op. Det er meget svært for dem at gøre, så jeg tilbyder at hjælpe. Hele dagen arbejder jeg. Sorterer alt hans tøj. Gemmer alle de gamle billeder. Jeg trækker et gammelt billede af os som små frem. Det er fra børnehaven. Mathias var i grøn flyverdragt og havde et stort smil på. Jeg sad ved siden af med en alt for stor fodbold i hånden. Så underligt, at han kan spille fodbold og løbe den ene dag. Den næste dag, så er han død.  Jeg lægger fotoet i lommen.

Jeg når til hans computer og sorterer lidt i de gamle arkiver. Så åbner jeg hans g-mail og sletter de unødvendige mails. Det er en mail fra en ukendt. Hvad er det her? tænker jeg. 
Jeg skal nok skaffe dig bedre karakterer, hvis du ikke siger noget. Spil skuespil i skolen, husk nu: du ved intet.
-P

Hvem er P?, tænkte jeg. Skaffe hvad? Der var to mails fra P. Mathias havde svaret:
Bare rolig. Det bliver ikke svært. Denne samtale har ikke eksisteret.
-M

Hvad fanden har du lavet, Mathias? Jeg læser den første mail, de havde skrevet sammen. Det var Mathias, der havde skrevet. 
Jeg ved, at du hacker og retter dine karakterer. Gør det samme for mig, eller jeg sladrer.
-M

Jeg trykkede ny mail og skrev:
Hvem er du? Hvad foregår der? Hvorfor har du skrevet med Mathias?
-M’s ven 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...