Demon`s Curse (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2013
  • Opdateret: 14 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ever er ikke helt normal. Hun er halv dæmon! Det er svært for den forældre løse 15 åri pige at klare sig i den normale verden, for inden i kæmper hun for at holde de onskabs fulde dæmoner ude. Hun har også evner, men jo flere af hendes evner hun bruger, jo mere dæmon bliver hun. Men det er fristende. Især når Xavier dukker op på hendes skole og hun bliver helt fortabt i ham......

5Likes
8Kommentarer
883Visninger
AA

3. Hotte Lektier ♥

Jeg trippede på stolen og kunne ikke vente. Jeg kiggede på uret igen, selvom jeg godt vidste hvad klokken var. Den var tre. Xavier kom først om en halv time. En halv time! Jeg vidste slet ikke hvordan jeg skulle vente så længe. Jeg have for længst lavet mine lektier, og jeg havde også gjort klar. Rundt om i værelset var der små stearinlys, og gardinet var trukket for, så rummet var en slumrende farve. Ikke for mørkt, så man kunne læse lektierne, heller ikke for lyst, så man kunne lave.... andre ting. Elisabeth (min plejemor) havde spurgt hvad alle de lys skulle til for, og jeg havde sagt at det bare var for at det var hyggeligt. Hun havde gået, og mumle et eller andet om piger og deres trang til romantik.

Jeg havde også sat nogle chips, og noget dips på mit sofabord. Da jeg var på vej ind på værelset med små hjertelys, havde Elisabet fået nok. Hun sagde helt præcist: "Jeg håber så sandelig ikke det er en date du er ved at lave, for jeg kan godt sige dig, at hvis det er, skal jeg nok udveksle nogle ord med den dreng, lækker eller ej, og snakke med hans mor. Så hvis du vil undgå ballade og hvis du nogensinde skal få lov at se ham igen, så lægger du de hjerter ned på gulvet lige nu! Desuden er du alt for ung til at have en kæreste!" Jeg gjorde som hun sagde, og mumlede en undskyldning, og at jeg bare ville lave det hyggeligt.

Misforstå mig nu ikke,  jeg kunne godt lide Elisabeth, og hendes mand. Jeg havde boet ved dem i snart 6 år. I modsætningen til de andre originale historier, blev jeg ikke afleveret foran Elisabeths dør som spæd. Næ nej, jeg blev afleveret hos børnehjemmet, som 2 år. Min far havde gjort min mor gravid, og var stukket af bagefter, og have efterladt min mor, med en baby, og intet job. Jeg holder stadig kontakten med hende, med vi snakker ikke meget sammen.

Hun sendte nogle breve og nogle penge hver jul, men det var stort set også det. Jeg sad i mine egne tanker da klokken var halv fire. Endelig! Jeg sad og ventede spændt, i flere minutter, men der skete ikke noget. Måske havde han glemt det? Eller måske gad han bare ikke komme? Eller.. hvad nu hvis Kate på en eller anden måde have fået ham som makker alligevel!? Mine tanker var ret paniske, da det endelig ringede på døren. Jeg skimtede lige uret inden jeg styrtede ud til døren. 10 minutter over halv fire. Jeg nærmest sprang hen til døren og åbnede den...

Xaviers synsvinkel♥

Jeg stod og trippede ude foran hendes dør. Jeg kiggede igen på klokken. 15 : 40.  Jeg kunne ikke trække det ud mere. Jeg havde jo ingen grund til at være så nervøs. Eller havde jeg? Hvis jeg skulle være helt ærlig, så gik hun mig temmelig meget på nerverne, men på den anden side, så gjorde alle pigerne i den nye klasse mig nervøs.

Bortset fra hende Kate. Hende kunne jeg godt lide. Jeg besluttede at jeg ville give hende en chance og ringede på døren. Hun åbnede den nogle få sekunder efter. Det var sådan cirka lige derefter min plan gik i stykker.

Hun havde vildt opspilede øjne, og en nederdel, der var så kort, at det burde være ulovligt. "Hej, du må gerne komme ind", sagde hun. Jeg havde allermest lyst til at løbe min vej, men gik ind alligevel. Hun vidste mig gennem huset, indtil at vi kom til en hvid dør, hvor der stod Ever, med store bogstaver, Så åbnede hun døren. Jeg måtte undertrykke min trang til at styrte væk herfra. Der var stearinlys overalt, og på sofabordet lå der chips i en skål og noget, der lignede dips. Det var såå... romantisk. Så stort. I det øjeblik var der to ting der gik op for mig. Pigen kunne lig lig mig, og jeg var bange.

"Bare sæt dig hvor der er plads".

"Ok"

Jeg var glad for at min stemme i det mindste lød nogenlunde normal. Jeg satte mig længst væk fra sofabordet, og  begyndte at finde papir og notater frem. Jeg hørte et lille Gisp! Efter fulgt af "Ups", og kiggede over på hende. "Jeg har glemt mine bøger", sagde hun. "Men vi skal jo kun bruge notaterne", sagde jeg forvirret. "Ja men... mine notater ligger i mine bøger". "Jeg ligger dem altid i midten af bogen for de ikke skal blive væk", sagde hun. "Jamen det er okay, jeg kan jo bare komme igen i morgen", sagde jeg, lykkelig for at have en undskyldning, og begyndte at pakke sammen. "Nej, jeg kan ikke i morgen, jeg skal.... i tivoli med min veninde, Natasha", skyndte hun sig at sige. "Jamen... så gør vi det bare en anden dag", sagde jeg, og begyndte at rejse mig op.

"Jeg er sikker på at dine notater er nok!" Sagde hun, lidt desperat. "Nej, Ms Fire sagde at det skulle være et projekt baseret på begge partners notater, ikke kun den enes". Jeg sagde "Farvel", og var henne ved døren da hun sagde "Vent!".

Jeg vendte mig om og skulle til at spøger hvad nu, da jeg så hendes øjne. Hendes smukke sorte øjne, der mindede om den smukkeste nattehimmel med tusind stjerner. "Vil du ikke nok blive?", spurte hun med en stemme der var så blid, som en sommer brise. Selvfølgelig ville jeg blive. Jeg ville blive til evig tid, hvis hun bad mig om det. Jeg blev langsomt draget mod hendes øjne. Mine ben gik helt af sig selv, for hvert skridt jeg kom nærmere hende, jo mere ophidset blev jeg. Jeg var lige ved siden af hende. Vi stod så tæt, at vores næser kun var få centimeter fra at kunne røre hinanden.

Hun rørte let ved min arm, kærtegnede min kind, og hviskede "Kys mig", så blidt, at jeg var bange for at hun ville forsvinde. Jeg kyssede hende, først lidt, men efterhånden som hendes begær blev større og større, blev mit det også. Hun skulle lige til at sætte tungen i min, da jeg kiggede i hendes øjne, for at se den smukke natte himmel. Men de var lukkede. Med et gik det op for mig hvad jeg havde gjort, og jeg trak mig hurtigt væk. De første sekunder stod hun og så underlig ud, efter det åbnede hun sine øjne. Sine helt almindelige blå øjne. Hun skulle til at sige noget, men jeg sagde bare "Jeg må gå!" Og styrtede ud ad døren. Jeg styrtede gennem huset, ligeglad med at hende mor, kiggede skarpt på mig, jeg måtte bare væk. Jeg gik ud ad hoveddøren og løb hele vejen hjem, mens jeg spurgte mig selv, hvad jeg lige havde gjort...  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...