Demon`s Curse (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 mar. 2013
  • Opdateret: 14 nov. 2013
  • Status: Færdig
Ever er ikke helt normal. Hun er halv dæmon! Det er svært for den forældre løse 15 åri pige at klare sig i den normale verden, for inden i kæmper hun for at holde de onskabs fulde dæmoner ude. Hun har også evner, men jo flere af hendes evner hun bruger, jo mere dæmon bliver hun. Men det er fristende. Især når Xavier dukker op på hendes skole og hun bliver helt fortabt i ham......

5Likes
8Kommentarer
864Visninger
AA

1. Den nye dreng ♥

Jeg kiggede ned på den matematik prøve vi lige havde fået. "Shit!" Mumlede jeg stille. Jeg havde slet ikke forberedt mig. Det pumpede underligt inde i min krop. Jeg kunne tydeligt mærke lysten. Lysten efter at bruge mine kræfter Det ville være så nemt, bare en tanke. Det kunne vel ikke skade, når det var så lidt. Ingen ville opdage det. Så nemt, så nemt...  Nej! Jeg trak vejret i dybe åndedrag, ind og ud, ind og ud. Min indre dæmon havde prøvet at lokke mig, igen. Jeg blev forskrækket over hvor nemt det havde været for den at lokke mig.

Normalt plejede jeg at kunne mærke når min indre dæmon legede med mig. Denne her gang havde det føltes som om mine tanker, mig. Men det havde i virkeligheden været min dæmons. Jeg følte kuldegysningerne kravle op ad min ryg. Hvis jeg ikke kunne skelne mellem mine tanker, og min dæmons tanker nu, hvordan så det så ud om et år? Jeg skyndte mig at tænke på noget andet, som eksempel hvad jeg stillede op med den her prøve. Så nemt.. Hold kæft! Det gik forsendt op for mig at jeg havde sagt det højt, da flere af mine klassekammerater, kiggede hen mod min retning. Mr. Robins (min matematik lære) rømmede sig, som for at sige stille! Jeg kiggede flovt ned på min opgave. Jeg måtte vel bare gøre det så godt, som jeg kunne...

"Godt! Kom op efter bordrækkefølge og aflevere jeres opgaver". Jeg ventede til det blev min tur, så sukkede jeg og gik op mod katederet. Så satte jeg mig ned igen, og begyndte at tage dansk bøgerene frem...

***

Klokken var cirka halv 11, da en  fremmed dreng styrtede en i klassen. "Undskyld jeg først kommer nu, men jeg for vild", sagde den fremmede. "At komme forsendt den første gang, er altså ikke den mest perfekte start", sagde vores klasselære, Frk. Castle "Men lad gå, denne ene gang". Hun klappede hurtigt to gang, for at få vendt opmærksomheden mod hende. "Godt alle sammen, det her er Xavier Woods, han skal gå i vores klasse" Hun holdt en lille pause, og fortsatte "Husk at tag godt i mod ham". Xavier kiggede flovt ned. Hun vendte sig om, og hviskede et eller andet til ham, og han rettede straks blikket mod klassen... og hold kæft hvor var han lækker! Han havde solbrændt hud (ikke sådan noget rødt hud, men sådan en lækker beach dreng, farve!) Han havde mørkebrunt hår, der faldt ned i bløde lokker foran hans ene øje, og så var der hans øjne... de var så brune at jeg kunne drukne i dem.

Jeg kunne simpelthen ikke tage øjne fra ham. Hvis jeg havde kunne kigge andre steder, ville det have gået op for mig, at hele klassen sad og stirede. Jeg fulgte ham med øjne, hen til... det kunne ikke passe! Han satte sig ved siden af Kate! Kate!!

Lidt info om Kate, hun er led, selvisk, smuk, populær, og anføre for cheerleaderholdet. Ja, i kan selv gætte hvilken type hun er. Han satte sig ved den tomme plads, ved siden af Kate. Det var lykkes hende at overbevise vores klasse lære om, at hun ikke fortjente at sidde sammen med en nørd, ved navn Gate. spørg mig ikke hvordan. Hun tog imod ham og... blinkede! Det var bare løgn! Hun lagde an på ham lige foran klassen!

Han så lidt nervøs ud, men hun sagde et eller andet, der fik ham til at grine. "Godt alle sammen, fortset hvor i kom fra". "Xavier, du kan bare kigge hos Kate, indtil at vi får bestilt dine bøger hjem" sagde frk. Castle. Hele klassen kiggede på Kate og Xavier, men lidt efter lidt, begyndte flere at vende tilbage, til undervisningen. Til sidst, løsrev jeg blikket fra ham. Jeg kiggede ned på vores dansk ark, men kunne ikke koncentrerer mig. Mine tanker kredsede om Xavier. Det skulle have været mig, tænkte jeg,  før jeg gik i gang med opgaverne. Uden at nogen af os vidste det, var Xavier grunden til at byen snart lå i fuldstendig kaos..... 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...