Christoffer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2013
  • Status: Igang
Denne historie fungerer som mit produkt til et projekt om skilsmisse. Historien handler om en dreng, der er tvunget til at bruge et par uger af sin sommerferie hos sin mor og hendes nye mand, hvilket han ikke er meget for.
*bemærk at kapitlerne er ret korte*

9Likes
7Kommentarer
513Visninger
AA

1. Prolog

 

De eneste lyde, der hørtes i den lille lejlighed, var lyden af bestikket, der skramlede mod tallerkenerne, og svagt lyden fra de mennesker, der kørte, gik eller cyklede forbi nede på gaden. Den lune aftenssol strømmede ind ad alle de vestvendte vinduer, og den lavede varme, lysende mønstre på gulvene.
Ved det lille spisebord sad en mand og en dreng, der efterhånden havde nået en alder, hvor barn ikke længere var den helt rette betegnelse.

Som alle andre aftener sad de i stilhed og nød det mere eller mindre veltilberedte måltid. De glædede sig begge over, at sommeren nu for alvor var begyndt, og for den skoletrætte teenagers vedkommende var også den lange skoleferie kun et overkommeligt tidsrum væk.

”Der er lige en ting, vi bliver nødt til at snakke om,” fortalte manden og lagde bestikket fra sig, inden han kiggede på drengen over for sig. Da han var sikker på at have sin søns opmærksomhed, fortsatte han:

”Jeg bliver nødt til at tage til Norge og arbejde et par uger i din sommerferie.” Drengen tog sig god tid til at tage sit glas op og tage en tår af det kolde vand, inden han afventende mødte faderens blik.

”Ja?”

”Du kan jo ikke så godt komme med,” begyndte han tøvende. ”Så du bliver nok nødt til at være hos din mor, mens jeg er væk.”

”Ej, vel?” Den høje teenagedreng var godt klar over, at han far mente det, han sagde, men han spurgte alligevel. Bare for lige at være helt sikker.

”Jeg er ked af det, Christoffer, men der er ikke rigtig andre muligheder, for jeg synes ikke, du skal være alene så længe. Hvis det kun havde været et par dage, det drejede sig om, havde det ikke været noget problem, men nu er det altså flere uger.”

Faderen havde godt vidst, at han søn ikke ville blive specielt glad for denne nyhed, men som han selv lige havde sagt, var der ikke andet, de kunne gøre.

De genoptog begge spisningen, selvom stilheden endnu engang blev brudt kort efter:

”Har du snakket med hende?” Manden nikkede.

”Ja, hun kunne heldigvis lige få det til at passe ind i ferieplanerne.” Christoffer kørte maden et par gange rundt på tallerkenen, inden han rettede sig op og betragtede sin far, der endnu engang havde vendt den fulde opmærksomhed mod sin tallerken.

Hans brune hår var nyklippet, og da han bemærkede sin søns blik, kiggede han endnu engang op, og to sæt identiske øjne, der var en usædvanlig blanding af brun og grøn, mødtes.

”Jeg kender dem jo bare ikke rigtig,” sukkede drengen til sidst, og hans far fik et mildt udtryk i øjnene.

”Nej, men det kan du komme til. Du skal se, at de nok er nogle meget rare mennesker.”

”Hvis du siger det,” lød det tvivlende fra Christoffer, og han svang de lange dreadlocks om på ryggen, selvom nogle af dem snart ville snige sig om på den anden side af hans skuldre igen.

”Så du, det skal nok gå. Det er nok slet ikke så slemt, når det kommer til stykket. Du vil sikkert også have godt af at være lidt sammen med hende igen.” Christoffer mumlede utydeligt, og det lød ikke ligefrem som en enighedserklæring, selvom han dog med et suk opgav emnet. Nu måtte han bare håbe, at hans far virkelig havde ret, og at det ville blive helt fint at være der.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...