Christoffer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2013
  • Status: Igang
Denne historie fungerer som mit produkt til et projekt om skilsmisse. Historien handler om en dreng, der er tvunget til at bruge et par uger af sin sommerferie hos sin mor og hendes nye mand, hvilket han ikke er meget for.
*bemærk at kapitlerne er ret korte*

9Likes
7Kommentarer
512Visninger
AA

4. Kapitel 3

Christoffer var glad, da han vågnede den næste dag og kunne konstatere, at både moderen og hendes mand var taget på arbejde. Simon var stået op, og han havde en eller anden ven på besøg. Da det gik op for Christoffer, at denne ven ville blive det meste af dagen, bestemte han sig for at komme væk fra huset.

Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, så det at være udenfor var ikke noget stort problem. Det at få tiden til at gå var straks lidt sværere. Det var i det mindste ikke helt så lang tid, nu hvor han var stået så sent op.

Han endte ret hurtigt med bare at gå rundt på må og få og på den måde opfriske sin gamle viden om byens vej- og stisystemer.

Når først han gik der, havde han ikke svært ved at huske vejen til de forskellige steder, og han kunne nå langt omkring med alt den ubrugelige tid, han havde. Det mærkeligste var at komme forbi gamle venners huse. At vide at de stadig boede der, at de stadig havde et liv der.

Sidst på eftermiddagen var det ikke muligt at få mere tid til at gå på den måde, og han fandt tilbage til det røde hus.

”Christoffer?” spurgte hans mor, da han gik forbi køkkenet, og han stoppede op. Hun var ved at lave mad, og hun lignede lidt en, der havde mere eller mindre travlt. ”Gider du ikke lige smage på sovsen?”

”Jo.” Han gik hen mod hende. ”Hvor er der skeer?”

”I den skuffe der,” svarede hun og pegede på en skuffe. Nu hvor han tænkte over det, så var det også der, de plejede at være. Han tog en ske og gik over til den gryde, der stod på komfuret, samtidig med at moderen kom over med endnu en. Hun rynkede kort brynene, da hun tændte for kogepladen.

”Er det dig, der lugter af røg?”


”Mig? Det kan godt være.” Drengen hev op i sin store T-shirt og lugtede kort til den. ”Ja, det er det vist. Jeg stødte ind i nogle, der lavede bål, og det har vel sine konsekvenser. Jeg går lige ind og skifter.” Han smed den brugte ske i vasken og begyndte at gå mod gæsteværelset.

”Det var nok en god idé,” lød det bag ham, og kvinden fortsatte sin madlavning, efter at hun havde samlet skeen op og puttet den i opvaskemaskinen.

Under aftensmåltidet var det tydeligt, at det, der var gået frem i løbet af de sidste dage, nu var begyndt at gå tilbage igen. Michael var ikke længere i tvivl om, at han aldrig ville komme til at bryde sig om drengen, og det gjaldt både hans udseende og hans personlighed. Christoffer selv var også kun blevet mere sikker på, at han aldrig ville blive bare en smule venner med manden.

De passede bare på ingen måde sammen.
Michael var typen, der gerne ville have tingene til at gå efter sit hoved, han ville gerne bestemme. Christoffer var typen, der hadede at blive bestemt over. Han var en af dem, der havde en tendens til at gøre det stik modsatte af, hvad folk bad ham om.

Den lyshårede kvinde forsøgte sig med et forslag om at lave noget hyggeligt i weekenden, men hun kunne godt mærke, at det ikke vakte den store begejstring hos de andre. Hun forstod det ikke. Hvorfor skulle det være sådan her?

Hun havde faktisk glædet sig en smule til at skulle bruge noget tid sammen med hendes eneste barn, hun havde haft så mange gode idéer og forestillinger om, hvordan det kunne være blevet. Desværre var virkeligheden anderledes, og det her duede ikke rigtig. Den hygge, hun havde drømt om, var ikke på nogen måde tilstede.

Havde hun fejlbedømt det? Var hun virkelig kommet til at kende sin søn så lidt? Hvad var det, hun havde gjort forkert? Hun var ked af, at det var endt på den måde, men hun var ikke den eneste. Christoffer havde aldrig troet på, at det ville blive helt fantastisk, men han havde håbet på bedre end dette.

Hvis han skulle være helt ærlig, ville han egentlig ikke have haft noget i mod at bruge mere tid med moderen. Han kunne ikke sige, at han ikke til tider havde savnet hende. Problemet var bare, at det var hans gamle mor, han havde savnet. Ikke denne nye mor som var så anderledes, som havde ændret sig.

Han huskede, hvordan han engang havde besøgt hende, og de havde siddet i den slidte, men behagelige sofa og set film midt om natten.

De havde taget dyner med derind, og hun havde bare haft nogle grimme, blomstrede natbukser og en gammel T-shirt på.

Det var aldrig noget, der ville være sket nu, men det havde selvfølgelig også været inden, der kom hverken Michael eller dreadlocks til.

Dengang havde han bare været en smule langhåret, og han huskede hvordan hun med et smil havde spurgt, om ikke det var en søn, hun skulle have besøg af.

Det føltes som om, det var flere århundreder siden. Hvordan kunne alting bare have ændret sig sådan? Det var ikke et spørgsmål, Christoffer selv kunne finde svar på, så han gav bare op og ønskede, at disse forfærdelige uger ville gå lidt hurtigere, så han kunne komme hjem og bare glemme det her. Glemme at den mor, han havde kendt, var væk, og at der boede en sur mand i hans barndomshjem.

Ligesom moderen overvejede han, om han skulle have gjort noget anderledes. Kunne han have gjort noget, så han ville have kunnet komme ud af det med Michael? Han tvivlede. Han kunne jo ikke bare sådan ændre, hvem han var, og det var tydeligtvist bare selve hans person, der irriterende manden.
Men hvad var grunden? Var det bare fordi, de var så forskellige, eller var det i virkeligheden bare selve hans eksistens, der var problemet? Kunne denne mand ikke lide tanken om, at den kvinde, han havde giftet sig med, havde været en anden engang? At hun havde været gift med en anden mand, der kunne have sådan en søn, som han nu engang var?

En pludselig indskydelse fik ham til at rejse sig fra sengen, han havde
siddet på, for at gå ud og finde sin mor. Hvad han egentlig ville hende, vidste han ikke. Han ville vel egentlig bare gerne prøve at føre en helt normal samtale med hende igen.

Så langt nåede han dog aldrig, for lige inden han nåede køkkenet, blev han opmærksom på de stemmer, der lød derude fra.
Han kunne høre, at Michael var i sit bedrevidende hjørne, og at hans mor ikke var videre glad for samtaleemnet.

”Du bliver altså nødt til at gøre noget, Jeanette. Du kan ikke bare stå og kigge på. Det er jo tydeligt, at den mand ikke har styr på det.”

”Det er måske så meget sagt-”

”Ligner det, at han har styr på det?” spurgte Michael og afbrød på den måde kvinden.

”Christoffers far er ikke nogen dum mand.”

”Måske ikke, men han kan da umuligt klare sit job som far særlig godt.”

”Det er måske at få det til at se værre ud, end det er.”

”Hvis det er det, du tænker, så lad det da være sådan, men så skal du heller ikke klage, når det går galt. Det ville ikke undre mig, hvis den dreng er droppet ud af skolen og har metal i hele fjæset, næste gang vi ser ham.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...