Christoffer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 3 apr. 2013
  • Status: Igang
Denne historie fungerer som mit produkt til et projekt om skilsmisse. Historien handler om en dreng, der er tvunget til at bruge et par uger af sin sommerferie hos sin mor og hendes nye mand, hvilket han ikke er meget for.
*bemærk at kapitlerne er ret korte*

9Likes
7Kommentarer
480Visninger
AA

2. Kapitel 1

 

Christoffer gik mod det lille gæsteværelse, der var udstyret med både seng, skrivebord, skab og reol, selvom det var langt fra nødvendigt, når folk sjældent overnattede i det fine røde hus mere end en nat eller to af gangen. Vejen havde han ingen problemer med at finde; han havde trods alt selv boet i huset engang, selvom alt ikke helt var, som han huskede det. Lidt ommøblering der, nye pynteting her, en ny sofa.

Bag ham kom den lyshårede kvinde, der skulle forestille at være hans mor, trippende, og hun så ærlig talt en smule nervøs ud. Det var tydeligt, at hun ikke var vant til at have sin søn i huset.

Guitartasken blev stillet op ad den nydeligt redte seng og sportstasken smidt på den. Moderen blev stående i døren og betragtede sin søn, der hev en bærbar op af tasken og satte den til strøm på skrivebordet.

”Hvad er det der, Christoffer?” fik hun til sidst taget sig sammen til at spørge, og han kiggede kort op på hende, inden han klappede computeren op.

”Det kommer an på, hvad du snakker om, men du skal se, at det nok er, hvad det ser ud til at være.”

”Du ved godt, hvad det er jeg snakker om. Jeg mener ikke, at der er nogen, der har hørt min mening om det?” Der var ikke nogen tvivl om, at hun mente den fine sølvring, der sad i hendes søns underlæbe.
Havde nogen spurgt hende, havde hun sagt, at den skulle pilles ud med det samme, men det var der bare ikke rigtig nogen, der gjorde. I stedet trak denne søn bare på skulderen, hvilket fik hende til at lægge armene over kors.

”I kan ikke bare holde mig uden for alting,” protesterede hun, selvom det ikke rigtig havde nogen effekt på drengens holdning.

”Så skulle du måske være lidt nemmere at have kontakt med. Der ville godt nok ikke blive taget særligt mange beslutninger, hvis du skulle inddrages i dem alle sammen.”

Det var ikke en særlig god start på det, der skulle være et par uger sammen, og det var de umærket klar over begge to. Det ville blive noget så anstrængt, hvis de allerede nu begyndte at blive uvenner.
Derfor valgte kvinden at forlade værelset for at give sin søn lidt tid til at vænne sig til at være tilbage i sit barndomshjem. Måske det bare lige var det, der var problemet, og at alt så ville gå helt glat bagefter.

Det sidste hun fortalte, inden hun gik, var, at de andre ville komme hjem dagen efter. De havde været i sommerhus, men hun var kommet hjem, for at der skulle være nogen hjemme, når han kom. ’De andre’ skulle forestille at være hendes nye mand og dennes søn.

Det var denne dreng, der nu havde overtaget Christoffers gamle værelse, og det var et overraskende syn, der mødte ham, da han kiggede derind. Det lignede på ingen måde det værelse, det engang havde været.
Væggene var blevet malet, møblerne var nye, og bare generelt de få ting, der hang på eller ret tomme vægge, var ting, han aldrig selv kunne have fundet på at hænge op.
Blandt andet plakater af kvindelige popsangere hvor det kun var det lille navn i hjørnet, der sagde ham noget, fordi han havde hørt det i radioen eller læst det på nettet.

Bare ud fra dette værelses indretning kunne han regne sig frem til, at han ikke ville have meget tilfælles med den dreng. Ikke at det var noget, han havde regnet med, men man kunne jo have håbet. Moderen var begyndt at lave mad, og han stod længe og betragtede hendes ryg og det lange, lyse hår. Hun havde ændret sig. Ikke bare i den tid forældrene havde skilt, men også siden han sidst rigtig var sammen med hende. Han kunne endnu ikke fortælle, hvordan hun havde ændret sig, men det skulle nok komme.

Bagfra lignede hun dog den samme, og hun havde stadig radioen til at køre, når hun var i køkkenet – i hvert fald når hun var alene.
Hun opdagede aldrig sønnens tilstedeværelse, og han forlod lige så stille køkkenet for at vende tilbage til det gæsteværelse, der kun fik ham til at føle sig mindre hjemme i det hus, der engang havde været hans hjem. Kunne man være en gæst i sit eget hjem? Også selvom det ikke helt var ens hjem længere?

Stemningen under aftensmåltidet endte med at blive en smule anstrengt, og stilheden var næsten larmende. Christoffer gjorde det ikke så meget; han var vant til, at der ikke blev sagt så meget.
Moderen derimod var en smule utilpas ved situationen og kunne ikke rigtig finde ud af, hvad hun skulle gøre. Hun sad og flyttede uroligt på sig, mens hun prøvede at finde på noget at sige, der kunne starte en samtale.

Det virkede for hende en smule uvirkeligt, at drengen, der sad over for hende, var hendes søn. Hun huskede ham stadig som den lille dreng med det pjuskede hår og smilehullet, der dengang ofte dukkede op på hans ansigt.

Det var svært for hende at forstå, at den venlige, forsigtige dreng nu var blevet en selvstændig teenager. Det var gået så hurtigt. Inden hun fik set sig om, ville han være blevet en ung mand.

Når hun så ham nu, hvor meget han havde ændret sig, blev hun i tvivl om, om det hun havde gjort var det rigtige. Burde hun have været mere til stede i hans liv?
Hun følte ikke rigtig, at hun kendte ham længere. Hun kendte intet til hans venner eller skolegang. Ville hun få det at vide, hvis han fik en kæreste? Ville hun vide det, hvis han gjorde noget godt? Hvis han kom ud i noget skidt? Ville hun få noget som helst at vide, hvis ikke hun selv spurgte efter det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...