Broken Glass

Drengen Oliver var en dag alene hjemme - fordi hans mor var på nattevagt. Den dag var ikke Olivers heldigste dag.

Denne fantasy krimi er skrevet ud fra en virkelig hændelse, faktisk ud fra min gamle bedste vens liv.

7Likes
10Kommentarer
533Visninger
AA

3. Fristet af slutningen

jeg har alligevel ingen grund til at blive ved, og stemmerne overtaler mig mere eller mindre efterhånden. Det eneste mit liv går ud på er alligevel blot at spilde tid. Min veninde Anne siger altid til mig, at jeg burde tage min fortid og binde den rundt om en sten og kaste den i havet. Men jeg er en del af min fortid, og hvis jeg kaster den væk - kaster jeg mig selv væk. Men lige nu er tanken om at være en af de døde, på de ukendte's kirkegård det jeg helst vil. 

Jeg trækker forsigtigt på benene, og går ud mod badeværelset med trætte, tunge skridt. Jeg holder hånden hen over kontakten, og tænder det brændende lys, som pirrer mine øjne. Jeg tænder for vandet, og ud løber hurtige stråler af rent, klingende vand. Jeg former mine hule hænder, og plasker noget vand i hovedet. Den kolde følelse af vandet beroliger mig, men i det sekund jeg står med nydeligt vand i hovedet forstyrrer stemmerne mig igen. Hvorfor gør du det ikke bare? Gør nu en ende, Oliver.

Jeg bliver igen fristet af mørket, det tiltrækkende i deres stemmer, den måde de forstår mig på. Ingen smerte, Oliver ..  De bliver ved med at få mit hoved til at snurre rundt, at få kvalmen frem i mig. Jeg bliver nød til at adlyde dem, for at få fred. Jeg bliver nød .. til det. 

Mine hænder formes til knytnæver, og jeg kigger mig i spejlet. En hurtig hånd knuses ind i spejlet, og jeg ser hvordan spejlet knuses i hundrede små stykker, og spredes ud over håndvasken. Ingen smerte overhoved. Jeg kigger ned på min hånd, og ser blodet rende ned i håndvasken. Hvorfor gør det ikke ondt? Jeg tager et stort glasskår i hånden, og presser det ind i hånden, til jeg kan se det yderste af min knogle? Ingen smerte. Blodet render ned af mig, og jeg fortryder intet, mit sind spiller på blå og rødlige farver, alt snurrer rundt, alt går ud. Den sidste farve, som ikke er en farve - men en kontrast fylder alt. Sort.

Stemmerne forlader mit sind, men jeg når ar opfatte en forsigtigt hvisken: "undskyld, Oliver"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...