De omvendte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 13 mar. 2013
  • Status: Igang
En gang for længe siden, blev De Mørke pludselig væk.
En dag dukkede de op - midt i byen!
De Mørke overtager det hele. Udnævner sig selv til konger, og dem som ikke lystrer, bliver smidt i kløften.

0Likes
0Kommentarer
260Visninger
AA

1. Prolog

En gang for længe siden, blev De Mørke væk. Helt væk. Alle var glade, og alle var frelst - troede vi!

En dag dukkede de op midt i byen! De vendte det hele på hovedet.

I dag er vi "De Omvendte".

Der er veje, som går op til store, prægtige palæer.

De mørke er vores konger - om vi vil det eller ej.

De forurener luften med deres store fabrikker, som for øvrigt er palæerne.

Midt i det hele ligger der en kløft. En dyb en af slagsen. Den er grunden til, at De Mørke "ejer" os. Hvis ikke man gør som de befaler, smider de en i kløften. Ingen overlever den.

Vi bor i små, grimme enmandshuse. Alligevel bor de fleste af os 4-5 i hvert hus. Vi får heller ikke lovtil at have dyr. Hvis man har bare en edderkop, og De Mørke opdager det, tager de den og slår den ihjel og smider ejeren i kløften. Hvis man er rigtig heldig, smider de bare en i fængsel på livstid. Ikke at det bare er "bare", for det er det ikke. Mange vil hellere smides i kløften, end at komme derind.

De eneste der må have dyr, er De Mørke - selvfølgelig. De har deres løver. Løverne holder øje med os, og hvis de ser nogen gøre noget ulovligt, løber de henter og en. Så bringer de den til De Mørke, som bestemmer hvad der videre skal ske dem.

Deres slot ligger midt i byen, ved siden af kløften.

Albert og Alberte har dog også deres ulovlige katteavl.

De Mørke ved intet om kattene, men alle ud over dem ved det. Men ingen siger noget, det er dejligt med kattene en gang imellem!

 

Jeg hedder Anna. Jeg er 13 år, og bor med min mor, far, lillebror og den lille baby. Jeg hader denne her by!

Jeg går ikke i skole, men arbejder på en fabrikkerne ligesom alle andre - store som små.

Vi starter på arbejde når vi bliver 6 år. Lidt ligesom dengang vi gik i skole. Jeg var 7 år der, jeg var bange. Jeg kan huske, at alle løb skrigende rundt. Selv sad jeg på en stor sten og kiggede på alt ståhejen. Pludselig greb min mor fat i mig, og trak mig ind i huset. Jeg satte mig op af den faldefærdige mur, og lyttede til, at mor og far snakkede bekymret sammen.

Siden den dag har alting været vendt på hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...