Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4460Visninger
AA

16. Will i Nihon-ja

Will gik endnu en runde, og bredte bare sin cirkel i den faste sne endnu mere.

”Hvad er der med ham?”

Spurgte Horace Halt, som betragtede Will på afstand.

”Hvad tror du selv?”

Spurgte Halt sarkastisk, og rejste sig fra træstubben. Han gik over til Will, og fik ham til at gå med over til bålet. Selethen betragtede Will, som sukkede dybt og forsøgte at varme sine frosne fingre.

”Hvad så min ven?”

Spurgte han nysgerrigt, og rakte Will en kop suppe. Will trak bare let på skuldrene, og sukkede igen.

”Du var lige så nedtrykt for en uge siden.”

Kommenterede kejseren, og stillede sin suppeskål fra sig. Will tog bare en mundfuld suppe, og svarede ikke.

”Ud med sproget Will.”

Opmuntrede Halt, og havde en god ide hvad det handlede om.

”Elisabeth havde fødselsdag i sidste uge.”

Mumlede Will stille, så det knap nok kunne høres.

”Jeg tror sørme at jeg er ved at blive døv, for det der kunne jeg knap nok høre.”

Sagde Halt en smule hårdt, men muntert.

”Elisabeth havde fødselsdag i sidste uge.”

Sagde Will lidt højere.

”Jeg savner hende.”

Sagde Will mumlende, og drak lidt mere af suppen. Halt nikkede let.

”Også jeg.”

Sagde Halt lige så stille. Selethen nikkede let, og kunne forstille sig sin vens savn. Han havde godt bemærket det lille øjeblik, hvor Will havde holdt sin elskede kone ind til sig, hver med et barn i deres hænder på havnen, inden afrejse.

”Og hvad så i dag?”

Spurgte han. Will sukkede let igen.

”Tvillingerne er fyldt seks måneder i dag.”

Svarede Will med et svagt smil. Horace nikkede let. Halt lagde let en arm om Will, og smilede opmuntrende til ham.

”Så de møgunger var dine?”

Spurgte Selethen med et skjult grin. Hans spørgsmål satte straks i gang af i en bunke af protester og kommentarer om de vidunderlige tvillinger. Halt var særligt god til at minde Will på hvor urolige de var, og hvor udmattede han og Elisabeth havde været, da han var kommet på besøg. Og Will lod en lille kommentar falde om at bedstefaren skulle til at holde sin mund, og huske at han snart ville få et tredje barnebarn. Den svarede Halt ikke på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...