Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4410Visninger
AA

5. Smart trick

 

Jeg vågnede og bemærkede straks at Will holdt om mig. Jeg hev mig fri fra hans greb, og satte mig op i sengen. Han sov, tungt. Men underligt nok var der ro. Tvillingerne var rolige, hvilket bestemt ikke kunne passe, så jeg stod hurtigt op og for ud af værelset.

”De sover.”

Hviskede Halt stille, og pegede på vuggen, hvor jeg lige kunne skimte mine sønner under Halts kappe. De sov sødt, som små engle. Jeg sukkede lettet, og lukkede soveværelsesdøren bag mig, så Will kunne få lov til at sove igennem og indhente sin tabte søvn. Halt forsatte med at arbejde med sine dokumenter, så jeg kiggede imens ned i den gryde som stod på bordet.

”I har sovet rimeligt længe, så jeg tog mig friheden at lave jeres aftensmad.”

Forklarede Halt med et let smil, da jeg satte mig overfor ham. Jeg nikkede taknemmeligt og så undrende ud af vinduet. Det var stadigt eftermiddag. Havde jeg kun sovet nogle timer?

”I har sovet næsten en hel dag væk.”

Tilføjede Halt, da han så mit undrende blik. Jeg så chokeret på ham. Havde jeg virkeligt sovet så længe? Han nikkede let.

”Will ville passe børnene selv, så du ikke risikerede dit helbred og kunne få sovet. Men det kunne jeg ikke tillade, så jeg smed ham i seng og fik Gilan til at hente nogle dokumenter på borgen, som jeg skulle arbejde med. Han blev for resten et par timer og legede med tvillingerne, så de endeligt faldt i søvn. Jeg tror dog at han var mere træt end de var.”

Hviskede Halt forklarende med et let smil. Jeg nikkede taknemmeligt, og fandt mit lager frem fra skjulestedet. Ikke at urterne var hverken usædvanlige eller dyre, men jeg var ikke glad for at tvillingerne skulle se dem og få fat i dem.

”Hvad skulle Gilan egentligt her?”

Spurgte jeg, og rejste mig for at koge noget vand, så jeg kunne lave min drik.

”Tja, han sagde at han skulle aflevere noget. Men jeg har nu hørt andetsteds at han skulle til middag hos Jenny.”

Forklarede Halt og vendte sin opmærksomhed mod dokumentet igen. Jeg smilede for mig selv, og var spændt på at se hvad det førte med sig. Jeg lavede drikken til mig selv, og så en god omgang kaffe til Halt og jeg. Måske ville det også vække lidt liv i Will, som vist snorkede ret højt. Halt så i hvert fald misbilligende mod døren, men rystede så let på hovedet og koncentrerede sig om dokumentet igen. Athan udstødte en klynkende lyd, og lød som om at han var ved at vågne. Straks hev Halt i en lille snor, som lå på bordet og vuggen vuggede let. Athan faldt til ro igen. Halt havde ikke engang løftet blikket fra papiret, så han måtte have gjort det en del gange.

”Smart trick.”

Kommenterede jeg, og stillede kaffekoppen overfor ham. Han trak let på skuldrene.

”Det tog mig ikke så lang tid at regne ud, da jeg først havde haft dem oppe et par gange.”

Svarede Halt, og drak lidt af sin kaffe. Jeg smilede let, og kunne høre at Will stod op. Han måtte have lugtet kaffen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...