Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4411Visninger
AA

11. Lady Pauline... jeg mener Pauline

 

Jeg sukkede træt, da jeg blev vækket af tvillingernes gråd endnu engang den nat. Jeg ville rejse mig, men Lady Pauline skubbede mig straks ned i sin seng igen. Hun trak dynen på plads over mig.

”Bliv så liggende.”

Sagde hun utilfreds, og gik hen til vuggen. Hun tog straks den mest larmende op, Nathan og vuggede ham. Han faldt øjeblikkeligt til ro, og pludrede kort tilfreds. Så blev det Athans tur. Jeg lukkede øjnene igen.

Halt havde snakket med Lady Pauline, som glædeligt har taget imod opgaven. Faktisk havde hun insisteret på, at jeg skulle bo i den lejlighed, som senere hen ville blive Lady Pauline og Halts. Jeg turde ikke sige hende imod. Hun boede her sammen med mig, og hjalp mig virkeligt meget med tvillingerne.

Det var utroligt hårdt at passe de urolige tvillinger, uden Will. Jeg var bukket under for det allerede en gang, og lå i sengen for at komme mig. Lady Pauline var bekymret, selvom at jeg forsikrede hende at jeg ville komme mig igen.

”Sh… lille bølle. Din mor prøver på at sove.”

Hviskede Lady Pauline, og vuggede Athan, som utilfreds græd videre. Jeg skubbede dynen lidt af mig, og gjorde plads.

”Kom med ham.”

Bad jeg. Lady Pauline tøvede, men lagde så Athan ved min side, hvor han straks faldt til ro. Det var bare mig, som tvillingerne ville have.

”Du er bleg.”

Sagde Lady Pauline bekymret. Jeg nikkede, og tog lidt af dynen over Athan.

”Jeg er bare træt.”

Mumlede jeg søvnigt. Hun skævede dog utilfreds til mig, og jeg havde bestemt ikke brug for at hun overreagerede igen.

”Lady…”

Begyndte jeg.

”Kan du ikke bare sige Pauline? Jeg skal trods alt giftes med din far, når de vender tilbage.”

Bad hun forsigtigt. Jeg nikkede let.

”Pauline, jeg skal bare hvile mig og sørge for at tage min medicin, så klarer jeg mig.”

Forsøgte jeg at forsikre hende om. Men hun ville nok ikke holde op med at være så overbeskyttende. Hun var opsat på at passe godt på mig for Halt, som hun havde lovet. Hun strøg mig let over håret.

”Det kan godt være, men jeg er nu alligevel bekymret.”

Sagde Pauline uroligt, og tog Athan fra mig, da han sov dybt igen. Jeg rakte svagt ud efter min søn, men trætheden overvældede mig. Jeg faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...