Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4601Visninger
AA

4. Kapper er det bedste legetøj som findes

 

”Jeg tror at Halt ville være godt tilfreds, hvis i nøjes med det ene barn mere, og ikke bliver ved med at forsøge indtil at i får en pige.”

Sagde Gilan stille, nærmest for sig selv. Halt nikkede dog hurtigt ivrigt.

”To er fint, og tre er vist lige i overkanten.”

Sagde han tilfreds, og gik med på at Will og jeg ville have endnu et barn, så længe at vi kun fik det ene barn mere. Athan afbrød det rolige øjeblik ved at græde, da kappen slap fri af hans greb. Jeg sukkede let, og ville rejse mig for at tage ham. Halt vinkede mig af vejen, og svøbte forsigtigt Athan ind i sin kappe. Athan hylede henrykt, og så ud som om at han ikke rigtigt vidste hvad han skulle gøre af sig selv, nu hvor han var omringet af det stof, som han var så vild med. Han klukkede tilfreds, så Halt ikke kunne lade være med at smile.

”Du er så sandeligt søn af en ranger.”

Konstaterede Halt for sig selv, og vuggede let Athan, som veltilpas lagde sig til at sove. Nathan blev også pakket ind i en kappe, da Gilan kunne se den positive effekt, som det havde. Nathan udstødte også en tilfreds lyd, og gav sig til at lege med et hjørne af kappen imellem sine hænder. Han gav sig efterfølgende til at bruge det som en sut, og det så Gilan ikke umildbart ud til at have noget imod.

”Hvad vil i?”

Spurgte Will træt, og tog fat i sin kaffekop med den frie arm. Jeg sukkede træt mod ham, da han drak det sidste af kaffen. Jeg ville ikke have noget imod at falde i søvn op af ham.

”Jeg var i nabolaget, så jeg ville lige kigge ind. Tja… jeg fik bedstefar på nakken og så fulgtes vi nok ad.”

Sagde Gilan drillende, i det mindste var det imod Halt og ikke mig. Jeg sukkede lettet for mig selv. Halt rullede utilfreds med øjnene. Han brød sig stadigt ikke om at blive kaldt bedstefar, på trods af at det var det som han var blevet. Men det var nok fordi at det mindede ham om at han ikke var helt så ung længere. Jeg gabte stille mod Wills skulder. Jeg havde lyst til at falde i søvn stik på stedet.

”I ser altså virkeligt trætte ud.”

Kommenterede Gilan. Jeg rullede opgivende med øjnene af ham.

”Tror du at det er noget vi spiller?”

Spurgte Will fornærmet, og gabte selv. Gilan rystede hurtigt på hovedet. Han havde opdaget at Will ikke just var i et godt humør. Wills opmærksomhed blev hurtigt afledt, da en kort rystelse gled igennem hele min krop. Jeg gispede svagt, men faldt så til ro igen. Jeg skulle have taget urterne noget tidligere.

”Jeg tror vist at du skal i seng lige nu.”

Sagde Will bestemt. Han var blevet bekymret. Jeg nikkede let, og ville rejse mig, da han i stedet tog et bedre greb i mig og rejste sig. Han bar mig i seng, og pakkede mig straks ind under min dyne. Jeg sukkede taknemmeligt over den dejligt bløde og varme dyne, som Lady Pauline havde haft med hjem til mig efter en rejse.

”Sov, også selv om tvillingerne vækker dig. Jeg skal nok tage mig af dem.”

Forsøgte Will at berolige mig.

”Jamen…”

Begyndte jeg at protestere. Will havde jo også behov for at sove, mere end jeg havde. Men han afbrød mig ved at let kys på læberne.

”Det går nok.”

Hviskede han roligt, da han kunne se at jeg allerede var godt på vej til at falde i søvn. En smule beroliget af hans ord, lagde jeg mig til at sove.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...