Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4601Visninger
AA

2. Jeg vil slå ihjel for en kop kaffe

 

”Du ser træt ud, min skat.”

Sagde Halt bekymret. Jeg nikkede let, og vuggede min opmærksomhedskrævende søn i armene. Han klukkede tilfreds. Halt satte sig ved bordet, og Gilan gik på jagt efter kaffen.

”Hvor pokker er kaffen?”

Spurgte Gilan undrende, da han ikke kunne finde den.

”Der er ikke mere.”

Svarede jeg træt, og var klar til at slå ihjel for en kop kaffe.

”Tvillingerne har ikke givet os meget ro det sidste stykke tid. Kaffe var været det eneste, som har holdt os vågne.”

Svarede Will mumlende. Han lød som om at han var ved at falde i søvn, så Halt tog hurtigt Athan ud af armene på ham. Will registrerede det svagt, men sank så træt sammen i stolen.

”Har du overhovedet haft tid til at passe dit arbejde?”

Spurgte Halt Will, som ikke svarede. Han sov vist.

”Han passer sit arbejde, derfor er han så træt. Han har vist ikke sovet meget de sidste par dage.”

Svarede jeg derfor, da Will sov. Halt nikkede let, men kunne vist ikke blive enig med sig selv om at det var en god eller dårlig ting, at Will var så træt. Athan klukkede utilfreds, så Halt gav sig forsigtigt til at vugge ham. Så snart at Athan kom indenfor rækkevidde, fik han fat i Halts kappe og rev klukkende af grin i den.

”Tvillingerne har meget sjov ud af Wills kappe. Jeg tror at det er deres favorit legetøj.”

Forklarede jeg Athans glæde overfor den spættede kappe. Jeg blinkede træt, da der på mystisk vis dukkede en kop kaffe op foran mig. Jeg blinkede kort forvirret, og kunne se at Gilan satte en tilsvarende kop overfor Will og Halt, og at han havde endnu en kop klar til sig selv.

”Jeg havde noget ekstra kaffe med.”

Forklarede Gilan med et blidt smil, og så spørgende på Nathan i mine arme. Jeg rakte min søn til den høje ranger, som tog i mod ham med et kæmpe smil. Nathan skævede skeptisk til ham. Gilan skar ansigt, og udstødte en komisk lyd, så Nathan straks hylede af grin.

”Gid de var sådan hele tiden.”

Mumlede jeg let, og tog den varme kop mellem hænderne. Jeg bemærkede den svage rysten på mine hænder, og sukkede. Jeg rakte ned under bænken, og fandt mit lille lager frem. Jeg trak den lille lædertaske op, og fandt de nødvendige urter frem. Halt studerede let hvilke urter, som jeg hev frem. Jeg pakkede resten væk, og smuldrede de tørrede urter ned i kaffen. Nu ville den ikke smage lige så godt, men det var bedre end at jeg blev syg.

”Plejer du ikke at skulle tage det om morgenen?”

Spurgte Halt undrende, og smilede så let til Athan, som fortsat hev i hans kappe. Jeg nikkede.

”Min døgnrytme er blevet fuldstændig smadret, så jeg tager det, når jeg har brug for det.”

Forklarede jeg, og skævede mirtænksomt til Gilan, som drejede en omgang på gulvet, så Nathan hylede endnu højere af grin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...