Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4464Visninger
AA

3. Jeg vil gerne have en datter

 

”Gør mig en tjeneste og sæt dig ned.”

Bad jeg Gilan, som svingede Nathan endnu en omgang.

”Slap da af Elisabeth. Bøllen her hygger sig jo.”

Forsøgte Gilan at berolige mig, men da jeg skævede vredt til ham, satte han sig hurtigt ned. Nathan udstødte en utilfreds lyd, men holdt sig i ro ellers. Athan havde fået hevet lidt af Halts kappe om til sig, og lå tilfreds med det i hånden. Will blinkede let, stadigt træt, men han var blevet vågen ved den herlige duft af frisk kaffe. Han trak hurtigt koppen til sig.

”Et mirakel.”

Mumlede han træt, og tog en stor mundfuld. Han sukkede tilfreds, og tog endnu en mundfuld.

”Rolig nu, så du ikke brænder dig.”

Sagde jeg let til Will, og lænede mig så udmattet op af ham. Han nikkede let, og satte kort koppen fra sig, så han kunne ligge armen om mig. Han blinkede træt, men så ud til at være blevet mere vågen. Takket være den kaffe, som Gilan havde haft med.

”Jeg har stillet resten af kaffen i skabet.”

Sagde Gilan med et let smil, da Nathan også gav sig til at lege med hans kappe. Tvillingerne legede begge med hver deres kappe, og var ellevilde med at de havde fået lov til det. Som regel var Will ikke alt for glad for at de legede med hans kappe. De fik faktisk kun lov til det, når de var fuldstændige ustyrlige. Kappen havde en eller anden effekt på dem, som straks fik dem til at falde til ro. Måske skulle jeg lave dem en slags tæppe som lignede kappen. Det kunne måske få dem til at falde til ro. Det mindede mig om Mariannes bryllupskjole. Møg, den var jeg slet ikke begyndt på. Jeg var ikke hjemme, men det havde ikke forhindret hende i at sende mig stoffet til kjolen. Brylluppet var mange uger væk, men hvis jeg kendte Marianne godt nok, så ville hun få kjolen ændret mindst tre gange. Så jeg havde brug for en masse tid til at sy i, og det var svært, når tvillingerne konstant krævede opmærksomhed.

”Jeg burde rejse mig, og gå i gang med Mariannes kjole.”

Sagde jeg lavt.

”Men jeg er simpelthen for træt.”

Tilføjede jeg, så Will let nikkede. Han trak mig helt over til sig, så jeg kunne sidde på hans skød, lænet op af ham og hvile mig mod hans skulder. Jeg sukkede tilfreds.

”Så udmattede som i ser ud, så vil jeg antage at jeres næste familieforøgelse er blevet udskudt?”

Spurgte Halt tilfreds, og var stadigt lidt imod at Will og jeg skulle have flere børn. Sikkert fordi at han havde følt en utrolig skyldfølelse, da jeg var blevet bortført og solgt som slave under min første graviditet. Men nok også fordi at han ikke var sikker på at Will ville kunne passe sit len, samtidigt med at han havde småbørn.

”Indtil videre.”

Svarede jeg træt, understregede med vilje ordene. Halt rystede opgivende på hovedet.

”Har i ikke nok i to?”

Spurgte han nærmest for sig selv. Jeg sukkede let, og så på ham.

”Ikke for noget, men hvis de bare er halvt så aktive som Will, når de bliver teenagere, så vil jeg altså ikke have noget imod at overlade dem til ham og koncentrere mig om en datter.”

Svarede jeg, og klargjorde mit ønske om at få en pige. Jeg havde kort snakket med Will om det, engang hvor tvillingerne havde sovet. Jeg ville helst have en pige, men så længe at vores næste barn var sundt og rask, så var jeg tilfreds. Halt sukkede og rystede let på hovedet. Straks krævede Athan hans opmærksomhed med en utilfreds mine.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...