Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4469Visninger
AA

8. Hej med dig lille... ?

 

Athan klynkede ynkeligt, og rakte ud efter Will. Men Will sad allerede med Nathan, og forsøgte at forhindre ham i at falde på gulvet, fordi at han var så urolig. Jeg sukkede opgivende, og forsøgte at stille Athan tilfreds ved at vugge ham. Han udbrød straks et utilfreds hyl, og vred sig stædigt. Will sukkede opgivende, og så byttede vi endnu engang. Så var der da kortvarigt ro.

Nathan pludrede ivrigt og hev mig bestemt i håret. Men da jeg så ned på ham, blev han utilfreds og så måtte jeg se væk igen. Jeg gabte let, og måtte indrømme at jeg faktisk frøs en smule.

Næsten som om at Halt havde læst mine tanker, lagde han et tæppe rundt omkring mine skuldre. Jeg nikkede taknemmeligt, og Halt aede let Nathan over kinden. Hvilket han hylede henrykt over, og greb fat i Halts finger, så han måtte blive stående.

”Hej din bølle, må jeg få min finger igen?”

Spurgte Halt muntert. Nathan slap dog ikke, og gav sig til at sutte på Halts finger i stedet. Han udstødte en tilfreds lyd, og hev Halts finger mere bestemt til sig.

”Jeg tror at han har tænkt sig at beholde den.”

Kommenterede jeg med et smil, og var glad for at Nathan og Athan endeligt var faldet til ro. De elskede alt den ekstra opmærksomhed de fik, når de hele tiden blev aet og dikke-dikke-dikket, som baronen holdt af at sige med dem i nærheden. De var faktisk meget lettere at styre, nu hvor de fik opmærksomhed fra højre og venstre.

”Hej Alyss.”

Hilste Will med et venligt smil, indtil at Athan udstødte en utilfreds lyd. Athan vred sig straks for at tiltrække opmærksomhed, så Alyss bukkede sig ned og nussede ham på kinden.

”Hej med dig lille… øhm…”

Alyss tøvede og så op på Will.

”Nathan?”

Spurgte hun. Will rystede let på hovedet.

”Tæt på.”

Kommenterede han muntert. Alyss trak let på skuldrene.

”Vi prøver lige igen. Hej med dig lille Athan.”

Hilste Alyss, og nussede ham igen. Han klukkede tilfreds over opmærksomheden. Det var ikke usædvanligt at der blev byttet rundt på tvillingernes navne. De var jo trods alt tvillinger. Så kom Alyss over til mig, og nussede let Nathan. Hun havde været på besøg hos os før, og vidste hvor misundelige tvillingerne var på hinanden hvad angik opmærksomhed.

”Havde du en god rejse?”

Spurgte jeg. Alyss trak let på skuldrene.

”Det kunne have været bedre.”

Svarede hun kort, og satte sig ovre ved pejsen, hvor hun lagde lidt mere brænde på. Halt fik endeligt sin finger igen, men satte sig alligevel på en stol ved siden af mig og Nathan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...