Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4403Visninger
AA

10. Han kommer hjem igen, men hvornår?

 

Will kyssede endnu engang min kind, og aede let Nathan, som lå i mine arme og sov. Athan klagede for en gangs skyld ikke, men han sov også trygt i armene på Lady Pauline.

”Du har bare at komme hjem i et stykke.”

Hviskede jeg, og var på kanten af at græde. Will nikkede let, og strø min kind.

”Det lover jeg… for fjerde eller femte gang.”

Sagde Will, og forsøgte at være morsom. Det blev dog lidt ødelagt, da han lød lige så trist som mig selv. Han strøg blidt Nathan over kinden igen, som tilsyneladende ville sove fra det hele.

”Det er vist unødvendigt at sige det, når Elisabeth allerede har sagt det adskillige gange. Men jeg siger det alligevel. Kom hjem i et stykke.”

Bad Lady Pauline, som stod ved min side. Halt var dukket op med sin bagage. Han nikkede. Let.

”Ja, det har jeg snart hørt en del gange.”

Kommenterede han, og stillede bagagen fra sig, så han kunne ae Athan over kinden. Han bemærkede det spættede tæppe, som begge tvillinger var pakket ind i.

”Will hjalp mig med dem. Det holder dem rolige.”

Forklarede jeg med et let smil. Halt nikkede blidt, og aede Nathan over panden. Nathan vred sig let i søvne, og udstødte en tilfreds lyd.

”De kan bare ikke få nok.”

Hviskede Will trist, og lød som om at han ville give sig til at græde.

”Åh hold op, dit tudefjæs.”

Sagde Halt utilfreds, selvom at det var tydeligt at han også ville savne tvillingerne. Will fik Athan i armene, og lagde let sin pande mod min, så vi stod så tæt som muligt.

”Jeg kommer hjem igen, så hurtigt jeg kan, i et stykke. Til jer alle tre.”

Forsikrede Will mig, og kyssede mig blidt på panden. Halt rystede på hovedet, og drak lidt vand fra sin vandflaske.

”Det har du bare. Du skylder mig en datter.”

Kommenterede jeg for sjov. Halt spyttede straks det vand ud, som han havde haft i munden.

”Så er det vist godt.”

Kommenterede han med en utilfreds mine, og lagde armene over kors. Lady Pauline fik Athan i armene igen, og så krammede Will mig hurtigt ind til sig en sidste gang.

”Vi skulle gerne af sted i dag.”

Kommenterede Halt og lød utålmodig. Will samlede endeligt sin bagage op, og smed den over skulderen. Han kyssede mig hurtigt på panden, og dernæst sine sønner.

”Herreste gud, skal vi snart af sted?”

Spurgte Halt utilfreds, og straks sparkede Lady Pauline ham hårdt over anklen, så han holdt sin mund. Will nikkede let, og gav mig et sidste kys.

”Jeg tager en gave med hjem.”

Lovede Will, og vendte sig så og gik af sted med Halt. Jeg græd først, da Will var ude af syne. Ellers var han vendt om med det samme, og havde nægtet at forlade mig. Lady Pauline lagde let en arm om mig, og hviskede beroligende:

”Han kommer hjem igen.”

Men jeg kunne ikke ryste en følelse af, at det ville tage lang tid før at han gjorde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...