Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4925Visninger
AA

12. Gilan kommer på besøg

 

”Elisabeth, du har besøg.”

Sagde Pauline blødt. Jeg nikkede let. Hun hjalp mig med at få Nathan pakket ud af mit tæppe, og få ham til at give slip på det, så han kunne komme ned i vuggen ved siden af mig. Der, hvor Athan allerede sov sødt. Jeg svøbte mig ind i tæppet, og så kort ud af vinduet. Det var strålende solskin udenfor, og her sad jeg i mørket. Svag, træt og syg.

”Hej tøs.”

Hilste Gilan, og satte sig i stolen overfor mig. Han skævede straks bekymret til mit blege ansigt.

”Hej Gilan.”

Svarede jeg med en tynd stemme.

”På besøg hos Jenny igen?”

Spurgte jeg med en drillende klang. Han trak let på skuldrene.

”Måske.”

Svarede han med et stort smil, altså var det et ja. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og komme til at tænke på den gang, hvor jeg havde væltet Gilan omkuld på dansegulvet og havde fået ham til at underholde Jenny en hel aften. Bare for at jeg kunne være i fred for hans drilleri.

”Hvornår har du sidst været udenfor?”

Spurgte Gilan bekymret. Jeg trak på skuldrene. Det var jeg ikke helt sikker på. Den første måned, siden at Will var rejst, var allerede gået.

”Jeg tør ikke at gå fra tvillingerne.”

Forklarede jeg uroligt, og skævede ned i vuggen. Men de sov stadigt roligt, side ved side. Gilan nikkede let.

”Det kan jeg godt forstå.”

Sagde han roligt, og lød ikke som om at han ville give sig til at drille mig i dag. Hvilket bestemt ikke hang sammen med Gilan. Jeg så derfor mistænksomt på ham.

”Hvis man tager i betragtning med din øhm… rejse, under din graviditet, så er det meget forståeligt. Det er ikke desto mindre overraskende at du ikke har gravet dig ned i et hul.”

Sagde Gilan helt roligt. Jeg rystede kort på hænderne, ved tanken om den ”rejse”. Han rejste sig, og tog min hånd.

”Jeg har allerede spurgt Lady Pauline, så hun holder øje med dem. I mellemtiden skal du og jeg ud og gå en lille tur. Så du kan få noget frisk luft.”

Erklærede Gilan, og hev hurtigt tæppet af mig. Inden at jeg kunne protestere, fik han mig hevet op og stå. Han så på mig med et drillende glimt i øjet.

”Du kan lige vove på det.”

Sagde jeg surt, men lige meget hjalp det. Gilan samlede mig op i en fejende bevægelse, så jeg hylede overrasket. Han skyndte sig af sted med mig, inden at jeg kunne gøre noget som helst for at forhindre det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...