Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4467Visninger
AA

6. Flytter vi op på borgen?

 

”Har i tænkt over at flytte op på borgen, indtil at tvillingerne bliver lidt ældre?”

Spurgte Halt. Han havde kort nævnt det, da vi var flyttet ind i hytten, men jeg havde ikke rigtigt tænkte nærmere over det. Will var stadig ikke helt vågen, og var mest fokuseret på sin kaffekop.

”Jeg ved ikke rigtigt… Jeg ville netop bo her, fordi at der var så meget mere ro over tingene.”

Svarede jeg, men kunne med det samme godt se at der ikke var meget ro over tingene, når tvillingerne konstant var urolige.

”Det ved jeg, min skat.”

Svarede Halt roligt, og lagde sine dokumenter til side.

”Hvis i bor på borgen, så kan i få lidt mere hjælp til tvillingerne og ingen af jer behøver at undvære jeres søvn.”

Argumenterede Halt. Jeg trak stadigt på det, selvom at jeg godt kunne se at han havde ret.

”Jamen… Det føltes bare forkert at bede om hjælp, når der er vores egne børn.”

Forklarede jeg lavmælt. Halt sukkede og rystede let på hovedet.

”For det første har du et skrøbeligt helbred, hvis ikke du tager din medicin. For det andet har Will et arbejde som han skal passe. For det tredje tror jeg ikke at der er nogen, som vil have noget imod det. For det fjerde vil jeg gerne have min hytte igen.”

Satte Halt en liste op. Jeg fnes let. Jeg havde godt hørt lidt om at Lady Pauline var ret så ofte på besøg hos Halt, og at det hver gang handlede om det enorme bryllup, som var ved at blive stablet på benene. Og det vidste jeg, at det brød Halt sig ikke så meget om. Han var ikke den opmærksomhedssøgende type.

”Flytter du ikke alligevel ind på slottet, når du og Pauline er blevet gift?”

Spurgte Will, og så ud som om at han endeligt var blevet opmærksom. Halt så tænkende ud.

”Jo, egentligt gør du og hvad skal der så ske med hytten?”

Spurgte jeg undrende, og modtog et let kys på kinden. Halt trak på skuldrene.

”Lad mig tænke over det. Jeg finder på noget.”

Sagde Halt, og så allerede ud som om at han tænkte grundigt over det. Han trak igen på skuldrene. Han kunne jo altid tænke over det senere.

”Så… flytter i op på slottet eller ej?”

Spurgte Halt, og hev hurtigt i den lille snor igen, da Nathan begyndte at brokke sig. Jeg sukkede, og så på Will. Jeg kunne ikke rigtigt beslutte mig, så jeg overgav valget til ham.

”Tja, jeg ville være taknemmelig for noget søvn. Desuden har du også brug for at slappe lidt af, så du ikke risikerer dit helbred.”

Sagde Will lidt tøvende. Jeg lagde hovedet let på skrå, stadigt ikke helt sikker.

”Elisabeth, min kære, kære datter. Du er pokkers stædig som jeg selv, men du er nødt til at overholde dine grænser.”

Sagde Halt kærligt, og tog min hånd. Han strøg den beroligende. Jeg sukkede og opgav, når de begge var imod mig.

”Okay, så flytter vi op på slottet.”

Sagde jeg let, stadigt lidt modstræbende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...