Skyggens Datter 6: Mit eget lille eventyr

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 mar. 2013
  • Opdateret: 15 apr. 2013
  • Status: Igang
"Hvad?!" Spurgte Will vantro. "Det mener du ikke?" Spurgte jeg chokeret. Halt måtte dog let nikke. "Desværre, men sådan ligger sagerne lige nu." Forklarede han. "Men... men.. Elisabeth... Tvillingerne... hvad med... Horace..." Mumlede Will undrende for sig selv. Jeg var bestemt ikke begejstret for at Will skulle rejse, og at jeg så skulle være alene med tvillingerne. Halt skulle jo også afsted. Gilan var her ikke, og Horace var også af sted. Det var slemt nok at passe tvillingerne, når vi var to, men hvis jeg var alene. Jeg ville blive sindssyg. Halt trak let på skuldrene. Det havde han ikke lige en løsning på. Jeg sukkede let. Jeg havde jo lovet at jeg ikke vil forhindre hverken Will eller Halt i deres arbejde. Men kunne jeg holde det løfte, når det drejede sig om tvillingerne og mit helbred?

13Likes
35Kommentarer
4651Visninger
AA

25. En smal sag

Pauline rakte straks ud, da jeg kom ind af døren med Athan i armene. Hun fik ham hurtigt rakt over til sig.

”Nej, hvor er du blevet stor!”

Udbrød Pauline, og holdt ham ind til sig. Han blinkede træt, så hun lagde ham i seng, så snart at hun opdagede det.

”Det må du altså undskylde, men jeg var…”

Begyndte hun straks. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og hørte Gilan komme ind bag mig. Nathan lå i hans arme, han sov dog tungt. Pauline skulle jo passe sit arbejde, og det skulle jeg ikke forhindre hende i.

”Det er lige meget. Det gik ganske fint.”

Sagde jeg beroligende, da Pauline krammede mig ind til sig. Så gav hun sig til at mærke mig efter.

”Hov, hvad laver du?”

Spurgte jeg forvirret. Hun fnøs utilfreds, og vendte sig så hun kunne se på Gilan, som var ved at pakke Nathan i seng.

”Jeg hører at Elisabeth har været ude på opgave med dig.”

Sagde Pauline surt, og lagde armene over kors. Gilan trak let på skuldrene.

”Hun klarede det udmærket. Ingen skader, ingen problemer. Det var en smal sag.”

Forsikrede Gilan Pauline, som dog stadigt ikke så helt tilfreds ud.

”Du mener, at det var en smal sag, da jeg løste opgaven.”

Sagde jeg utilfreds, for at tiltrække mig Paulines opmærksomhed. Mig turde hun ikke skælde ud.

”Hvad gjorde du?”

Spurgte Pauline vantro. Jeg sukkede opgivende.

”Det var bare…”

Begyndte jeg, men Gilan afbrød med et tilfreds smil på læberne.

”Elisabeth har trænet lærlinge på træningsområdet, inden at hun tog af sted sammen med mig. Hvilket hun for øvrigt gjorde selv. Og da vi var af sted, da var hun langt mere aktiv end jeg. Hun overlod med glæde ansvaret for tvillingerne til mig.”

Opremsede Gilan mine aktiviteter.

”Hvilket hun har klaret strålende. Hendes helbred er perfekt, og hendes energiniveau… tja, det er så højt, at jeg finder det irriterende.”

Forsikrede Gilan Pauline, som undrende så på mig. Så smilede hun let, og trak på skuldrene. Hun lod sagen falde.

”Hvad gik det så ud på?”

Spurgte Pauline mig, og trak mig med hen at sidde foran pejsen, hvor hun af gammel vane pakkede mig ind i et tæppe. Gilan listede af igen, imens at jeg gav mig til at forklare om kroejeren, som havde forfalsket sin egen død. Hvorefter at han havde slået sig sammen med en røverbande, og brugte sin viden om byen til at røve de steder med flest penge og varer. De varer solgte han videre til sin kone, hende, som havde været helt vild med Gilan. Det var hun dog ikke, da han afslørede sig selv om ranger, da hele banden blev arresteret. Og alt sammen, fordi at jeg havde overhørt en samtale. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...